Faktaboks

Inger Enemark
Født
26. februar 1897, Høgelund, Vedsted sogn
Død
11. marts 1970, Tønder
Arbejdsliv
Lærer og foredragsholder
Familie

Forældre: gårdejer Anders E. (1859-1920) og Anne Marie Bennedsen (1868-1910).

Inger Enemark blev født i 1897 i Høgelund, en lille landsby en halv snes kilometer vest for Haderslev. Efter krigen i 1864 var Sønderjylland kommet under tysk styre. Da hun mange år senere så tilbage, fastslog hun, at hendes barndom og tidlige ungdom var blevet så præget af den nationale kamp under fremmedherredømmet, at den havde været bestemmende for hendes tankegang, sindelag, psyke og hele væremåde. Barndommen var lykkelig. Hjemmet var dansksindet, og blandt de lyse minder var vinteraftenerne, hvor faderen læste højt af B.S. Ingemanns historiske romaner, og hvor børnene lærte at synge efter sønderjydernes Blaa Sangbog. Da Inger Enemark var seks år, kom hun i skole. Der var ca. 80 elever i den toklassede landsbyskole, flertallet var fra dansksindede hjem, og den unge lærer, der ikke kunne et ord dansk, var en energisk repræsentant for bestræbelserne på at fortyske landsdelen. Men hjemme lærte hun at læse og skrive dansk.

To sønderjyske førere kom til at øve indflydelse på Inger Enemarks livsbane, redaktøren af Flensborg Avis Jens Jessen og redaktøren af Hejmdal, den senere minister H.P. Hanssen. I 1906 døde Jens Jessen, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på den niårige pige, da hun oplevede sønderjyske bønder, heriblandt hendes fader, græde ved det triste budskab. Da hun kort før udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 hørte H.P. Hanssen tale i Haderslev ved det årlige møde for landsdelens dansksindede, besluttede hun, at hun ville arbejde for denne sag. Et andet minde for livet fik hun senere samme år. Man havde valgt den 16-årige pige til at gå til kasernen i Haderslev for at skaffe oplysninger om, hvad tyskerne havde gjort ved hendes broder og dennes kammerat, der begge var fremtrædende danske og ved krigsudbruddet blev arresterede af den forhadte gendarm. Trods brutal afvisning lykkedes det for hende at komme ind til de fangne og kunne hjemme berette, at de levede, men sad fængslet under usle forhold.

Inger Enemark fik arbejde på egnen som hushjælp, men sneg sig senere over landegrænsen og kom til København, hvor hun i sommeren 1918 gennemgik et kursus på Dansk Kunstflidsforenings skole. Efter krigens slutning tog hun hjem til Sønderjylland. Hun deltog her i mange af begivenhederne i forbindelse med Genforeningen i 1920. Samme år blev hun indmeldt som den første kvindelige elev på Tønder Seminarium. Her fik seminarielærer Claus Eskildsen, der i 1936 udgav bogen Dansk Grænselære, indflydelse på hende, og hun besluttede, at hun selv ville arbejde for det danske mindretal syd for den nye grænse og søge stilling på den nyoprettede Duborgskole i Flensborg. Men seminarieforstander Emil Albeck opfordrede hende til at blive i Tønder, og efter at have taget lærereksamen i 1923 blev Inger Enemark ansat som timelærerinde og fra 1926 som lærerinde på seminarets øvelsesskole. I 1945 blev hun lærerinde på selve seminariet og endelig udnævnt til lektor samme sted i 1958. Hun supplerede sin lærereksamen med årskursus og ledede gennem årene en lang række kurser i gymnastik og svømning. Hun underviste desuden i skrivning.

Hitlers magtovertagelse i januar 1933 gav ny kraft til tyskheden i grænselandet. På baggrund af nazistiske trusler mod grænsen reagerede den sønderjyske ungdom med store stævner i Tønder og på Dybbøl i maj-juni. Her deltog henholdsvis 10.-15.000 og 35.-50.000 unge, heriblandt Inger Enemark. 1933 blev også året, da lærer Peter Marcussen stiftede Det unge Grænseværn (DUG), der havde til formål at samle ungdommen til værn om dansk kultur og styrkelse af det nationale sindelag både i Sønderjylland og det øvrige Danmark. Inger Enemark blev valgt ind i foreningens ledende organ Fællesrådet, da det konstituerede sig på Christian 10.s fødselsdag i stiftelsesåret. Hun blev en effektiv arbejdskraft inden for organisationen og forblev medlem af ledelsen frem til 1950, da aktiviteterne var ved at ebbe ud. Inger Enemark var en efterspurgt taler, og hun stod for et af de officielle indlæg, da DUG kort efter stiftelsen blev præsenteret for den danske offentlighed ved et stort møde i Idrætshuset i København 1934-36 deltog hun i DUGs arbejde for at få opført foreningens første vandrerhjem, Grænsehjemmet i Kollund, og hun var i 1935 leder af en landsindsamling til fordel for hjemmet. Sine mange taler gennemarbejdede hun på forhånd, af og til holdt hun dem med stort held på sønderjysk, og hun efterlod sig ikke mindre end 57 sirlige manuskripter med taler, opbevaret i stilebogsomslag. I 1939 og 1942 blev den daværende kronprinsesse Ingrids to feriehjem for sønderjyske børn indviet, og Inger Enemark blev indvalgt i den lærergruppe, der medvirkede ved udvælgelsen af børnene, og som i øvrigt deltog i det praktiske arbejde på feriehjemmene. Under Besættelsen blev hun opsøgt af professor Ole Chievitz, der fik hende med i modstandsbevægelsen som medlem af Ringen. Hun var også politisk engageret og i 1945 opstillet som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, dog uden at blive valgt. 1955-63 var hun medlem af bestyrelsen for Idrætshøjskolen i Sønderborg. Hun bestred desuden bestyrelsesposter i Dansk Gymnastiklærerforening og forsamlingshuset Tønderhus.

Inger Enemark ejede en naturlig myndighed, der blev udviklet sammen med hendes faglige dygtighed. Hun vidste, hvad hun ville, og havde sine meningers mod. En rap replik hjalp hende ofte til at sætte sin vilje igennem. Tønder Seminarium blev hendes faste ståsted livet igennem, og det var herfra, hun førte den nationale kamp, der i 1962 blev belønnet med udnævnelsen til ridder af Dannebrogordenen.

Beskrivelser og portrætter af Inger Enemark

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Knud Fanø: Det unge Grænseværn, 1983.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig