Jane Balsgaard

Jane Balsgaard oplevede en barndom præget af mange flytninger og nye begyndelser. Hendes fader var lidt af en eventyrer, der gerne tog hele familien med på farten. Fra hun var seks, til hun var 13 år, boede Jane Balsgaard i Gävle, Sverige, hvor morfaderen havde et bageri. Derfra flyttede hun til Husum ved København, fyldt med idéer om at ville være sømand. Det lykkedes hende at skaffe en hyre, men planerne blev væltet af faderen, der mente, at de var lige vidtløftige nok og i stedet foreslog en læreplads som klinikassistent. Grunden til en livslang sejler- og rejseglæde var dog lagt, ligesom hun omkring denne alder begyndte at male. Efter en periode som ekspeditrice i Sverige søgte Jane Balsgaard undervisning på Meisterschule i Flensborg 1960-64. Mødet med malerne R. Stetten og H. Jaeger gav hende her grundlaget for en udtryksform mellem det plane og det rumlige, som 1965-66 førte hende videre til forstander Niels Bøgh Andersen på højskolen Jaruplund i Sydslesvig. Snart efter blev hun lærer samme sted og dermed del af et krævende og kreativt miljø. Fra Jaruplund gik turen til Fyn, hvor Jane Balsgaard etablerede sit første selvstændige værksted.

Frem til slutningen af 1960’erne foretrak Jane Balsgaard at arbejde med grafik og maleri. Det tekstile vandt først indpas i hendes kunst, da hun omkring 1970 fik inspirationen fra Tekstilbiennalen i Lausanne, der på dette tidspunkt udstillede store monumentale og grove vævninger, udført af tekstilkunstnere fra de gamle østbloklande. Det var også i disse år, at Jane Balsgaard arbejdede tæt sammen med tekstilkunstneren Annette Holdensen, der blev den fremmeste danske fortolker af den østeuropæiske bølge, med alt hvad den indebar af eksperimenter og materialeblandinger. Selvom Jane Balsgaard havde to små børn, valgte hun alligevel at søge ind på Kunstakademiet, hvor hun 1972-78 fulgte markante og eksperimenterende kunstnere som Arthur Køpcke, Svend Wiig Hansen, Sven Dalsgaard og Gunnar Aagaard Andersen. Samtidig tjente hun penge ved at undervise på Børnehaveseminariet i Teglgårdsstræde. Det var en livsform med fart over feltet og krav om at kunne organisere, tage imod og udtrykke sig. Denne kombination er stadig grundlaget for Jane Balsgaards hverdag, der ofte starter klokken fire om morgenen, hvor der er ro i huset til at tegne og skrive.

I 1971 fik Jane Balsgaard antaget sit første arbejde på Kunstnernes Efterårsudstilling. Det var en fri tekstil skulptur i uvasket, uspunden uld, formet over et jernskelet. De samme frie eksperimenter i bløde fibre og naturfunderede materialer gik igen på hendes første separatudstilling, der fandt sted på Kunstindustrimuseet i 1973. 1975-76 udstillede hun igen på Kunstnernes Efterårsudstilling og 1973-75 på Charlottenborgs Forårsudstilling. Kort derefter blev hun optaget af arbejdet med grene og pileforekomster, der i kombination med håndgjort papir gjorde det muligt at skabe rumlige og lette skulpturer. Nogle udført som enkeltværker, andre som dele af en installation. Arbejdet med papiret ledte frem til medlemskab af International Association of Papermakers and Artists, hvor Jane Balsgaard markerede sig som en særegen kunstner inden for feltet. Samtidig med den stadige kunstneriske udvikling og fortsatte uddannelse var hun aktiv udstiller på et væld af gruppe- og separatudstillinger, og 1981-89 var hun medlem af kunstnersammenslutningen Pro. I 1980 stiftede hun sammenslutningen Transit sammen med Pia Honoré Hansen og Maria Nicolaisen, som hun kendte fra årene på Kunstakademiet. Gruppen er siden udvidet med Alfio Bonanno, Vibeke Glarbo, Steen Høyer og Britt Smelvær. Transit blev det frie kunstneriske forum, Jane Balsgaard altid havde søgt. Her har rummet stået i centrum for stadige eksperimenter, og hendes værker har i denne sammenhæng kunnet komme op i stort format.

Også fagligt har Jane Balsgaard engageret sig, bl.a. som formand for Billedkunstnernes Forbund 1993-94, 1997-98 og igen fra 1999. Desuden har hun været medlem af bestyrelsen for Charlottenborg 1975-81, af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1982-89 samt af Akademiet 1989-95. Hun har modtaget en lang række danske og udenlandske legater og hædersbevisninger, bl.a. Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Legat 1976, Knud Højgaards Fond 1985, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Legat 1990 samt en lang række arbejdslegater fra Statens Kunstfond. I 1999 blev hun tildelt Anne Marie Télmanyis Legat.

Jane Balsgaards arbejde har haft stor betydning for mange unge kunstnere, der hos hende har kunnet følge afprøvningen og udviklingen af idébaserede kunstformer som minimalisme og koncept- og installationskunst, bl.a i Kulturministeriets udstillingsbygning i Overgaden, som hun var med til at etablere i midten af 1980’erne. Som en af de mest konsekvente inden for installationsfeltet i Danmark har Jane Balsgaard gennem sin stramme brug af materialer og rum formået at skabe enkeltværker, der står som milepæle i udviklingen af en ny skulpturopfattelse. båret af sanselighed.