Golla Hammerich nedstammede gennem sin moder fra den bekendte skuespillerslægt Rosing og skal tidligt have ønsket at gå til teatret. Men efter som barn at have fået klaverundervisning af pianisten Orpheline Olsen-Schram videreuddannede hun sig til pianist hos professorerne C.F.E. Horneman, Franz Neruda og Aug. Winding. Det varede imidlertid mange år, før hun indledte en karriere som offentlig koncertgiver, idet hun i en ung alder indgik et konventionelt, men kærlighedsløst ægteskab med den senere musikhistoriker Angul H. og i en årrække prioriterede opgaverne som moder og hustru frem for musikken. Hjemme havde hun dog til stadighed lejlighed til at spille kammermusik med nogle af tidens fremtrædende musikere, og formentlig af denne grund blev det især som en fortrinlig kammermusiker og akkompagnatør, hun siden gjorde sig gældende i det offentlige musikliv.
I 1895 dannede København rammen om Kvindernes Udstilling, der havde til formål at fremvise nordiske kvinders indsats inden for bl.a. håndværk, husflid og kunst. Golla Hammerich bidrog til udstillingen ved dels at udgive et hefte med sange af nordiske kvindelige komponister, dels at medvirke som akkompagnatør ved udstillingens musikalske soiréer. Hendes aktiviteter i forbindelse med udstillingen markerede et vendepunkt i hendes liv, og de følgende år blev præget af hyppig medvirken ved koncerter. I 1896 afholdt hun fx en soire i Hornung & Møllers Koncertsal, hvor hun førsteopførte klaverstykker af E. Grieg og den hollandske komponist J. Röntgen, og i 1898 optrådte hun med violinisten Frederik Hilmer og cellisten Ernst Høeberg i et program, der bl.a. omfattede musik af den russiske komponist A. Arenskij. I 1900 var hun med til at førsteopføre Frederik Rungs klaverkvintet og spillede ved samme lejlighed et udvalg af hans 24 Klaverstykker, op. 37. Skønt hendes repertoire således var domineret af den nyeste musik, medvirkede hun også ved Musikhistorisk Museums koncerter, hvor man søgte at opføre gammel musik på de instrumenter, den oprindelig mentes udført på.
Golla Hammerich var engageret i Dansk Musikpædagogisk Forening, hvor hun i 1898 var med til at foreslå, at der skulle indføres en fagprøve for musiklærere. Hun kom senere til at sidde i det udvalg, der bedømte klaverlærere med henblik på optagelse i foreningen. Hun havde også en del skribentvirksomhed; blandt hendes bidrag til forskellige tidsskrifter kan nævnes en portrætartikel af komponisten Emma Hartmann, hvis romancer hun havde fremført under Kvindernes Udstilling. Sangen Drømme, hvortil Golla Hammerich skrev både tekst og musik, vidner ligesom det selvbiografiske skuespil Et Skriftemaal, udgivet 1901 under pseudonymet Anselmus, om, at hendes lidenskab ikke fandt afløb inden for det ægteskab, hun levede i.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.