Jette Tikjøb

Jette Tikjøbs fader, der var landmand, måtte af helbredsgrunde opgive en påbegyndt konservatorieuddannelse med violin som hovedfag, men han forstod at fylde hjemmet med musik og videregive glæden ved den til sine tre døtre, der også fik deres første musikundervisning af ham. Senere fik Jette Tikjøb klaverundervisning af musikpædagogen Theodor Nielsen i Horsens, og da hun var 12 år, blev hun elev i byens folkemusikskole, der netop var startet af pianisten C.M. Savery. Efter tysk forbillede sigtede folkemusikskolerne i den tidlige udviklingsfase mod den brede, folkelige musikundervisning af såvel voksne som børn. Den musikpædagogiske bredde, der senere kom til at blive et af Jette Tikjøbs kendemærker, blev grundlagt her i de unge år hos Savery. Han gav nemlig ikke bare sine elever en ugentlig spilletime, han sørgede også for, at de kom til at spille kammermusik og fik musik- og kulturhistorisk inspiration.

1934 overtog Jette Tikjøb ledelsen af Horsens Folkemusikskole sammen med violinisten Hans Erik Knudsen. Ligesom hun selv var han gammel elev på skolen, hvor de bl.a. havde spillet kammermusik sammen. Ved siden af arbejdet i Horsens underviste de begge på Århus Folkemusikskole (ÅF), der var grundlagt af Savery i 1932, og fra 1946 ledede de i fællesskab skolen frem til 1958, hvor Hans Erik Knudsen søgte nye græsgange. Jette Tikjøb fortsatte som leder til 1976, fra 1970 sammen med musikpædagogen Claus Jørgensen. I 1962 overgik Det Jyske Musikkonservatorium, der var begyndt som en privat institution i 1927, til staten, og Jette Tikjøb blev leder af konservatoriets nyoprettede musikpædagogiske afdeling. Samtidig lukkedes ÅFs overbygning Jydsk Musikakademi, der siden 1943 havde uddannet folkemusikskolelærere. Fra 1965 havde Jette Tikjøb titel af docent, og 1974 blev hun konservatoriets prorektor.

Det var karakteristisk for Jette Tikjøb, der 1941 havde aflagt musikpædagogisk eksamen i klaver på Musikkonservatoriet i København, at hun vedblivende søgte uddannelse og inspiration, først og fremmest i udlandet. Størst pædagogisk betydning fik hendes deltagelse i to kurser hos den eminente tyske musikpædagog F. Jöde på Silja-skolan i Sverige i 1937 og 1939. Af Jöde lærte hun tonika-do-hørelæresystemet, hvor man ved hjælp af håndtegn kan vise en melodis forløb, og hun brugte herefter begejstret systemet i sin undervisning. Senere rejste hun til en række europæiske storbyer, bl.a. London, Hamburg og Salzburg, og studerede, hvordan man dér formidlede koncertmusik og opera til børn og voksne. I 1966 var hun på studieophold i USA, bl.a. ved National Music Camp og Interlochen Arts Academy Michigan. Jette Tikjøb vendte altid hjem fyldt til bristepunktet af inspiration og idéer, som kom hendes forventningsfulde elever til gode. I forlængelse af sin hørelæreundervisning på musikskolen udviklede hun sin egen form for formidling af musikalske mesterværker, og hendes “operahold” bestod i ca. 30 år fra 1947. I hundredevis af børn på Århus Folkemusikskole blev tryllebundet af hendes smittende musikglæde, når hun gennemgik værker sammen med dem. Hun havde et særligt talent for at aktivisere sine tilhørere, og børnene både lyttede til og sang sig igennem bl.a. C.M. von Webers Jægerbruden, G. Bizets Carmen, Carl Nielsens Maskarade og Mozarts operaer. Jette Tikjøbs ry som musikformidler af Guds nåde bredte sig, og hun blev headhuntet til Danmarks Radio, hvor hun lavede fjernsynsprogrammet Syng med Jette og radioudsendelserne Sang og bevægelse og Vi hører opera. Hun samarbejdede med en række dygtige producere, i radioen bl.a. med forfatteren Karl Bjarnhof. Jette Tikjøb var selv var en flittig koncertgænger; sammen med sin mand Addi Krüger, der var bredt engageret i kunst og støttede hende i enhver henseende, overværede hun alle koncerter med Aarhus Symfoniorkester og alle nye forestillinger på Den Jyske Opera. Ægtefællen ledsagede hende også til International Society of Music Educations kongresser rundt om i verden, hvor hun holdt foredrag om sin pædagogik.

Det var i høj grad Jette Tikjøbs fortjeneste, at Århus Folkemusikskole kom til at fungere som leverandør af publikum til såvel Aarhus Symfoniorkesters koncerter som Den Jyske Operas forestillinger. Musikerne fra orkestret underviste på musikskolen, og den efterstræbelsesværdige sammenhæng mellem det musikalske vækstlag og det professionelle musikliv blev i udstrakt grad virkeliggjort i Århus. Det var ikke for ingenting, at hun i mindeord blev kaldt “det århusianske musiklivs moder”, og musikere, der fik deres tidlige musikundervisning af hende, har understreget hendes forståelse for hver enkelt elevs særpræg. Fx skriver sangeren og komponisten Anne Linnet i sine erindringer, at Jette Tikjøb var den eneste, der forstod, at man kunne kigge ud ad vinduet, samtidig med at man kiggede ind i sig selv.

Jette Tikjøb bredte sig over hele spektret: fra småbørnsundervisning til undervisning i musikpædagogik på højeste niveau, og det er betegnende for sammenhængen i hendes virke, at hun ud over sit arbejde på Århus Folkemusikskole og Det jyske Musikkonservatorium også fungerede som medlem af bestyrelserne for De Danske Folkemusikskoler, Musikpædagogisk Forening Århus, Århus Philharmoniske Selskab, Operafonden for Den Jyske Opera og fra 1983 Aarhus Symfoniorkester. Jette Tikjøb fik Århus Bys Ærespris i 1950 og var 1966 den første modtager af Jacob Gade-Prisen. Endvidere blev hun udnævnt til æresmedlem af Foreningen af Lærere ved Det Jyske Musikkonservatorium 1979 og af Dansk Musikpædagogisk Forening i 1991.