Hulda Lütken, forfatter

Faktaboks

Hulda Lütken

Hulda Dagny Lütken

Født

5. oktober 1896, Elling sogn

Død

9. juli 1946, Elling sogn

Arbejdsliv

Forfatter

Familie

Forældre: lærer Jens Peter L. (1859-1919) og Anna Nielsine Martine Nielsen (1869-1955).

Gift 26. december 1917 med installatør Jens Kristian Jensen, født 22. oktober 1897 i Klastrup, Astrup sogn, Hjørring amt, s. af husmand Povl J. og Nine Elsine Christensen. Ægteskabet opløst 1928.

Børn: Poul (1916).

Hulda Lütken blev født i Vendsyssel, hvor hun boede det meste af sit liv. Hun var skolelærerens datter, gik selv i hans skole og vendte hjem efter en kort tid som ung pige i huset og hjalp faderen med undervisningen. Moderen var af taterslægt, og det var åbenlyst både at se på Hulda Lütken og høre i hendes digte.

I 1917 blev hun gift, men ægteskabet blev opløst, og barnet fulgte faderen. Hulda Lütken tog nu til København for at afprøve sine forfatterevner og kom i 1920’erne ind i kredsen omkring digteren Tom Kristensen og hans “Valbyparnas”, men vendte kort efter tilbage til hjemstavnen.

Hulda Lütkens forfatterskab

Hulda Lütkens debutdigte Lys og Skygge, 1927, henter overvejende inspiration i senromantikken og er affattet i et traditionelt formsprog. Med romanen Degnens Hus, 1929, åbnede hun for realismen og anvendte sin egen baggrundshistorie om de meget forskellige forældre som stof.

Den psykologiske tilgang til materialet blev intensiveret i romanerne Lokesæd, 1931, og De uansvarlige, 1933. Det er de stærke drifter, der her er på spil, og konflikten mellem arv og miljø udspilles i et voldsomt sceneri med stærke menneskelige følelser. Trods den ekspressionistiske følelsesfuldhed er stilen dog realistisk.

Digtsamlinger

I Hulda Lütkens digte kom det personlige, søgende digterjeg stærkt til udtryk. Titlerne Sjælens Have, 1931, Lænken, 1932, og Elskovs Rose, 1934, fortæller om, hvor digteren søgte; der er inspiration fra den finlandssvenske modernist Edith Södergran og en ekspressiv vilje til at finde udtryk for identitetsproblemet, selvom Hulda Lütken i disse samlinger ofte holdt sig til det kendte formsprog. Efterhånden arbejdede hun dog med at frigøre både form og indhold og slap de bundne rim.

Hulda Lütken og kvinderollen

Hulda Lütken kæmpede i sit liv og i sit forfatterskab imod den kvinderolle, tiden tildelte hende. “Mange finder mig uæstetisk,” skrev hun til forfatterkollegaen Karin Michaëlis, konstaterende og i bevidstheden om, at det var, hvad det kostede at udtrykke stærke erotiske følelser og vedkende sig splittelsen mellem begæret og drømmen om sjælelig renhed.

Hun ønskede at være professionel som forfatter og kom med tiden til at leve af det, men måtte erkende, at det med hendes selvlærte baggrund var svært.

Kønsidentitet

Efter digtsamlingerne Drømmen, 1940, og Klode i Drift, 1941, kom erindringsromanen Mennesket paa Lerfødder, 1943. Her begyndte hun sit store selvopgør: “Kanske er jeg en Kvinde med en Mands Sjæl?” spurgte hun, og forfulgte det psykologiske arbejde med sin kønsidentitet, hun mente, hun som pige ikke magtede eller fik støtte til i sin opvækst.

I sin sidste roman med den sigende titel Saa er jeg fri, 1945, tillod hun omsider den maskuline side af sit væsen at få frit løb ved at lade jegfortælleren være en mandsperson. I en fiktiv dagbog gennemskriver jegfortælleren sit forhold til kvinderne i sit liv og den dramatiske bevægelse hen imod en afsluttende voldshandling, der både udsletter kærlighedens muligheder og fortællerens selvværd.

Moderskikkelsen

Moderskikkelsen er fast tilbagevendende i hele Hulda Lütkens forfatterskab, fra hende udgår de stærkeste følelser, og det er fra hendes bryst, menneskebarnet henter livsduelighed og evne til at overleve urimelige livsvilkår.

I digtsamlingerne Grædende Latter, 1944, og Skærsilden, 1945, høres en appel til kvinderne om at frelse verden og et håb om, at kunsten vil være sig et etisk ansvar bevidst.

Eftermæle

Hulda Lütkens følelsesfulde og til tider excentriske udtryksform og hendes modige beskrivelser af kønnenes indbyrdes kampe vakte nogle læseres afsky. Men hun blev rosende omtalt i tiden og var en forfatter, man regnede med. Ingen af hendes bøger er dog blevet genudgivet i nyere tid.

Beskrivelser og portrætter af Hulda Lütken

Tegn. fra 1934 af S. Hjorth Nielsen. Mal. fra 1940 af Kirsten Kjær. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Lise Busk-Jensen (red.): Nordiske forfatterinder, 1990. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Torben Brostrøm: Poetisk kermesse, 1962.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Hulda Lütken

Om den digitale udgave

Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.

KVINFO's logo

Af KVINFO.

Licens: Begrænset anvendelse

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.