Faktaboks

Grethe Kolbe
Grethe Inga Kolbe
Født
12. december 1910, Frederiksberg
Død
13. maj 1997, Frederiksberg
Arbejdsliv
Dirigent, kapelmester, violinist og legatstifter
Familie

Forældre: værkmester Hans Peder K. (1882-1960) og Margrethe Maria Frida Møller (1880-1976).

Grethe Kolbe

Grethe Kolbe var Danmarks første kvindelige professionelle orkesterdirigent. Hun var uddannet i violin, sang og klaver fra Musikkonservatoriet. I 1930 grundlagde hun sit eget orkester, der siden fik navnet Grethe Kolbes Orkester og voksede til 70 musikere. Hun var fast leder af DR RadioUnderholdningsOrkestret 1951-78. Under hendes ledelse voksede orkestret fra ca. 20 til 60 musikere, og hun blev en fremragende fortolker af den mere "lette" musik af bl.a. H.C. Lumbye, J. Strauss, F. Léhar og E. Kálman. Foto uden år.

Grethe Kolbe
Af /Ritzau Scanpix.

Grethe Kolbe skabte sig en unik karriere som Danmarks første kvindelige professionelle orkesterdirigent. Hun måtte opleve at blive afvist fra en koncert i Holland, hvor arrangørerne ikke på forhånd vidste, at det var en kvinde, de havde engageret; men samtidig fik hun også en entusiastisk opbakning fra de mennesker, der troede på hendes talent. Grethe Kolbe fik violinundervisning, fra hun var seks år gammel. Faderen sang, moderen spillede fremragende klaver, og der var ofte musiksammenkomster i hjemmet. Hun fik imidlertid ikke lov til at begynde på seriøse musikstudier, før hun efter sin realeksamen fra Anna Barfods Skole havde gennemgået et husmoderkursus på Frbg. kommunale Fortsættelseskursus (FKFK). Men som 19-årig kom hun på Musikkonservatoriet med violin som hovedfag. Her gik hun i fire år og blev bl.a. undervist af Thorvald Nielsen i violin, Sara Møller i klaver og Andrea Basedow i sang. Hun fik imidlertid problemer med violinspillet på grund af sine små hænder, og allerede i 1930 blev hun interesseret i at dirigere og startede et amatørorkester på FKFK, hvor hun i forvejen ledede et sangkor. Som dirigent var Grethe Kolbe i hovedsagen autodidakt, men hun fik dog vejledning hos komponist Poul Schierbeck og deltog sammen med bl.a. kapelmester John Frandsen i et etårigt direktionskursus hos Sv. Chr. Felumb. Efter konservatorieuddannelsen fortsatte hun sine violinstudier hos Peder Møller og efter hans død hos Ludvig Gunder. Da Grethe Kolbe på et langt senere tidspunkt var blevet dirigent for Danmarks Radios Underholdningsorkester (DRU), fattede dirigent Nicolaj Malko interesse for hende. Han overværede flere af hendes prøver og gav hende kritik. Endvidere skærpede han hendes opmærksomhed ved at kræve, at hun i detaljer skulle kommentere optagelserne af hans egne prøver med orkestret. Om nogen har hun betragtet Malko som sin læremester.

Grethe Kolbe udviklede sit amatørorkester FKFKs Orkester, senere GKO, Grethe Kolbes Orkester, så det blev til en institution i Københavns musikliv. Det fik symfoniorkesterstørrelse, 70 musikere, og det holdt fra 1936 årlige koncerter i Odd Fellow Palæet med berømte professionelle solister som Peder Møller, Fritz Dietzmann og Johanne Stockmarr. Det spillede endvidere ved mange arrangementer, bl.a. ved Berlingske Tidendes Danmarksaftener, ved forevisningen af Danmarksfilmen i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag, under De danske Hjems uge i 1941 i KB-Hallen, ved Folkevirkes møde i Rådhushallen i 1945 og ved Nordiske Kvinders Samorganisations Kongres i 1946. Repertoiret var bredt og spændte fra de klassiske og romantiske symfonier og koncerter til lettere, mere salonprægede numre. Orkestret kom til at nyde kronprins Frederiks bevågenhed. Kronprinsen, den senere Frederik 9., var protektor ved en koncert i 1942, og han og andre medlemmer af kongehuset overværede ofte koncerterne.

Selvom Frbg. kommune efterhånden dækkede forskellige af orkestrets udgifter, måtte Grethe Kolbe for at kunne forsørge sig selv og moderen, som hun boede sammen med, efter at faderen havde forladt hjemmet, kaste sig ud i mange musikalske gøremål. Hun assisterede som violinist i Det Kgl. Kapel, spillede freelance i kammermusiksammenhænge, til gymnastik på forskellige skoler, underviste i violin og deltog i 1935 i et professionelt “dameorkester”, ledet af sangerinden Carmen Suria Bang.

