Faktaboks

Gertrud Vedel
Gertrud Rask Vedel
Født
16. maj 1882, Torstrup sogn
Død
27. februar 1966, Kastrup sogn, Københavns amt
Arbejdsliv
Jordemoder, sygeplejerske og kommunalpolitiker
Familie

Forældre: sognepræst Kristian V. (1844-1905) og Kristiane Dorthea Aabye (1843-88).

Børn: Kirsten (1912).

Opvæksten i det højskoleprægede grundtvigianske præstehjem i Torstrup ved Varde satte sit præg på Gertrud Vedels voksne liv. Faderen gik ofte på husbesøg, arrangerede ungdomsmøder, bibellæsning og foredrag, og både broderen Anders V., senere forstander på Krabbesholm Højskole, og Gertrud Vedel blev engageret i folkeoplysningsarbejdet. Som 21-årig tilbragte hun vinterhalvåret på Askov Højskole. Gertrud Vedel blev uddannet sygeplejerske under Røde Kors og arbejdede syv år på hospital. Hendes karriere som sygeplejerske sluttede brat i 1912, da hun som ugift blev gravid med en patient og straks blev afskediget fra sin stilling. Vreden over at blive afskediget og følelsen af at være uretfærdigt behandlet glemte Gertrud Vedel aldrig. Hele sit liv følte hun en moralsk forpligtigelse til at forsvare ugifte mødre. I begyndelsen af 1920’erne var hun indædt modstander af et regeringsforslag om offentligt tilsyn med ugifte mødres opdragelse af deres børn. I et skarpt indlæg i Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet kritisererede hun tanken om, at samfundet skulle tage ansvaret for børnene fra de ugifte mødre, når samme samfund for en stor del var skyld i, at der blev født så mange børn uden for ægteskab, fordi den offentlige moral ikke var ens for mænd og kvinder. Selv tog Gertrud Vedel sin datter ud af skolen, fordi hun ikke ville udsætte sit barn for hentydninger til, at hendes moder ikke var gift. Hun underviste datteren hjemme efter den italienske pædagog Maria Montessoris metoder.

Efter at Gertrud Vedel blev tvunget til at opgive sygeplejen, tog hun den etårige uddannelse på Jordemoderskolen i 1915 og blev ansat som distriktsjordemoder i Kavslunde ved Middelfart. Hun blev i denne stilling, indtil hun gik på pension i 1947. Det blev her i den fynske stationsby, hun kom til at lægge sin livsgerning som en dygtig og respekteret jordemoder, kendt for at kræve ro ved fødslerne, men også som en diskussions- og stridslysten dame med usædvanligt progressive holdninger i seksuelle spørgsmål. Der udgik en sprudlende kraft og energi fra den spinkle kvindeskikkelse, ofte klædt i grå spadseredragt og med brune snørestøvler. Til Den Almindelige Danske Jordemoderforenings (DADJ) landsmøde i 1930 udarbejdede hun sammen med kredslæge Frederik Ingerslev et forslag om, at jordemødre skulle afhøre piger og unge kvinder, der havde været udsat for en seksualforbrydelse. De kvindelige jordemødre ville langt bedre end mandlige politibetjente kunne udføre opgaven. Forslaget blev sendt til Danske Kvinders Nationalråd, men DADJ måtte trække oplægget tilbage, fordi der alligevel ikke var tilstrækkelig interesse blandt jordemødrene. Gertrud Vedel skrev flere artikler om seksualreformbevægelsen, bl. a. i tidsskriftet Radikal Ungdom, og holdt foredrag om prævention, men var som de fleste jordemødre på den tid modstander af abort. At hun offentligt talte om, at hun havde et barn uden for ægteskab, vakte imidlertid også rigelig forargelse hos de fynske bondekoner.

Gertrud Vedel var fagligt aktiv. I 1919 blev hun medlem af bestyrelsen i Odense-Assens Amters Jordemoderforening, og hun var formand her 1921-33. Hun var med i hovedbestyrelsen for DADJ 1927-30, tre turbulente år i organisationen, hvor skænderier og beskyldninger fyldte luften ved møderne. Gertrud Vedel blev en meget central skikkelse i konflikterne. Hendes angreb på navngivne personer, især professor Erik Hauch, der havde været formand 1911-21, og foreningens første kvindelige formand Johanne Petersen, var voldsomme. På landsmødet i 1930 afgik den samlede bestyrelse med undtagelse af Gertrud Vedel, som nægtede at forlade sin post med den begrundelse, at hun i 1927 var lovligt valgt for en seksårig periode. Der skulle en retssag til for at få hende til at acceptere, at hun ikke længere var medlem af hovedbestyrelsen. Få år senere blev hun hovedinitiativtager til Den Frisindede Danske Jordemoderforening, men foreningen blev ikke den kvindepolitiske platform, som hun og hendes tilhængere havde håbet på. I sin formandstid i kredsforeningen skrev Gertrud Vedel selv alle mødereferater til Tidsskrift for Jordemødre, og ved at referere møderne meget udførligt fik hun sine ofte provokerende budskaber, fx om kvindepolitiske emner og om fredssagen, ud til en større kreds. Hun gik så vidt som til at oplæse artikler fra Kvinden og Samfundet og derefter referere indholdet. Det endte med, at kredsforeningen blev splittet, og den gruppe, som ikke gouterede Gertrud Vedels facon, dannede Odense Amts Jordemoderforening af 1929. Hun fortsatte som formand for den gamle forening indtil 1933 og havde den bag sig i sin kritik af landsforeningen. Hendes sidste kontrovers med DADJ drejede sig om sundhedsplejen, der blev indført i 1937 og placeret hos sygeplejerskerne. Gertrud Vedel, der mente, at området burde være jordemødrenes ansvar, angreb offentligt formanden Anna Herlevsen og bestyrelsen for at have svigtet i denne vigtige sag.

Gertrud Vedel tog ekstra undervisning i fysiologi og gav massage på Middelfart Sygehus. Hun holdt foredrag om afspænding, og i 1922 udkom hendes bog Afspændingsøvelser, illustreret med fotografier af hendes datter. Sammen med Ingerslev udgav hun i 1932 digtsamlingen Bittens Vers. Politisk tilsluttede hun sig Det Radikale Venstre og blev 1943 indvalgt i Gamborg sogneråd. Hun var særdeles aktiv i byens foreningsliv, oprettede bl.a. en læsekreds og gik sin ugentlige runde med bøger. Som den gode taler, hun var, tog hun ordet ved enhver lejlighed, fx huskes hun som fast taler ved den årlige generalforsamling for Middelfart Venstreblad. I overensstemmelse med partilinien var hun pacifist og næstformand for Middelfartkredsen af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Gennem sit jordemoderarbejde havde hun kontakt til egnens kvinder, og flere år efter at hun var blevet pensioneret, cyklede hun rundt til sine gamle patienter og agiterede for fredssagen. Næppe nogen anden jordemoder har været så elsket og så hadet blandt sine fagfæller som Gertrud Vedel. Hun var en hensynsløs kritiker og en stædig frontkæmper.

Beskrivelser og portrætter af Gertrud Vedel

  • Tidsskrift for Jordemødre 7/1988.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig