Gerda Lebrecht-Nielsen

Gerda Lebrecht-Nielsen var købmandsdatter og tog selv handelseksamen 1911, men skiftede siden spor og læste til lærerinde på Th. Langs Seminarium, hvor hun i 1916 fik sin eksamen. Hun og hendes mand, der også var lærer, flyttede efter brylluppet til Ålborg og blev begge ansat ved det kommunale skolevæsen. Byen manglede skolekøkkenlærerinder, og efter opfordring fra skolekommissionen tog hun 1920-21 årskursus for skolekøkkenlærerinder på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i København og kom hermed ind på det fag, hun resten af sit liv viede det meste af sin tid. Tilbage i Ålborg fik hun straks arbejde på Danmarksgades Skole. Året efter fik hun sønnen Karl Bent, der senere skulle blev landskendt som digteren Morten Nielsen. Fra 1926 underviste hun på Ryesgades Skole, hvor hun blev til 1963, de sidste år som overlærer. I 1926 blev hun tillige medarbejder ved Aalborg Amtstidende, hvor hun redigerede husholdningsstoffet.

I 1942, da det første videreuddannelseskursus for skolekøkkenlærerinder fandt sted, deltog Gerda Lebrecht-Nielsen i stiftelsen af Danmarks Skolekøkkenlærerindeforening (DSL), den senere Hjemkundskabslærerforeningen, som den drivende kraft. Skolekøkkenlærerinderne havde tidligere haft Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder som forum. Denne forening havde imidlertid base i København, og der havde allerede i flere år været ønsker fremme om en faglig sammenslutning for isolerede lærerinder i provinsen. Netop i denne tid, da skolekøkkenfaget fik landsdækkende udbredelse, var det desuden vigtigt for skolekøkkenlærerinderne at markere sig som selvstændig gruppe, idet de konkurrerede med husholdningslærerinderne om de mange nye stillinger. Den nye forening deltes i syv kredse ud over landet, og Gerda Lebrecht-Nielsen blev med det samme valgt til formand for Ålborgkredsen. Hun blev tillige landsformand og beklædte denne post helt frem til 1967, selvom hun da havde været på pension gennem fire år.

En af DSLs mærkesager var ansættelse af en faginspektør for skolekøkken i lighed med ordningen for andre særfag. Det blev opnået i 1950. En anden mærkesag var indførelse af ensartet timereduktion for alle lærere i husgerning landet over med henblik på at skabe mere homogene arbejdsforhold. Desuden arbejdede man bl.a. for at etablere kursus- og efteruddannelsesvirksomhed og studierejser for medlemmerne, og i midten af 1950’erne søgte foreningen at skaffe sig indflydelse på, hvordan en ny skolekøkkenuddannelse på folkeskoleseminarierne skulle tilrettelægges. DSL vandt hurtigt stor tilslutning i den voksende gruppe af skolekøkkenlærerinder, i 1958 var der ca. 600 medlemmer, og Gerda Lebrecht-Nielsen var med sin utrættelige energi og sit vågne øje for problemer og deres løsning en respekteret landsformand.

Gerda Lebrecht-Nielsen redigerede 1946-67 foreningens blad Skolekøkkenet, der udkom med 11 årlige numre. Her fik hun brug for sin journalistiske erfaring og udførte et sejt fodarbejde for at få de praktiske og økonomiske forhold omkring bladet til at køre. Hun var selv en meget flittig skribent og gjorde en stor indsats for at formidle både viden og fagpolitiske nyheder. Ikke mindst personstoffet, jubilæumsomtaler og nekrologer, formidlede hun på en levende og smuk personlig måde. Hun opfordrede ustandseligt sine medlemmer til at uddanne sig og deltage i debatten og påtalte det ansvar, den enkelte lærerinde havde over for faget og standen. De få avancementsstillinger på området forsvarede hun med næb og klør, men havde en lidt kortsigtet fagforeningsstrategi, da hun i 1961 skarpt kritiserede, at stillingen som leder for skolekøkkenafdelingen på DLH, der senest havde været besat af skolekøkkenlærerinden Kjerstine Nielsen, nu blev omdannet til en akademisk stilling. Skolekøkkenlærerinderne blev en lederstilling fattigere, men faget fik øget status.

Gennem sin formandspost for skolekøkkenlærerinderne blev Gerda Lebrecht-Nielsen medlem af et meget stort antal bestyrelser, udvalg og kommissioner, hvilket peger på den gennemgribende organisering og samfundsmæssige betydning husholdning havde fået fra 1930’erne. Hun var medlem af repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet og beklagede meget, at skolekøkkenlærerinderne ikke brugte kurset i højere grad. Desuden var hun med i Nationalkomitéen for Husholdningsundervisning, Danske Kvinders Nationalråd og Nordisk Samarbejdskomité for Husholdning. Igennem disse organisationer deltog hun også i internationalt samarbejde. 1954-68 sad hun i Statens Husholdningsråd som repræsentant for de husholdningspædagogiske foreninger, og i en periode var hun også medlem af rådets radioudvalg, hvorfor alle radioprogrammer om husholdning blev optrykt i Skolekøkkenet. Desuden var hun kredsformand i Hjemmenes og Kvindernes Lytterforening. Endelig var hun personligt udpeget til Undervisningsministeriets stående husholdningsudvalg og medlem af fællesudvalget for unge pigers huslige uddannelse.

Med sine mange poster inden for DSL samlede Gerda Lebrecht-Nielsen alle tråde i sin hånd og prægede stærkt foreningen både udadtil og indadtil. Hun fik om nogen gennem sit vedholdende og energiske arbejde skabt respekt om en kvindefaggruppe på vej mod en fælles faglig bevidsthed og en højere faglig standard. I 1960 blev hun ridder af Dannebrogordenen.