Hanna Hoffmann

Hanna Hoffmann blev født i Norge som barn af en dansk moder og en norsk fader og kom som seksårig til Danmark. Efter konfirmationen blev hun uddannet hos landskabsmaler Vilhelm Kyhn, blomster- og frugtmaler Oluf August Hermansen og hos billedhugger Th. Stein. 1885-89 gik hun på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Da Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder åbnede 1888, startede hun på det første hold af billedhuggerelever med August Saabye som lærer og blev den første kvinde, der tog afgangseksamen som billedhugger i 1892. Året efter debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling med en Portrætbuste. Samtidig tog hun en praktisk uddannelse hos guldsmed Vilhelm Christesen og lærte herefter ciselering hos hofjuveler Anton Michelsen, indtil hun i 1894 rejste til Paris, hvor hun søgte arbejde på forskellige værksteder. Da det ikke lykkedes, arbejdede hun freelance for diverse firmaer, bl.a. Aucoe. I 1895 rejste hun til London med intentioner om at slå sig ned nogle år, men skønt hun fik solgt genstande til South Kensington Museum, det nuværende Victoria and Albert Museum, var fremtidsudsigterne for dårlige, og hun vendte hjem til Danmark og videreuddannede sig hos Michelsen.

Fra omkring 1898 til 1905 var Hanna Hoffmann bosat i Paris. Rejsen blev finansieret af midler fra Det Reiersenske Fond, som hun modtog i 1894 og 1897. I mellemtiden havde hun opnået sølvmedalje i Malmø i 1896. I 1904 udstillede hun sølvgenstande, bl.a. et grøntsagsfad med låg i drevet, oxyderet sølv på udstillingen Moderne dansk Kunsthaandværk på Kunstindustrimuseet. Helt i overensstemmelse med tidens fordring, som den kom til udtryk i The Arts and Crafts Movement i England og art nouveau i Frankrig, ønskede Hanna Hoffmann at forene kunst og håndværk med henblik på at skabe produkter af høj kvalitet til en overkommelig pris. Men hun erfarede, at metalværkstederne kun ville lade hende dekorere genstandene, mens hun selv ønskede også at stå for design og udformning. Her lå hun på linie med foregangsmænd som Mogens Ballin og Georg Jensen. Hun kom bl.a. i forbindelse med billedhuggeren J. Dampt, en ledende skikkelse inden for art nouveau i Frankrig, hvor kunsthåndværk fra 1891 blev udstillet på Salonen på lige fod med malerkunst og skulptur.

Efter hjemkomsten til Danmark i 1905 uddannede Hanna Hoffmann sig som væver hos Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, der selv havde været under uddannelse på Les Gobelins i Paris. Der var ingen billedvævningstradition i Danmark, hvorfor de valgte at kopiere en fransk væv af den type, som var i brug på Les Gobelins, og i begyndelsen fik de garn og silke fra Paris og Sverige. 1912 rejste Hanna Hoffmann til Mora i Sverige for at studere garnfarvning, hvorefter hun i 1913 oprettede sit eget garnfarveri Urtegaarden i Birkerød. I den tilhørende have dyrkede hun planter til farvningen. Hanna Hoffmann var politisk engageret og medstifter af en kvindeforening i Birkerød.