Grethe Hjort

Grethe Hjort blev student fra N. Zahles Skole i 1922 og studerede derefter engelsk ved Københavns Universitet. Allerede i 1925 fik hun universitetets guldmedalje for sin besvarelse af en prisopgave om forholdet mellem de forskellige udgaver af Shakespeares dramaer. I deres bedømmelse af afhandlingen fremhævede professorerne Otto Jespersen og Niels Bøgholm samt docent Aage Brusendorff, at afhandlingen viste en “øjensynlig filologisk Begavelse”. Et år efter sin afgang som professor i 1925 omtalte Otto Jespersen Grethe Hjort som den, der kunne være blevet hans efterfølger, hvis hun ikke havde været så ung. Hun var på dette tidspunkt 23 år. I 1927 blev hun mag.art. og var de følgende to år undervisningsassistent ved universitetet. Derefter tog hun til Cambridge, hvor hun i 1931 erhvervede ph.d.-graden for en afhandling om det engelske middelalderdigt Piers Plowman. Her var hun beskæftiget med undervisning og forskning, indtil hun i 1938 blev rektor for University Women’s College i Melbourne, Australien, en post hun bestred indtil 1947. 1941-46 var hun medlem af bestyrelsen for Melbourne University. Fra 1947 og ti år frem opholdt hun sig i Prag, hvor hun var optaget af gammeltestamentlige og religionshistoriske studier, men i 1957 blev hun docent og året efter professor i engelsk filologi med særligt henblik på litteraturen ved Århus Universitet. Hermed fik Danmark sin første kvindelige professor i engelsk. Ved sin død i 1967 blev hun efterfulgt af Thora Blatt.

Greta Hort, som Grethe Hjort kaldte sig på sine titelblade, udsendte i England to meget vægtige arbejder: Sense and Thought, 1936, der er et studie i mysticisme, og Piers Plowman and Contemporary Religious Thought, 1938, en bog, som man hyppigt finder henvisninger til i litteraturen om Piers Plowman. I disse to middelalderstudier kombinerede hun sit kendskab til Middelalderens litteratur med stor fortrolighed med dens teologi og filosofi. Det var her hendes hovedinteresse lå, hvad der også mærkes i flere mindre arbejder fra hendes hånd. På Århus Universitet underviste hun også i australsk litteratur og fik etableret et bibliotek for litteraturen fra Commonwealth-landene, hvilket på det tidspunkt var noget helt nyt inden for engelskstudiet i Danmark. I 1966 udsendte hun sammen med lektor Aage Salling An Australian Anthology med kommentarer og gloser til brug i gymnasiet, hvorimod det aldrig lykkedes hende at afslutte et påbegyndt større arbejde om australsk litteratur.

Grethe Hjort overkom også at yde en indsats i forskellige organisationer, således var hun 1940-46 formand for The Victorian Association of Philosophy and Psychology og fra 1959 formand for Kvindelige Akademikere i Århus. Nogle digte foreligger også fra hendes hånd. “I travelled right across the world (...) And I was home again,” hedder det i digtet Frederiksborg Slot fra 1947. Sådan havde hun oplevet et gensyn med Danmark efter Anden Verdenskrig, og sådan kom også hendes levnedsløb til at forme sig. Grethe Hjort modtog Tagea Brandts Rejselegat 1965 og blev samme år ridder af Dannebrogordenen.