Ida Falk

Ida Falk blev født ind i slægten Falk på Gisselfeld, som i slutningen af 1300-tallet var på retur både politisk og godsmæssigt. Hun havde som voksen betydeligt mere gods og indflydelse end nogen af sine tre brødre, ikke mindst takket være sine ægteskaber og sin nære forbindelse med dronning Margrete 1. og biskoppen af Roskilde Peder Jensen Lodehat. Det første giftermål førte hende ind i kredsen af det skånske aristokrati og gav hende tillige adgang til store godsmasser, især i det sydøstlige Skåne med centrum i godset Gladsax. Med det andet giftermål udvidedes hendes familiekreds til medlemmer af indvandrede mecklenburgske slægter. Hun fik kun børn i sit første ægteskab, to piger, der døde som små.

Ida Falk arvede gods efter ægtefæller og børn og kunne i sin enkestand disponere selvstændigt over fast ejendom og løsøre. Det gjorde hun, dels i gavebreve til Lund Domkirke, dels i sit testamente, som er hovedkilden til hendes liv og personlighed. I testamentet, udfærdiget 1398, tegnes et billede af en from og myndig dame med styr på sine godser og ejendele samt en stor kreds af venner og slægtninge både fra egen og fra begge ægtefællers familier at støtte sig til. Hun betænkte i testamentet både slægtninge og tjenestefolk, og der var en plan i gaverne, der i iøjnefaldende grad tilgodeså kvinders behov i datidens samfund. De kvindelige tjenestefolk skulle hver arve en seng med sengetøj, klæder og en sum penge, hvormed de kunne købe sig plads i et kloster og dermed være sikret en behagelig alderdom. De kvindelige slægtninge fik klæder, smykker og penge, ugifte mere end gifte, sikkert som tilskud til medgift. Når Ida Falk betænkte en hel familie ved en gave, huskede hun at nævne, at gaven også skulle gå til hustruen og børnene. Hun skænkede derudover penge til spedalske og fattige, til kirker på Sjælland og i Skåne, bl.a. den kirke, “hvor mine smaa børn ligger begravet”, og til alle nonneklostre og mange munkeklostre på Sjælland og i Skåne.

Størstedelen af sin ejendom forbeholdt Ida Falk et nonnekloster, som hun ville grundlægge i Gladsax. Hun bad sine “allermest særlige” venner, dronning Margrete og biskop Peder, om at være eksekutorer for testamentet og opfylde hende ønsker. Det gjorde de to venner ikke til punkt og prikke. Efter Ida Falks død blev Gladsax omdannet til kongeligt len, og Margrete og Peder stiftede i stedet et dominikanerindekloster ved Gavnø på Sjælland med den begrundelse, at Gladsax var for udsat et sted til nonner. Af klosterbygningerne er kirken bevaret. Et andet synligt spor af Ida Falks gaver er den smukke altertavle af træ, hun skænkede Lund Domkirke, og som i dag står ved højaltret.