Helle Høpfner Nielsen

Psykologen Helle Høpfner Nielsen voksede op i et kulturradikalt københavnermiljø med mange kunstneriske og akademiske interesser. Faderen var dommer og arbejdede en del hjemme. Moderen passede huset, og Helle Høpfner Nielsen var derfor sjældent overladt til sig selv. Hun var parrets eneste fælles barn, men havde to ældre halvsøskende fra faderens første ægteskab. Familien var socialt og økonomisk privilegeret, men faderens arbejde gav indirekte Helle Høpfner Nielsen kontakt med samfundets skyggesider, og hans humanistiske og etiske engagement har præget hende siden.

Selvom Helle Høpfner Nielsen stammer fra en gammel embedsmandsslægt med talrige jurister, besluttede hun sig for at læse psykologi og startede umiddelbart efter studentereksamen i 1947 fra Sortedam Gymnasium på psykologistudiet, der var blevet oprettet ved Københavns Universitet i 1943. Praktisk psykologi indgik på dette tidspunkt ikke i studiet, men det fik hun til gengæld lejlighed til at beskæftige sig med, da hun efter sin eksamen i 1951 blev tilknyttet universitetets børnepsykologiske klinik under ledelse af Bodil Farup. Her grundlagde Helle Høpfner Nielsen sin interesse for børn, og som en naturlig forlængelse af den tidsbegrænsede stilling blev hun 1953 ansat som klinisk psykolog ved Rigshospitalets børneafdeling. Her kom hun i kontakt med professor Preben Plum, der inspirerede hende til den senere disputats om hjerneskadede børn. 1956-57 tilbragte hun i USA sammen med sin ægtefælle, psykologen Gerhard Nielsen, som hun havde mødt på universitetet og giftet sig med i 1953. Begge arbejdede med videnskabelige undersøgelser, og hun har senere beskrevet opholdet som “vidunderligt og inspirerende”, idet hun fik kontakt med flere af psykologiens store navne, bl.a. J. Bruner og H. Murray fra Harvard University. Parret tog imidlertid tilbage til Danmark, da de ventede deres første barn Jakob.

Under Helle Høpfner Nielsens ansættelse som adjunkt ved Københavns Universitet fra 1962 med tilknytning til Rigshospitalets børneafdeling affattede hun disputatsen A Psychological Study of Cerebral Palsied Children, 1966. Afhandlingens tyngde lå i en sammenlignende undersøgelse af spastiske og normale børn med hensyn til indlæring og personlighed. Hun kunne konkludere, at de spastiske børn var mere præget af personlighedsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder, og hun fandt en række tegn på lettere hjerneskader, hvilket senere er blevet kaldt for MBD (Minimal Brain Dysfunction) eller DAMP (Deficits in Attention Motor Control and Perception). Helle Høpfner Nielsen var således i sit disputatsarbejde tidligt ude i beskrivelsen af tilstande, der senere er blevet forsket meget i. I 1968 flyttede hun med sin mand og to børn til Århus, hvor ægtefællen tiltrådte en stilling som den første professor i psykologi ved Århus Universitet. Ægteskabet var fagligt udviklende for dem begge, og de var fælles om opdragelsen af børnene. Parret blev imidlertid skilt i 1976 efter 23 års ægteskab.

I midten af 1970’erne mødte Helle Høpfner Nielsen den svenske seksualforsker og psykolog Maj-Briht Bergström-Walan, der var leder af det svenske seksualforskningsinstitut i Stockholm. De indledte et udviklende og inspirerende samarbejde, og Helle Høpfner Nielsen flyttede sammen med Bergström-Walan i Stockholm. Selvom Helle Høpfner Nielsen beholdt en lejlighed i København, har hun siden arbejdet med forskning og klientbehandling i Stockholm. Sammen med Bergström-Walan publicerede hun i 1981 Den svenska kvinnorapporten (da. udg. Kvinderapport,1982), en undersøgelse af 600 kvinders seksualliv. De to forfattere tog udgangspunkt i den amerikanske forfatter Shere Hites undersøgelse af amerikanske kvinders seksualliv og overførte hendes spørgeskema til skandinaviske forhold. I rapporten fremlægges kvinders holdninger til og erfaringer med fx orgasme, onani og tidligere seksuelle oplevelser, og undersøgelsen bidrog med original viden om den svenske kvindes seksuelle liv. I 1990 publicerede de to forskere en undersøgelse af ældre kvinders seksualitet i tidsskriftet Journal of Sex Research, der ligeledes bidrog med ny viden. Det fremgik bl.a., at også ældre kvinder er seksuelt interesserede, hvilket ikke tidligere var blevet klart dokumenteret. Sammen med Bergström-Walan har hun også udgivet en vejledning for unge Din bok om kärlek och sex, 1982, der kom i en dansk udg. året efter.

Helle Høpfner Nielsen har beklædt en række faglige tillidshverv, fx var hun 1972-77 medlem af Dansk Psykologforenings etikudvalg, 1974-77 medlem af Socialforskningsrådet og 1979 medgrundlægger af International Academy for Research in Learning Disabilities. Endelig har hun siden 1965 været beskikket censor i psykologi ved Københavns Universitet. I den egenskab har hun haft kontakt med mange studerende, og hun er kendt for sin omhyggelige, redelige og kompetente censorvirksomhed. Foruden bøgerne har Helle Høpfner Nielsen skrevet en lang række artikler, bl.a. om fysisk handicap og hjerneskade, og i de senere år særlig om sexologiske emner.