Ingrid Kaae var den yngste af fem piger i et præstehjem på Fyn. I 1906 flyttede familien til Tikøb præstegård i Nordsjælland. En søster var den senere missionær Olga K. Faderen, den grundtvigske sognepræst Alfred K., blev landskendt som stifteren af De danske Plejehjemsforeninger. Moderen deltog aktivt i faderens arbejde og tog ansvaret for hjemmeundervisningen af børnene. Karakteristisk for hjemmets liberale indstilling var, at pigerne bar det af Dansk Kvindesamfund introducerede reformtøj uden indsnævring af kroppens naturlige former. Ingrid Kaaes interesse for undervisning og højskole blev grundlagt gennem et ophold på Askov Højskole, og senere underviste hun et år på Rødding Højskole. Efter studentereksamen fra Ordrup Gymnasium 1918 tog Ingrid Kaae filosofikum ved Københavns Universitet i 1922. Inden hun påbegyndte sygeplejerskeuddannelsen, var hun et år i huset i England. I 1926 afsluttede hun sin uddannelse som sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital. Hun supplerede efterfølgende med praktik i barselpleje og sindssygepleje samtidig med, at hun arbejdede som privatlærerinde. I 1927 overtog Dansk Sygeplejeråd (DSR) Testrup Højskole med henblik på at starte en sygeplejeforskole i højskoleregi, da landets små provinssygehuse ikke havde mulighed for at etablere egne forskoler som de store hospitaler. Hermed blev det samarbejde mellem folkehøjskolen og DSR indledt, der siden kom til at omfatte ti folkehøjskoler. Maren Grosen blev første forstanderinde på Testrup, og Ingrid Kaae blev ansat som sygeplejelærer. DSRs formand Charlotte Munck skrev om Ingrid Kaae, at hun var en god og loyal medarbejder, der var interesseret i undervisning, pædagogisk anlagt, livlig og naturlig. 20 år efter sin ansættelse afløste Ingrid Kaae Grosen som forstander i 1947, indtil hun i 1968 gik af. Hun fortsatte som timelærer til 1973 og vedblev med at deltage i højskolens liv til sin død.
I forhold til Grosen, der fremstod som en hjertelig moderskikkelse, var Ingrid Kaae mere intellektuel, åndeligt søgende og interesseret i kulturelle udfordringer. Men de to forskelligartede personligheder supplerede hinanden, og deres gensidige tillid prægede hele højskolen. Ingrid Kaae beherskede samarbejdets svære kunst, idet hun loyalt søgte at forstå andres meninger. Hendes sproglige kvalifikationer blev udnyttet, når hun var DSRs repræsentant ved udenlandske kurser og kongresser. Hun var opmærksom på den stadig voksende spænding mellem de øgede faglige krav til sygeplejerskerne og nødvendigheden af højskolens “frie åndedrag”. Hun mente således, at den sygeplejefaglige undervisning skulle være åben for alt nyt, mens det egentlige i højskolen var i slægt med det tidløse og universelle. Med en helhjertet og begavet indsats i både sygeplejerskeuddannelsen og i højskolens tjeneste havde Ingrid Kaae sammen med Grosen hovedæren for, at forsøget med oprettelsen af en sygeplejeforskole i højskolen blev så godt modtaget i højskolekredse og hurtigt blev efterspurgt blandt dem, der var ansvarlige for sygeplejerskeuddannelsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.