Gudrun Hansen blev lærer i 1933 fra Femmers Kvindeseminarium, og hun tog faglærereksamen i håndarbejde i 1941. Sideløbende med at hun var folkeskolelærer i Hvidovre fra 1933, blev hun lærer på Statens Håndarbejdskurser og på Blågård og Frbg. seminarier, ligesom hun var censor i håndarbejde og biologi ved mellem- og realeksamen. I 1942 blev hun beskikket som en af de l2 medhjælpere for håndarbejdsinspektør Birgitte Buhelt, og hun overtog Gerda Bohn-Jespersens hidtidige ansvarsområde i Københavns og Frederiksborg amter. Senere fik hun også Maribo amt, hvilket betød mange rejser, der i 1946 lettedes af, at hun fik lov til at benytte egen bil. Ved de uanmeldte besøg hos skolernes håndarbejdslærere dannede Gudrun Hansen sig et indtryk af undervisningens indhold og form, og det blev grundlaget for en efterfølgende samtale. Lærerinderne kunne hos faginspektøren bestille stof og mønster til nye modeller, som Gudrun Hansen selv klippede og udsendte. Ønsker om instruktionskurser kunne resultere i amtskurser, der især var efterspurgte i forbindelse med materialemangel under og efter Anden Verdenskrig.
Efter 14 år som medhjælper og ti års undervisning på lærernes efteruddannelseskurser blev Gudrun Hansen i 1956 beskikket som håndarbejdsinspektør for folkeskolen over hele landet, ligesom hun fik en opgave som vejleder ved ansættelse af nye håndarbejdslærere på seminarierne, hvis tal i hendes embedsperiode steg fra 18 til 29. I 1950’erne var det især Gudrun Hansens fortjeneste, at der blev indrettet faglokaler til håndarbejde på de mange nye centralskoler, der byggedes på landet, og bl.a. indkøbt elektriske symaskiner. Hun tilrettelagde eksamensopgaver, og hun var censor både i folkeskolen og på seminarier og var således indflydelsesrig på alle planer af håndarbejdsundervisningen. I et og alt var hun ministeriets loyale embedsmand, der tilså, at love og forordninger blev overholdt, og hun var flittig og tro mod håndarbejdsfagets tradition, der foreskrev indlæring af bestemte teknikker til brug for pigerne som voksne kvinder.
Gudrun Hansen havde en givtig dialog med både seminarielærernes og folkeskolelærernes faglige foreninger, Foreningen af Seminariernes Håndarbejdslærere og Foreningen af Danske Håndarbejdslærere, der stiftedes i henholdsvis 1962 og 1965. Hun mødte troligt op på generalforsamlingerne, ligesom hun var flittig i nordisk sammenhæng, men hun deltog ikke nævneværdigt i diskussioner uden for håndarbejdsfaget, ligesom hun heller ikke var meget skrivende. Efter 25 år som inspektør faldt Gudrun Hansen i 1981 for aldersgrænsen. Hun blev i 1968 ridder af Dannebrogordenen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.