Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann

Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann blev født i Fredericia, hvor hendes fader var borgmester. Hendes moder døde, inden hun var et halvt år gammel. Året efter blev faderen herredsfoged i Skads herred. I 1861 overtog han efter sin faster stamhuset Nørholm ved Varde, det største gods i Vestjylland, og antog ved denne lejlighed, som det var bestemt ved stamhusets oprettelse i 1790, navnet Teilmann. Ved hans død 1879 overgik Nørholm til Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann, der nu som stamhusbesidder også måtte antage navnet Teilmann. I hendes ejertid blev der frasolgt betydelige eng- og hedearealer og enkelte ejendomme, foretaget omfattende skovplantninger og efter århundredskiftet bygget ny forpagterbolig og hestestald. I henhold til lov om lensafløsning overgik stamhuset i 1922 til fri ejendom.

Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann var en lille og spinkel kvinde, der gjorde den store ejendom til samlingssted for slægtninge og venner, ikke mindst fra religiøse miljøer. Hjemmet delte hun gennem mere end tre årtier med komponisten Elisabeth Boisen. Med sin kristne og nationale indstilling prægede Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann livet på og omkring Nørholm, hvor hun værnede om stedets historie, herunder den fornemme barokhovedbygning og dens interiør. Hun, der religiøst stod grundtvigianismen nær, indvalgtes 1903 i menighedsrådet for Torstrup sogn og holdt hver søndag andagter for alle i huset, familie, gæster og tjenestefolk. Hendes holdning til det sønderjyske spørgsmål blev udtrykt ved en mindesten i parken for “Den halve Genforening 1920”. Hun udfoldede gennem årene et særdeles omfattende, men ikke meget betydeligt forfatterskab, hvor hun, enten anonymt eller under mærket I.K.R., senere dog under sit fulde navn, udgav religiøse digte og naturlyrik, behandlede historiske emner i form af versromaner, desuden genfortalte et par islandske sagaer og endelig udgav strøtanker og småafhandlinger samlede i Ude i frisk Luft I, 1905, II, 1912. I 1917 fulgte Af min Dagbog. Boisen satte adskillige af hendes digte i musik i nært samarbejde med veninden, nævnes kan fx en samling romancer Fra Lunden, 1901. Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann forsøgte sig som dialektforfatter med Jens Kjerk,1882, og behandlede emner af Nørholms historie. Mange af hendes digte og prosastykker blev trykt i flere omgange under nye titler. Hendes forfatterskabs gennemgående præg er efterromantisk med en fastholden af de overleverede former og udtryk for et ideelt, nationalt og kristent livssyn, friskest i hendes bedste naturdigte.