Faktaboks

Henriette Beenfeldt
Henriette Dorthea Beenfeldt
Født
28. maj 1878, København
Død
24. december 1949, København
Familie

Forældre: cigar- og tobakshandler Carl Vilhelm Hansen (1851-1922) og Karen Thorsen (1852-1900).

Gift 3. april 1903 med bygningsinspektør Thor B., født 10.2. 1878 i København, død 9. juni 1954 i Hillerød, s. af Hans Peter B. og urtekræmmer Marie Vilhelmine Thorsen. Ægteskabet opløst 1944.

Børn: Karen Marie (1904), Henrik (1905).

Henriette Beenfeldt var optaget af to store politiske bevægelser: fredssagen og retsstatstanken. Efter udbruddet af Første Verdenskrig 1914 blev arbejdet for freden særdeles aktuelt, og både Henriette Beenfeldt og hendes ægtefælle var fra omkring 1916 aktive i Dansk Fredsforening (DF), stiftet af Fredrik Bajer 1882. Også i Danske Kvinders Fredskæde, fra 1925 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), var Henriette Beenfeldt tidligt med. KILFF var en dansk sektion af Women’s International League for Peace and Freedom, der var stiftet på en kvindefredskongres i Haag 1915. Omkring 1918 deltog Henriette Beenfeldt i DFs diskussioner om holdningen til andre fredsforeninger, særlig KILFF, der af flertallet blev betragtet som en konkurrent og splittende faktor i fredsarbejdet. I DFs organ Fredsbladet argumenterede hun forgæves for det hensigtsmæssige i, at der ikke kun eksisterede én stor forening. Hun mente tværtimod, at DF burde bakke op om flere foreninger, således at forskellige målgrupper kunne nås, og sagen styrkes bredt. I modsat fald ville “de som ikke har sluttet sig til en Sag, altid bliver taget til Indtægt af deres Modstandere”. Formanden Niels Petersen fandt Henriette Beenfeldts indstilling skadelig for DF, og herefter synes hun at have lagt hele sit fredsarbejde i KILFF. 1918-21 sad Henriette Beenfeldt i KILFFs bestyrelse, fra 1921 var hun bestyrelsesmedlem i Københavns-kredsen, hvor hun med stor dygtighed var formand 1925-28 efter Clara Tybjerg. Efter at have nedlagt formandshvervet fortsatte Henriette Beenfeldt fra 1928 som menigt medlem af KILFFs bestyrelse. I en årrække var hun foreningens repræsentant i Danske Kvinders Nationalråd. Gennem årene samledes en stor vennekreds i hendes hjem til møder og studiekredse, fx havde en indsamling af brugt linned til wienerbørn efter Første Verdenskrig base i hendes stuer. Ved forberedelserne til Kvindernes Fredsdag, der fra 1918 blev afholdt hvert andet år, og hvor der blev samlet penge ind, mødtes alle distriktslederne hos Henriette Beenfeldt under festlige former.

Henriette Beenfeldt blev tidligt optaget af retsstatstanken og den amerikanske økonom H. Georges idé om, at statens udgifter skulle finansieres ved beskatning af jord. Georgismen fik afgørende indflydelse på Retsforbundet, der blev stiftet 1919 med frihandel og fuld grundskyld på partiprogrammet. Bevægelsens stærke individualisme og ønske om uafhængighed af staten passede Henriette Beenfeldt godt. Hun var opstillet for partiet ved en række folketingsvalg 1926-47, men opnåede ikke valg i det lille parti. Efter Anden Verdenskrig kom Henriette Beenfeldts fredsidealer i opposition til den gruppe i partiet, som i 1949 tilsluttede sig, at Danmark indgik i NATO. Ud fra sit radikale pacifistiske synspunkt var hun imod oprustning og fandt, at den havde en skadelig virkning på folkets mentalitet.

Henriette Beenfeldt var en debatskaber. Hun startede ofte længerevarende meningsudvekslinger som regel om kvindesaglige emner. Således gik hun imod den såkaldt kvindelige værnepligt, som krævede obligatorisk husholdningsundervisning for alle unge kvinder, ligesom hun udtalte afsky for den måde, hvorpå tyske mødre blev kommanderet til at føde børn til kanonføde. Henriette Beenfeldts markante synspunkter på kvinders stilling var provokerende, men også forfriskende, og hun er blevet beskrevet som et fint, rigt begavet og hjertevarmt menneske.

Beskrivelser og portrætter af Henriette Beenfeldt

  • Fred og Frihed, Jubilæumsnr. 1995. Fred og Frihed 1/1950. Fredsbladet 12/1918.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig