Hanne Kjærholm

Hanne Kjærholm har på flere måder været med til at nedbryde barrierer for kvindelige arkitekter. Som en af få kvinder har hun haft egen tegnestue og virket som udøvende arkitekt. Hendes produktion er lille, men bemærkelsesværdig. Meget bevidst har hun valgt et moderne formsprog med udgangspunkt i traditionen, og hun har tegnet alle detaljer selv. Med tiden er hendes værker blevet mere og mere stoflige. I 1988 blev hun som den første kvinde tildelt Margot og Thorvald Dreyers Fonds Arkitekturpris, og året efter udnævntes hun til den første kvindelige professor på Arkitektskolen. Hun har også bestridt mange indflydelsesrige bestyrelsesposter.

Hanne Kjærholm voksede op i Hjørring i et liberalt hjem med tre søskende. Det var helt naturligt, at familiens to piger skulle have en uddannelse, og efter en psykoteknisk prøve på Hjørring Gymnasium, hvorfra hun blev student 1949, blev hun sporet ind på arkitektfaget. Men Hanne Kjærholm drømte også om at blive modeskaber i Paris, og hun startede derfor på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1949-50. Hun blev dog hurtigt træt af miljøet og kom ind på Arkitektskolen 1950. I 1956 tog hun afgang fra professor Erik Chr. Sørensens afdeling. I studietiden havde hun giftet sig med Poul K., der havde slået sit navn fast som møbelarkitekt. Sammen udformede parret 1957-59 rastepladser med betonmøbler og toiletter for Hjørring amts vejvæsen. Siden arbejdede de ikke sammen, men hjalp hinanden, fx da de i 1962 opførte eget hus i Rungsted. Ægtefællen stod for indretningen, Hanne Kjærholm for selve huset, men da han gerne ville krediteres for huset, er begge ofte nævnt som arkitekter. Til det enkle og rolige hus, der er blevet en tidstypisk klassiker, udformede Hanne Kjærholm også udearealerne ligesom i andre af sine projekter. Den sparsomme beplantning danner her baggrund for den store natur, der forandrer sig hele tiden.

For projektet til en lystbådehavn i Nivå fik Hanne Kjærholm i 1968 Akademiets lille Guldmedaille. Hun var da eneste kvinde blandt de 18 deltagere. I Nerja i Spanien ombyggede og restaurerede hun 1970 sit eget hus og 1976 museumsdirektør Knud W. Jensens hus med stor respekt for den lokale byggeskik. En begejstring for japansk arkitektur og den bagvedliggende filosofi afspejledes i en tilbygning til et enfamiliehus i Birkerød 1974, der blev forsynet med skydedøre og store røde skydeporte. I 1976 vandt hun konkurrencen om udbygningen af Holstebro Kunstmuseum. Projektet blev tegnet på små skitser i Spanien og bagefter sat sammen til store tegninger. Hvor huset i Rungsted er et meget retningsbestemt hus, er Holstebro Kunstmuseum udformet som en kvadratisk struktur, der peger i alle retninger. Hanne Kjærholm ville gerne vise, at et betonhus kunne være lige så poetisk som et muret hus eller et træhus. Dagslyset er stærkt medvirkende til at skabe raffinerede rum, som understreges af materialernes stoflighed. I museet er funktionelle behov smukt og enkelt omsat til virkningsfuld arkitektur. Enkelheden er også afspejlet meget poetisk i et sommerhusbyggeri på Læsø, 1985-87, der er gennemsyret af et afklaret livssyn, såvel som i de senere projekter: forslag til et kunstmuseum i Sønderho på Fanø 1988, anden etape af Holstebro Kunstmuseum 1991, Filosofgangen i Odense 1993-94 samt ombygning af Kunstindustrimuseet 1992-95. Hanne Kjærholm er hver gang startet forfra og har lagt megen vægt på stedets karakter.

Sideløbende med egen praksis har Hanne Kjærholm fra 1958 været lærer på Arkitektskolen. Fra 1976 var hun ansat som videnskabelig assistent, indtil hun i en alder af 58 år i 1989 blev den første kvindelige professor i bygningskunst. I den egenskab har hun betonet arbejdsmetoden og ansvarligheden og ikke vægtet en bestemt filosofi. Hun har tilstræbt en ligelig kønsfordeling blandt lærerne og kæmpet for, at kvindelige arkitekter skulle bruges mere. Hun har deltaget i flere internationale kongresser for kvindelige arkitekter, bl.a. i Iran.

Hanne Kjærholm har beklædt en lang række tillidsposter, bl.a. som medlem af og fra 1990 som næstformand for bestyrelsen for Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstillinger og som medlem af censurkomitéen 1983-90. Her valgte hun bevidst at invitere flere kvindelige studerende til at udstille. 1988-92 var hun medlem af Akademirådet, hvor hun 1991 virkede som formand for arkitekturudvalget, og 1993-95 sad hun i Udsmykningsudvalget i Statens Kunstfond. Hanne Kjærholm har også været en flittigt benyttet udstillingsarkitekt. Udstillingsvirksomheden var ikke bevidst valgt, men begyndte i forlængelse af ægtefællens død i 1980, hvor hun 1982 udformede en retrospektiv udstilling på kunstmuseet Louisiana af hans arbejder. Senere har hun produceret udstillinger om kunsthåndværk, møbler og tæpper, bl.a. en udstilling om væveren Vibeke Klint 1989-90. Hanne Kjærholm har modtaget flere priser og udmærkelser, bl.a. Eckersbergs Medaille i 1985. I 1998 blev hun indstillet til den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.