Anna Herlevsen

Da den jyske distriktsjordemoder Anna Herlevsen blev valgt til formand for Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ) i 1930, havde hun været formand for Skanderborg Amts Jordemoderforening i seks år. Som medlem af repræsentantskabet havde hun været involveret i arbejdet med at revidere foreningens vedtægter, og hun regnes som arkitekten bag det nye grundlag, der blev vedtaget i 1933. Hun overtog en landsforening, hvor interne konflikter havde domineret i flere år og i 1930 ført til et mistillidsvotum til den samlede bestyrelse. Jordemødrene havde brug for en stærk person, der kunne samle fraktionerne og fokusere på de væsentlige opga- ver.

Anna Herlevsen blev uddannet på Rigshospitalets Jordemoderskole i 1918. Samme år blev hun distriktsjordemoder i Vinten på Horsensegnen, hvor hun var født, og hendes fader havde et æggepakkeri. Selvom hun var både stor og standhaftig, tærede det hårde slid som distriktsjordemoder på hendes kræfter. Hun havde ikke selv bil, men kørte ud til sine barselspatienter på cykel. Hun tog ofte sit eget linned med, når hun skulle til fødsler i fattige hjem, og hendes sociale sindelag førte til, at hun engagerede sig i lokalpolitik. Hun var medlem af børneværnet, sad 1933-46 i Tamdrup sogneråd, opstillet af Venstre og valgt med mange personlige stemmer, og i 1940 blev hun formand for Tamdrup sogns sygeplejeforening. Der stod respekt om hendes person, og det siges om hende, at hun, der var eneste kvindelige medlem, næsten kunne styre hele sognerådet og altid fik gennemtrumfet det, hun ønskede.

Da Anna Herlevsen overtog ledelsen af DADJ, var det vigtigste punkt på dagsordenen de kommende overenskomstforhandlinger med sygekasserne om jordemoderhonorarerne. Hun blev formand for forhandlingsudvalget i 1933 og kom til at lede de vanskelige forhandlinger. Det lykkedes hende med diplomati at få jordemødrene til at bilægge de interne konflikter og indse, at sygekasserne kun ville forhandle med repræsentanter for en samlet jordemoderstand. Hun blev de danske jordemødre en god formand i en vanskelig tid, fordi hun forstod at balancere mellem de to typer, distriktsjordemødrene og de privat praktiserende med forskellige løn- og arbejdsbetingelser. Det faldt også i hendes lod at tage til genmæle mod de offentlige angreb i aviserne, som sygekasseformænd og -kasserere i 1930 rettede mod jordemødrenes tiltagende praksis med at tilkalde læger til at give narkose ved fødslerne. Det blev påstået, at jordemødre flere steder lavede underhåndsaftaler med læger, og at det ville blive for dyrt, hvis kasserne skulle betale både jordemoder og læge ved en fødsel. DADJ måtte i 1931 modvilligt acceptere de såkaldte lægeerklæringer, der skulle udfyldes, når en læge var tilkaldt til en fødsel. Anna Herlevsen var medlem af den svangerskabskommission, justitsministeren nedsatte i 1932, og markerede sig som modstander af provokeret abort, som hun tidstypisk konsekvent omtalte som fosterfordrivelse eller fosterdrab. Desuden var hun medlem af Mødrehjælpens fællesråd og fra 1934 af Retslægerådet. Arbejdsbyrden var stor. Ustandselig måtte hun rejse til møder i København med Sundhedsstyrelsen og ministerierne. I 1938 var hun ni gange i Indenrigsministeriet, og hun skrev dette år mere end 1.300 breve, bl.a. fordi hun påtog sig at forhandle med de danske myndigheder om de færøske jordemødres løn og pensionsforhold.

Et svigtende helbred gjorde det vanskeligt for Anna Herlevsen at overkomme de forskellige tillidshverv sammen med sit erhvervsarbejde. Efter en hjerneblødning i 1945 overvejede hun alvorligt at gå af som formand for DADJ, men efter pres og af pligt indvilgede hun i at fortsætte. På landsmødet i 1946 fik hun overrakt en pengegave på 3.300 kr., så hun blev i stand til at købe sin embedsbolig i Vinten. Året efter opgav hun sin jordemoderstilling, men fortsatte som organisationsformand til et par måneder, før hun døde i 1949, kun 63 år gammel. I hendes formandsperiode blev der flyttet mange grænser til fordel for jordemødrene, og hendes bortgang var et stort tab for DADJ. Kort før sin død blev hun udnævnt til æresmedlem af foreningen, og i 1950 oprettedes Anna Herlevsens Mindelegat for gamle og syge jordemødre.