Helga Lund

Helga Lund tilbragte sin barndom i Silkeborg, og efter studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1900 vendte hun tilbage til fødebyen, hvor hun var lærerinde ved Th. Langs Skole, inden hun 1903 påbegyndte sine studier ved Københavns Universitet. 1908 blev hun cand.mag. med matematik som hovedfag og fysik, kemi og astronomi som bifag. I studietiden sluttede hun bl.a. venskab med brødrene Harald og Niels Bohr. 1908-12 var hun lærerinde ved forskellige kbh.ske skoler, hvorefter hun flyttede til Helsingør og fik ansættelse ved Helsingør kommunale Almenskole, fra 1913 som adjunkt og fra 1920 som lektor.

Helga Lund var tidligt politisk engageret. Hun knyttede sig til Det Radikale Venstre (RV), hvis pacifistiske og socialpolitiske opfattelser hun delte. Helga Lunds nære venskab med Nanna Aakjær, gift med digteren Jeppe Aakjær, bragte hende i kontakt med den kreds, der grupperede sig omkring Aakjær og gården Jenle. 1918-28 var Helga Lund suppleant til Landstinget, valgt på Sjælland, og 1936-47 tingvalgt suppleant. 1921-26 havde hun sæde i Helsingør byråd, og nogenlunde samtidig kandiderede hun til Folketinget for sit parti i Frederiksborg amt. Den socialdemokratisk-radikale regering udpegede hende i 1926 til rektor for Skt. Knuds Gymnasium i Odense ved Margarethe Hoffmanns død. Det var en udnævnelse, der let kunne opfattes som en provokation over for det konservative borgerskab, hvis døtre stadig flokkedes i den gamle pigeskoles klasser. Omstilling til mere moderne former fandt sted over en længere årrække, men det var karakteristisk for Helga Lund, at hun formåede at gennemføre den uden større bråvallaslag. Historikeren Jørgen Hæstrup, der kom til skolen som ung lærer i 1934, har beskrevet det lærerkollegium, Helga Lund mødte ved sin tiltræden, som “mosgroet med en lang række dygtige, men yderst bornerte, konservative faglærerinder og to ældre mandlige lektorer, begge teologer, der underviste i naturfag, historie og dansk”. Trods dette udgangspunkt lykkedes det hende at få moderniseret skolen med lejrskole, skolekomedier, baller, modernistiske kunstudstillinger m.m. Helga Lunds begejstring for malerkunsten medførte bl.a., at der blev oprettet en kunstfond på skolen, der efterhånden fik opbygget en anseelig samling af moderne fynsk kunst.

I mange år måtte Helga Lund kæmpe for at få nye og tidssvarende lokaler til gymnasiets undervisning, men 1930’ernes krise betød, at hun først i 1940 kunne se bestræbelserne kronet med held ved indvielsen af det nye gymnasium i velhaverkvarteret Hunderup. Samtidig optoges de første drenge på skolen, og fællesklasser blev nu reglen. Besættelsen bød på mange nye opgaver for Helga Lund, der ikke veg tilbage for ansvaret, heller ikke, når det fx drejede sig om at sende elever på ekskursion over Storebælt kort efter, at en minesprængning havde ramt en af færgerne. Skolen og livet skulle gå videre under alle omskiftelser. Skt. Knuds Gymnasium blev også scene for forskellige former for illegale aktiviteter, som fx distribution af illegale blade, og Helga Lund dækkede både over dette og en aktiv modstandsgruppes depot på skolen, ligesom hun værnede om lærernes ytringsfrihed. I februar 1945 blev gymnasiets bygninger beslaglagt til tysk krigslazaret, men Helga Lund forblev i rektorboligen og foretog jævnlige inspektioner på skolen, også selvom det gav anledning til helt uberettigede rygter om kollaboration. Hun ville skåne sin skole, og hendes inspektioner var utvivlsomt en stærkt medvirkende årsag til, at den kun i mindre grad led overlast under beslaglæggelsen.

Som rektor måtte Helga Lund med årene i stigende grad hellige sig administrativt arbejde, men hun fulgte levende og interesseret sine læreres undervisning og drøftede gerne pædagogiske synspunkter med dem. I småting kunne hun være nøjeregnende, næsten pedantisk, for hun tålte ingen uorden på sin skole, men i alle vigtige spørgsmål skinnede hendes frisind, tolerance og menneskelighed tydeligt igennem. Da hun i slutningen af 1940’erne luftede muligheden af at gå på pension, anmodede lærerkollegiet hende om at fortsætte så længe som muligt. Arbejdet som leder af en af borgerskabets gamle bastioner fik ikke Helga Lund til at stikke sit partipolitiske engagement under stolen. Fra 1926 var hun medlem af RVs hovedbestyrelse, 1929-47 kandiderede hun ved folketingsvalgene for partiet i Odensekredsene, dog uden at blive valgt, og i en årrække var hun tillige formand for Odense Radikale Venstreforening. Hun havde næppe noget synderligt ønske om en egentlig partipolitisk karriere, men helligede sig først og fremmest skolearbejdet. Efter besættelsestidens erfaringer fjernede hun sig fra sit partis forsvarspolitiske linie, og hun var således tilhænger af Danmarks indtræden i NATO 1949. Myndigt, modigt, usnobbet og nøgternt havde den høje og statelige Helga Lund udfyldt sit rektorembede i 25 år, da hun gik af i 1951. Ved hendes afgang blev et legat stiftet i hendes navn. Sit lange otium tilbragte hun i København