I 1942 engagerede sangerinden Vibeke Edmund Grethe Kolbe til at dirigere et operaensemble i to enaktsoperaer af August Enna på Det ny Teater, også opført i Odense og senere i Oslo. Musikerne kom fra Det Kgl. Kapel og Unge Tonekunstneres Orkester, og det var første gang, Grethe Kolbe dirigerede et orkester bestående af professionelle musikere. Anmelderne var gennemgående meget positive over for “det store Eksperiment med en kvindelig Orkesterleder”. Efter samarbejdet med Edmund bakkede Grethe Kolbes venner og beundrere økonomisk op om hendes store projekt: for 10.000 kr. at købe sig mulighed for at give en koncert med Det Kgl. Kapel. Kapellet indvilligede, og koncerten fandt efter tre prøver sted i 1945. Programmet bestod af Mozarts Jupiter symfoni, C.M. von Webers Oberonouverture og P. Tjajkovskijs 5. symfoni. Det var første gang, en dansk kvinde dirigerede Det Kgl. Kapel, og i anmeldelserne blev hun rost, især for sin Tjajkovskij. I de første år efter krigen gav hun flere koncerter i Oslo, bl.a. med Oslofilharmonikerne, men først i 1951 lykkedes det hende efter 20 års dirigentvirksomhed at få en fast ansættelse som dirigent for et professionelt orkester, DRU, hvis musikere efter ansøgernes prøvespilningsperioder pegede på hende. Herefter måtte hun af tidsmæssige grunde opgive at videreføre sit amatørorkester. Hun ledede DRU indtil 1978 og var derefter tilknyttet som konsulent, indtil hun fyldte 70 år. Under Grethe Kolbes ledelse voksede orkestret fra ca. 20 til 60 musikere. Da hun blev ansat, satsede hun al sin energi på at studere og leve sig ind i den lette musik, og hun blev en fremragende fortolker af musik af fx H.C. Lumbye, J. Strauss, F. Léhar og E. Kálman. Hun gav selv udtryk for, at det er vanskeligt at dirigere underholdningsmusik, fordi den i modsætning til den klassiske musik, der logisk bygges op sten for sten, er meget mere springende i følelse og udtryk. I 1954 og 1955 foretog hun studierejser til to af wienermusikkens store mænd, P. Burkhard i Schweiz og M. Schönherr i Wien. Grethe Kolbe havde et nært samarbejde med underholdningsafdelingens programsekretær Johannes Mulvad. I forbindelse med hans radioudsendelser, især Musik for alle, fik hun lejlighed til at dirigere orkestret i såvel den lette som den mere seriøse populære musik. Mulvad arrangerede også en række dirigentudvekslinger for underholdningsorkestrene i København og udenlandske byer som London, Wien og München. Ud over udvekslingsrejserne gav Grethe Kolbe også enkelte gange koncert i udlandet med DRU, fx 1967 i München.

Grethe Kolbe havde den musikalske ledelse af tvs opførelse i 1960 af komponisten Emil Reesens operette Farinelli med Poul Bundgaard i hovedrollen. Med sin præcise slagteknik, gode tempofornemmelse og tydelige indsatser fik hun sangerne til at føle sig trygge, og selv havde hun en uopfyldt drøm om at blive operakapelmester. Da hun måtte forlade Danmarks Radio, kom hun bl.a. til at lede et amatørorkester i Gladsakse samt starte et pensionistkor på Frbg. Grethe Kolbe optrådte endvidere i sine senere år som gæstedirigent i flere amatørorkestersammenhænge, bl.a. var hun en elsket og værdsat gæst i det estimerede brassband Baldur. I 1992 fik Grethe Kolbe Emil Reesens Mindelegat på 40.000 kr. I 1995 ebbede hendes musikalske virke ud på grund af sygdom. Efter aftale med Grethe Kolbe indstiftede familien efter hendes død Kapelmester Grethe Kolbes Pris. Den har til formål at yde støtte til danske, fortrinsvis kvindelige kapelmestre og blev første gang i 1997 givet til den estisk fødte, men dansk uddannede Kaisa Roose.

Grethe Kolbe spåede i et interview i 1945, at “Om 50 Aar er der sikkert mange Kvinder her i Landet, som dirigerer.” Hendes spådom gik ikke i opfyldelse, og hendes egen enestående indsats vækker i dette lys yderligere beundring. Selvom den svenske komponist Elfrida Andrée dirigerede orkester allerede i 1800-tallet, er Grethe Kolbe en af de få kvinder i verden, der har bestridt en orkesterdirigentstilling på højt plan og i en lang periode. Samtidig er hun ligesom den amerikanske dirigent Antonia Brico, en af de meget få kvinder, der har stået i spidsen for orkestre med både mænd og kvinder. I 1940’erne fik Grethe Kolbe Jutta Bojsen-Møllers Legat, Marie Illums Legat og Ingrid Jespersens Legat. Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1967.

Beskrivelser og portrætter af Grethe Kolbe

  • Tegn. af Harald Isenstein i Musikhist. Mus. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Musikhist. Mus.
  • Annie Brøndsholm: Jeg mærkede suset, 1999. Tove Nielsen: Hvidhårede damer, 1992. Kvinder i Musik 29/1992.

Tilknytning til organisationer

  • Danmarks Radios Underholdningsorkester (se Danmarks Underholdningsorkester)
  • Grethe Kolbes Orkester
  • Frederiksberg kommunale Fortsættelseskursus Orkester
  • Det Kongelige Kapel
  • Kapelmester Grethe Kolbes Pris
  • Frederiksberg Kommunale Fortsættelseskursus Orkester

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig