Hanne Dam voksede sammen med sin tvillingsøster Birgitte og den otte år yngre bror Karsten op på Mors i en middelklassefamilie med håndværkerbaggrund. Faderen var ingeniør på Morsø Jernstøberi. Moderen, der var uddannet fotograf, blev hjemmegående efter tvillingernes fødsel og aktiv i Dansk Kvindesamfund. Senere blev hun musikpædagog. Hanne Dam tog studentereksamen fra Nykøbing M. Gymnasium 1967 og kom derefter i lære som journalist ved Dagbladet i Ringsted. Som færdiguddannet journalist arbejdede hun først et halvt år som informationsmedarbejder på Gladsaxe Teater, dernæst 1973-77 på Berlingske Tidende. Hendes område var kulturstof, og hun var altid interesseret i at finde en kvindevinkel på stoffet. Denne kvindepolitiske interesse fik hende i 1977 til at søge en nyoprettet stilling på Information.
Hanne Dam kom til Information efter en turbulent tid, hvor Bente Hansen havde været ansat som redaktionschef, som led i opprioriteringen af kvindestoffet. Fra de toneangivende mænd på bladet, som aldrig accepterede stofområdet som relevant, blev hun mødt med modstand, og hun måtte hele tiden forklare og forsvare sig. Det skortede imidlertid ikke på stof, og hun fik stor hjælp, dels udefra, dels i de første år fra bladets kvindegruppe, som Bente Hansen havde startet, og hvor bl.a. journalisterne Mette Fugl, Ilse Olsen, Lisbeth Wissing, Anne Brockenhuus-Schack og Lene Frøslev var med. Hanne Dam er ofte blevet kritiseret for at identificere sig med dem, hun er sat til at skrive om. Hun har forsvaret sig med, at hun betragter det som sin opgave at vise uligheder i samfundet, og at man ikke kan sætte lighedstegn mellem kritisk og negativ journalistik. Hendes engagement har altid ligget på venstrefløjen og i kvindebevægelsen, men hun har samtidig sat en ære i at holde sig fri af politiske partier og grupperinger. Hun har opnået en berømmelse, som kun bliver få journalister til del, og hendes artikler er blevet læst og værdsat, især af de kvindelige læsere, som ikke har kunnet finde de samme oplysninger andre steder. I 1980 fik hun Cavlingprisen for at have opdyrket det kvindepolitiske stof og "givet hele kønsrolledebatten en ny dimension, der igen har indvirket på andre medier", som det hed i begrundelsen for tildelingen.
Efter sit andet barns fødsel i 1984 valgte Hanne Dam, der var eneforsørger, kun at opholde sig på bladet for at lave research og deltage i møder. Artiklerne skrev hun derefter hjemme hos børnene. Samtidig engagerede hun sig i stadig flere projekter uden for Information. Således deltog hun 1985 sammen med bl.a. Nynne Koch og Ulla Ryum i dommerkomitéen for tidsskriftet Forum for kvindeforsknings konkurrence om kvindesprog og i redaktionen af den efterfølgende bog af samme navn. I 1993 havde hun orlov og arbejdede som studievært på TV2s magasin for voksne De kære børn og udgav samme år Midtvejskærlighed, en interviewbog om moden kærlighed. Tilbage på Information gik hun på halv tid for at kunne påtage sig freelanceopgaver ved andre medier, hvoraf den største har været jubilæumsbogen På trods... skrevet i anledning af Danske Kvinders Nationalråds 100-års jubilæum i 1999. Efter afslutningen af denne opgave blev hun ansat som informationschef i Forbrugerstyrelsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.