Forord til den trykte udgave af Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Efterhånden som interessen for kvinde- og ligestillingsspørgsmål voksede i løbet af 1970'erne såvel i offentligheden generelt som i forskningen og de politikskabende organisationer, blev personalhistoriske oplysninger om kvinder efterspurgt i stadig stigende omfang. Inden for biblioteks- og arkivsektoren fandt man, at der var behov for et biografisk leksikon, der kunne samle alle tilgængelige oplysninger om danske kvinder.

Under et nordisk seminar i 1990 om metoder i udforskningen af kvindebevægelsens historie fandt de første drøftelser sted mellem ansatte på KVINFO, Kvindehistorisk Samling på Statsbiblioteket (KS) og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) om et projekt, der senere resulterede i udgivelsen af Dansk Kvindebiografisk Leksikon (DKL). året efter arrangerede denne gruppe et seminar for danske kvindeforskere med erfaring i biografigenren. Senere blev der nedsat en projektforberedende gruppe, hvori også ansatte fra Det Kongelige Bibliotek, LAndsarkivet for Sjælland og kvindeforskningsmiljøerne blev repræsenteret.

To ting stod klart fra starten: DKL skulle formidle den nye kvindeforsknings resultater, og det skulle have samme videnskabelige niveau som Dansk biografisk leksikon (Dbl). For at få et overblik over projektets omfang og dermed dets tilrettelæggelse og finansiering satte forberedelsesgruppen i 1992 en række forundersøgelser i gang. For det første blev optaget af kvinder i Dbl kortlagt gennem opbygningen af en database, hvorved det blev muligt at dokumentere det samlede antal og fordelingen på forskellige professioner, kunstarter, repræsentanter for organisationer osv. Dernæst blev allerede eksisterende udenlandske kvindebiografiske leksika analyseret med henblik på at uddrage erfaringer om optagelseskriterier, genrebegreb og produktionsmåde. Endelig blev der gennemført et pilotprojekt, der dækkede et årti. 1920'erne blev valgt som projektperiode, fordi grundlovsændringen i 1915 og den opfølgende ligestillingslovgivning med få undtagelser da havde fjernet de formelle hindringer for, at kvinder kunne deltage i samfundslivet på linie med mænd. På grundlag af pilotprojektet, der bl.a. omfattede prøvebiografier og en foreløbig liste over optaget i projektperioden, blev der opstiller et budget og en projektbeskrivelse, Når baner brydes. Et pilotprojekt til Dansk Kvindebiografisk Leksikon blev udgivet i 1994 af Statsbiblioteket. Herefter bevilgede Carlsbergfondet midler til udarbejdelse af en personalhistorisk database over danske kvinder fra 1850 til i dag, der dels kunne tjene som forarbejde for DKL, dels som alment tilgængelig database være et arbejdsredskab for forskere og andre interesserede. Ved afslutningen af dette projekt i 1996 indeholdt Dansk Kvindebiografisk Database 5.500 poster, der er søgbare på KVINFO, KS og ABA. Da Carlsbergfondet gav en ny bevilling til DKL, og der tillige var opnået tilsagn om støtte fra Kulturministeriet samt Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, kunne redaktionen begynde sit arbejde 1.11.1996. Forberedelsesgruppen havde forinden konstitueret sig som Komitéen til Udgivelse af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. På anbefaling af Carlsbergfondet var Svend Cedergreen Bech, redaktør af 3. udgave af Dbl, tillige indtrådt i komitéen. Desuden var der indgået en aftale om udgivelse af DKL med forlaget Rosinante.

