Faktaboks

Helene Hanssen
Helene Lucie Hanssen
Født
25. december 1860, Ullerup sogn, Sønderborg amt
Død
20. december 1935, Åbenrå
Familie

Forældre: gårdejer, sognefoged Peter Christian Iversen (1817-1903) og Ingeborg Andresen (1824-1907).

Gift 4. maj 1888 med redaktør, politiker Hans Peter H., født 21. februar 1862 på Nørremølle, Sottrup sogn, død 27. maj 1936 i Åbenrå, s. af gårdejer Christen H. og Anna Marie Andresen.

Børn: Anne Marie (1889), Ingeborg (g. Refslund Thomsen, 1891), Peter Christian (1892), Astrid (1894), Helga (1896), Thyra (1898), Eva (1899), Bjørn (1902), Ruth (1903).

Helene Hanssen, der voksede op i landsbyen Ullerup på halvøen Sundeved, gik allerede fra barnsben sine egne veje. Som et af de yngste børn hos sognefogeden forventedes hun ellers blot at indordne sig. Men lysten til at læse og lege, gerne drengelege, overskyggede ganske den interesse, hun udviste over for de almindelige huslige småpligter. Efter konfirmationen kom hun ikke desto mindre ud at tjene. Et sommerophold på Askov Højskole i 1877 bød på en kort afbrydelse før fem lange år som mejerske. Som 20-årig forlovede hun sig i 1881 med den politisk engagerede H.P. H. Efter krigen i 1864 var landsdelen kommet under tysk styre. Via hjemmet blev H.P. H. allerede fra drengetiden engageret i arbejdet for den danske sag, og i de sidste årtier op til Genforeningen 1920 var han sønderjydernes ubestridte leder. Helene Hanssen delte hans idealer og fulgte fra sine unge år med i politik. Hun var også bevidst om nødvendigheden af indsigt i samfund, kultur og historie, og skønt hun ikke havde fået opbakning hjemmefra til at uddanne sig, lykkedes det hende alligevel at suge viden til sig ved at tage rundt i høj- og friskolemiljøer, skiftevis som elev, lærerinde og huslig medhjælp, det sidste bl.a. hos den senere forfatter Jakob Knudsen. Hun vendte således tilbage til Askov, bl.a. på et udbytterigt vinterophold, og tog eksempelvis plads som gymnastiklærerinde på Vejstrup Højskole på Fyn. Sidstnævnte ophold blev en sjældent lys tid for Helene Hanssen, som gennem forstanderens kone Sofie Lund fik underbygget sin interesse for kunst. Læreårene sluttedes på kontoret på Fyns Tidende, motiveret af hendes forlovedes påtænkte arbejde som redaktør. I 1888 stod brylluppet i Sottrup Kirke, hvorefter de nygifte bosatte sig i Sønderborg. Her oprettede Helene Hanssen en af Sprogforeningens mange små bogsamlinger med udlån af danske bøger til især børn, mens hendes mand arbejdede for Dybbøl-Posten og som redaktør af Sønderjydske Aarbøger.

I 1893 slog familien sig ned i Åbenrå med avisen Hejmdal som indtægtskilde og talerør og med bopæl i Nygade 41 i et hus, der bar samme navn som avisen. Flytningen til Åbenrå var tilskyndet af den sønderjyske historiker, rigsarkivaren A.D. Jørgensen, der var opmærksom på behovet for en ny samlende kraft for danskheden i denne købstad efter politikeren J.P. Junggreens død. H.P. H. tog opgaven på sig, og Helene Hanssen deltog fra starten både i hans politiske og faglige arbejde, bl.a. var hun aktivt med i bladekspeditionen. Da han i 1896 blev valgt til Landdagen i Berlin, fik hun yderligere til opgave at informere ham om tilstandene i Nordslesvig i de otte måneder af året, han opholdt sig i den tyske regeringsby, dog afbrudt af korte, men jævnlige besøg hjemme for at holde møder, foredrag osv. Den omfattende, i perioder daglige, korrespondance mellem ægtefællerne, der fortsatte, efter at H.P. H. i 1906 blev valgt til den tyske rigsdag, handlede både om politik, bladets drift, økonomi og børneflokken.

Helene Hanssen blev en central skikkelse i nordslesvigernes nationale kamp, selvom hun helst unddrog sig offentlig fremtræden. Hendes indsats bestod i at leve op til parrets målsætning fra de helt unge år, nemlig at det politiske arbejde for Nordslesvig skulle gå forud for deres private liv. Hun bidrog således først og fremmest ved sin aktive medleven. Hun opmuntrede ægtefællen i modgang og lagde en dæmper på ham i medgang, revsede ham, hvis han bøjede af eller var efterladende, og fyldte loyalt pladsen ud, når han var væk, dog aldrig for selv at tage over, men kun for at kunne referere sagerne hurtigt og præcist. Hendes vågne, ja, nærmest årvågne, kritiske sans, menneskeklogskab og sikre dømmekraft blev grundpiller, som han kunne støtte sig til. Den dybe fortrolighed, inklination og respekt, ægtefællerne nærede indbyrdes, hjalp dem til at holde modet oppe og kampviljen levende i de mange år, før målet var virkeliggjort med Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920. Sideløbende opdrog Helene Hanssen parrets i alt ni børn efter fordomsfrie, næsten moderne principper. Hun følte ansvar for at give dem både sunde leveregler og gode barndomsminder. Da sønnen Peter Christian var indkaldt til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig, blev hun opsøgt af andre mødre, der spurgte om nyt fra fronten, og både før og siden stod døren åben for folk i trang. Gennem årene var der mange, ikke mindst dansksindede, der blev chikaneret af det tyske styre, som fandt vej til det Hanssenske hjem.

Trods sin ukuelighed, i modgang nærmest stejlhed, forblev Helene Hanssen samtidig undselig, men hvad hun tog på sig, gjorde hun helt. Og enspændernaturen, som hun selv og andre prøvede at bekæmpe, blev i det lange løb en styrke. Oven i den bevidste indsats for den nationale kamp magtede hun også konstant at være omdrejningspunkt for familiens trivsel. Med datteren Ingeborgs karakteristik var Helene Hanssen et ejendommeligt stort menneske med en stærk kærlighed til mand, land og folk. Et menneske, der aldrig søgte sit eget. Hun døde kort før sin 75-års fødselsdag, og næsten symbolsk for det nære forhold fulgte H.P. H. hustruen mindre end et halvt år senere.

Beskrivelser og portrætter af Helene Hanssen

  • Mal. af Petersen-Stubbæk på Folkehjem. Tegn. af Franciska Clausen i privateje. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Institut for sønderjysk lokalhistorie.
  • Harald Jørgensen (red.): To ungdomsvenner, 1962. Ingeborg Refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig, 1961. Ingeborg Refslund Thomsen: Et dansk Kvindesind, 1941. H.P. Hanssen: Et Tilbageblik, 1928-34. Hanne Jenssen: Sønderjydske Kvinder under Fremmedherredømmet, 1931.
  • Privatarkiv fælles med ægtefællen i Rigsarkivet (Åbenrå).

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig