Gerd Hiort Petersen stammer fra Bornholm, og siden 1973 har hun haft keramisk værksted på øen sammen med sin anden ægtefælle, keramiker Hans Munck Andersen. Hun voksede op i et borgerligt hjem som det andet barn ud af en søskendeflok på fire. Faderen var sagfører i Neksø, indtil han i 1945 blev sparekassedirektør i Rønne, moderen var hjemmegående. Fra sit syvende år tegnede og malede Gerd Hiort Petersen, og som helt ung pige overvejede hun at blive billedhugger eller maler. Men et besøg hos en klassekammerat, der var datter af keramiker Lisbeth Munch-Petersen og maler Poul Høm, fik hende til at ændre planer.
Da Gerd Hiort Petersen var 17 år, kom hun 1954 i lære på keramikfabrikken Michael Andersen & Søn i Rønne, fordi forældrene ikke var glade for, at hun skulle tage alene til Kunstakademiet i København, som hun selv havde ønsket. På fabrikken, hvor Gerd Hiort Petersen var i to år, blev især mødet med den kunstneriske leder Daniel Andersen, der var uddannet i Østrig-Ungarn, og keramikeren Max Riebe, betydningsfuldt. De var medvirkende til, at Gerd Hiort Petersen i tre måneder var i lære på et værksted i Gmunden, Østrig, hvor hun stiftede bekendtskab med unikaproduktion. Derefter kom hun til Akademie für angewandte Kunst i Wien 1956-57, hvor hun mødte F. Hundertwasser, hvis akvareller senere kom til at inspirere hendes dekoration betydeligt. Derefter fulgte to ophold på Kunsthåndværkerskolen i København, først 1958-59, og efter bl.a. designopgaver til lervarefabrikken Søholm, igen 1962-65. På skolen arbejdede hun med lertøj indtil 1963 til trods for den samtidige entusiastiske eksperimenteren med stentøj under læreren Richard Kjærgaard. Men mødet med maleren Erik Clemmesen på fjerde årskursus blev en åbenbaring for hende. Hans diskussioner om stof, form, maleri og skulptur fik stor betydning for udviklingen af det maleriske og skulpturelle i Gerd Hiort Petersens keramik.
En ansættelse som frit arbejdende keramiker på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1965-73 afsluttede Gerd Hiort Petersens oplæring. Det var her, at hun udviklede de to, tilsyneladende modsatrettede teknikker, som er blevet hendes særmærke: tyndt drejede, akvarelagtige eller grafisk dekorerede porcelænsskåle på den ene side og klippeagtige stentøjsarbejder i groft chamotteler på den anden. På fabrikken havde hun mulighed for at arbejde i et stort format, og af maleren Mogens Andersen, der også var tilknyttet stedet, blev hun inspireret til det kalligrafiske penselstrøg i sin dekoration. Det var også i porcelainsfabrikkens regi, at hun fik sin første separatudstilling i 1966, hvor hendes stentøj blev værdsat, og igen i 1969. Den vigtigste af hendes udstillinger i 1970’erne blev Farver og struktur, 1978, på Kunstindustrimuseet.
I 1973 vandt Gerd Hiort Petersen en førstepris på udstillingen International Exhibition of Ceramic Arts i Gdansk, Polen, hvilket året efter førte til, at hun blev optaget som den anden danske keramiker efter Karen Park i International Academy of Ceramics (IAC). Dette medlemskab har ført til mange invitationer om at udstille i større internationale sammenhænge. Hun deltog således i IACs studierejse til Japan 1980 i forbindelse med, at hun medvirkede på en udstilling i Kyoto, og hun var igen i Japan 1996. I 1984 vandt hun endnu en førstepris, denne gang på International Exhibition of Arts and Crafts i Bratislava, Slovakiet, hvilket førte til udstillinger i Tyskland, Frankrig og Holland samt 1991 i Sydamerika. Ofte har ægtefællen deltaget i de samme udstillingsaktiviteter. Gerd Hiort Petersen har modtaget flere danske hædersbevisninger og legater, bl.a. fra Nationalbankens Jubilæumsfond 1973 og fra Statens Kunstfond. 1982 blev hun tildelt Dansk Kunsthåndværks Årspris og i 1991 som den første kunsthåndværker udnævnt til årets kunstner af Jyllands-Posten.
Gerd Hiort Petersens stentøjskunst udmærker sig ved hendes evne til at arbejde i stort format med en helt sikker proportionering. Det gælder også inden for den partielle dekoration, der udføres med en savklinge som sgraffito, med begitning og glasur, mens selve formen kan blive valset og banket op med træpinde og sten. Denne kunstneriske og håndværksmæssige fremgangsmåde har ført til en række store kirkelige opgaver 1982-95, bl.a. alter- og korsopstillinger i middelalderkirkerne i Hårlev, Gammelstrup og Øsby, samt vægrelieffer i den moderne Jacobskirke i Roskilde og i den lokale Rø Kirke. Med de fire elementer eller solen-Kristus som motiv fremtræder lerformene med den iboende metafysik, som Gerd Hiort Petersen tidligt så i keramikken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.