Gudrun Howden-Rønnenkamp blev født på godset Ravnstrup ved Glumsø. I 1886 giftede hun sig med P. Christian H.-R., der også var født på egnen. Han havde i 1881 arvet godserne Næsbyholm og Bavelse efter sin farmoders broder Christian Rønnenkamp, der ikke selv havde arvinger. Allerede fra begyndelsen af sit ægteskab var Gudrun Howden-Rønnenkamp engageret i socialt arbejde, idet de tidligere ejere af godserne havde opført forskellige stiftelser i lokalområdet, som skulle føres videre, herunder den Rønnenkampske Stiftelse i Næsby, der husede tidligere godsarbejdere, samt Kristiansdals Kloster, hvor 24 enlige damer af det bedre borgerskab kunne opnå bolig. Klosteret eksisterer stadig i 1990’erne, idet det dog nu er tilladt også for mænd at få ophold der.
I 1901 var Gudrun Howden-Rønnenkamp aktiv i oprettelsen af Dameafdelingen for Dansk Røde Kors for Glumsø. Her var hun formand til sin død i 1948. Afdelingen var meget aktiv og kom til at omfatte mere end 700 medlemmer. Fra 1917 blev hun desuden medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun kom til at arbejde sammen med Olga Schulin og Cecilie Lütken. Her søgte hun bl.a. gennem 1930’erne uden held at få organisationen til at købe hendes barndomshjem Ravnstrup, således at det kunne blive en sjællandsk pendant til det rekreationshjem, DRK havde etableret på Hald Ege i Jylland. Ravnstrup kom i en periode til at fungere som lejrskole, men på lejebasis. Gudrun Howden-Rønnenkamp modtog DRKs Hæderstegn og arbejdede for organisationen indtil sin død i 1948. Derudover var hun engageret i bekæmpelsen af reumatiske sygdomme, hvilket betød, at hun fra 1939 havde plads i forretningsudvalget for Rigsforeningen til Bekæmpelse af Reumatiske Sygdomme.
Livet igennem havde Gudrun Howden-Rønnenkamp en stor interesse for fuldblodsheste og galopsport. Det betød, at hun på Næsbyholm, hvor hendes mand havde opført nye moderne stalde, tegnet af arkitekt H.C. Glahn, gennemførte et fuldblodsopdræt med henblik på galop. Allerede tidligt i århundredet havde hun heste på banen ved Eremitagen, og da Klampenborg Galopbane i 1910 blev etableret, fik hun træningsstald der. I 1916 blev hun som den første kvinde den mest vindende opdrætter. Den samlede præmiesum udgjorde i alt 14.313 kr. Sin største succes opnåede hun i 1923, da hendes hest, hoppen Danish Princess, vandt Dansk Derby. Efter løbet blev hoppen flyttet til Næsbyholm, og Gudrun Howden-Rønnenkamp lod den gå ind i avlen, hvor den dog ikke havde samme held. Ved ægtefællens død i 1930 overtog den ældste datter Jessy Holck begge godser, mens Gudrun Howden-Rønnenkamp købte et mindre hus ved Sorø, så hun kunne blive boende på egnen til sin død.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.