Johanne Pedersen-Dan

Johanne Pedersen-Dan var datter af forfatter, krigsråd Georg Betzonich, der især blev kendt for skuespillet Landsoldaten, 1877, og kusine til den kendte skuespillerinde ved Det Kgl. Teater Elga Sinding. Johanne Pedersen-Dan gik selv i gang med en karriere som skuespillerinde og debuterede i 1876 på Folketeatret som baronessen i P. Rewskys Familien Danielsen. Derefter havde hun roller i komedier og operetter, bl.a. i J. Offenbachs Pariserliv i 1877. Hun gik over til Casino, hvor hun bl.a. deltog i en oplæsning af Holger Drachmanns Ole Lukøje i 1880. 1886-87 var hun ansat på Dagmarteatret, hvor hun optrådte sidste gang i komedien Den ny Verden af V. Sardou, inden hun i 1888 gik i gang med en karriere som billedhugger.

Johanne Pedersen-Dan begyndte at modellere hos sin kusines ægtefælle Stephan Sinding og debuterede i 1890 på Charlottenborg Forårsudstilling med gipsskulpturen En Slangetæmmerske. Skulpturen viser en smuk ung pige, der med et drømmende blik ser på en slange. Uden frygt rører hun den med sin højre hånd. Der er en stor elegance i gengivelsen af hendes nakke og hovedets opsatte frisure og af kroppen, der danner en blid bueform. Skulpturen var inspireret af læremesteren Sinding, der havde taget afstand fra Bertel Thorvaldsens klassiske og lidt kølige skulpturopfattelse til fordel for en mere følelsesbetonet kunst. I perioden frem til 1922 udstillede Johanne Pedersen-Dan flere gange på Charlottenborg. Her viste hun bl.a. en statuette i gips Ved Aaen, 1891, En Skovnymphe, 1892, Efter Stormen, 1894, og bronzestatuetten Skov-Idyl, 1898. Desuden var hun repræsenteret på Kvindernes Udstilling i 1895 og på udenlandske udstillinger i München 1892, 1909 og 1913 og på verdensudstillingen i Chicago 1893. I 1891, da Sinding rejste til Paris, fulgte hun med i lighed med mange af hans andre elever. Da hun vendte hjem, giftede hun sig i 1892 med billedhuggeren Hans Peder P.-D., som bl.a. blev kendt for Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen i 1899. Senere fulgte hun sin mand på studierejser til udlandet, først og fremmest til Paris og Italien, men også til Nordafrika, som de besøgte i 1904.

I 1903 fik Johanne Pedersen-Dan tildelt Neuhausens Præmie for statuetten Lille Mor, og i 1906 vandt hun en international konkurrence om kvinders stemmeretsemblem. Mærket blev udført som officielt emblem og udsendt både i Europa og Amerika. Blandt andre værker kan nævnes gipsstatuen Scala Santa, 1905 og På Slavemarkedet, udst. 1906. De fleste af hendes værker kendetegnes ved ynde og elegance, og hendes motivkreds er hovedsagelig kvinder og unge mennesker. Johanne Pedersen-Dan var bestyrelsesmedlem i Dansk Billedhuggersamfund, som blev stiftet i 1905 bl.a. af billedhuggerne Carl Mortensen og Eduard Eggeling. Den havde betydelige billedhuggere som medlemmer, bl.a. Kai Nielsen, Einar Utzon-Frank og Anne Marie (Carl) Nielsen.