DKL er et nationalbiografisk værk og kan betragtes som en udbygning eller delrevision af Dbl, hvis sidste udgave blev udarbejdet i årene 1975-84, netop for tidligt til at indskrive den omfattende nytolkning af kvinders bidrag til den samfundsmæssige udvikling, som kvindeforskningen begyndte at lægge frem i denne periode. Redaktionen har fulgt de standarder og normer, den danske nationalbiografi har udviklet siden sin grundlæggelse i slutningen af 1800-tallet, med justeringer for Dbls traditionelt mandscentrerede synsvinkel. Det har således forekommet relevant blandt de indledende genealogiske data, det såkaldte hoved, at medtage børn da de har været en bestemmende faktor i kvinders liv. Desuden er betydningsfulde bofællesskaber oplyst på linie med ægteskaber. Herved synliggøres kvindehistorisk signifikante samlivsformer som den sociale kvindefamilie, der spillede en væsentlig rolle for ugifte kvinder i årtierne omkring 1900, og det papirløse parforhold i slutningen af 1900-tallet. Disse genealogiske fornyelser, som har været ganske ressourcekrævende, er medtaget på bekostning af data som svigerforældres fødsels- og dødsår samt ægtefæller og forældres øvrige ægteskaber. Ligesom Dbl har DKL betragtet ministerudnævnelser som optagelsesgrund, uanset længden og karakteren af embedsførelsen. Derimod er dronninger vurderet på lige fod med andre, således, at kun de, der offentligt er trådt i karakter, er biograferet. Optagelse er i øvrigt betinget af en væsentlig indsats af betydning for udviklingen af det danske samfund. Men som følge af, at kvinder først sent og efter hårde kampe fik adgang til det offentlige liv, er der lagt særlig stor vægt på pionererne, der som de første banede vejen for kvindeligt medborgerskab. Det er vanskeligt og ofte forbundet med et skøn at udvælge de personer, der skal biograferes. Det gælder ikke mindst for nulevende, hvoraf mange stadig langtfra har afsluttet deres karriere, og hvis indsats ikke i samme grad som de foregående generationers profileres af et kønsskævt samfund. Fagkyndige konsulenter har været en uundværlig støtte i udvælgelsesprocessen, men redaktionen er ansvarlig for de endelige valg. Af de godt 1.900 biograferede i DKL er ca. 60% nye navne; gengangere fra Dbl er nyskrevne og i de fleste tilfælde betragteligt udvidede.

Langt op i 1900-tallet var en kvindelig karriere lig med et normbrud. Derfor beskriver biografierne foruden liv og værk om muligt også familiære og kollegiale netværk, enkeltpersoner og hændelser, der kan tjene til at forklare karrieren, ligesom den kvindehistoriske baggrund er udfoldet. Omkring 450 forfattere har bidraget til DKL. Forberedelsesgruppen drømte, inden budgetlægningen gjorde den realistisk, om at udgive DKL som en multimedie-CD-rom, hvor man foruden at læse biografien om fx Anna Ancher kunne se hendes vigtigste malerier, billeder af hende selv i sit miljø og høre hende tale. Til gengæld viste det sig senere muligt at udgive et supplementsbind Alle Tiders Danske Kvinder med periodebeskrivelser, billeder og registre, som indbyder til tværgående opslag på fag, firsts, foreninger med meget mere.

Foruden Carlsbergfondet, Kulturministeriet og forskningsrådene, har DKL modtaget støtte fra Industriministeriet, Hulda Pedersens Fond, Dansk Arbejdsgiverforening og Lån&Spar Bank.

En særlig tak skal gå til de færøske og grønlandske konsulenter, der har fungeret som eksterne redaktioner og lagt et meget stort arbejde i at udvælge navne, finde forfattere og redigere biografier. Uden denne indsats havde det ikke været muligt at give et dækkende billede af hele rigsfællesskabet.

Takkes skal også KVINFO, som lagde tro og arbejdskraft til, mens projektet endnu var en løs idé, Statsbiblioteket, hvor en del af redaktionen fik domicil, ABA, der ligeledes har huset medarbejdere, og Kvindelig Arbejderforbund, der stillede lokaler til rådighed for redaktionen på yderst favorable vilkår.

Forlaget Rosinante har bekostet og udført forlagsredaktion, produktion og markedsføring af værket.

Redaktionen af bind 1 er afsluttet 31.12.1999, af bind 2, 3 og alle Tiders Danske Kvinder 30.4.2000. Under korrekturlæsning tilføjes kun oplysninger om dødsfald blandt de biograferede. Bind 2 og 3 udkommer i løbet af 2001. Der vil i bind 3 være forfatterregister og en fortegnelse over kvinder i den danske nationalbiografi.

• Om Dansk Kvindebiografisk Leksikon
• Medarbejdere ved den trykte udgave af Dansk Kvindebiografisk Leksikon