Fanny Garde

Faktaboks

Fanny Garde
Fanny Susanne Garde
Født
20. februar 1855, Nørre Løgum sg,. †29.4.1928 København
Død
1928
Arbejdsliv
Keramiker
Familie

Forældre: sognepræst Peter Christian G. (1816-94) og Augusta Charlotte Margrethe Lawætz (1826-1906).

Bofælle ca. 1907-28: porcelænsmaler Effie Frederikke Nicoline Octavia Hegermann-Lindencrone, født 27. august 1860 i Hillerød, død 17. december 1945 på Frbg., d. af oberst Diderik William H.-L. og Amalie Wilhelmine Sehested.

Porcelænskrukke
Porcelænskrukke med blå glasur og dekorationer med flyvende måger. Krukken blev designet af Fanny Garde i 1895 og er blevet produceret hos Bing & Grøndahl.
Af /Sörmland Museum.
Licens: CC BY 4.0

Artikelstart

Fanny Garde, der var sønderjysk præstedatter og søster til den senere maskiningeniør Georg G., kom 1876 til København for at blive elev på Tegneskolen for Kvinder. Den var blevet oprettet året før af Dansk Kvindesamfund med Charlotte Klein som leder. 1877-84 var Fanny Garde elev og tegnelærer på skolen, hvor hun i 1880 traf hun den noget yngre Effie Hegermann-Lindencrone, som hun fik et meget nært samarbejde, senere også bofællesskab med. Sammen foretog de flere større rejser, bl.a. til Italien, Frankrig, England og Tyskland. I 1885 arbejdede de sammen på Københavns Lervarefabrik hos G. Eifrig i Valby.

Fra 1886 blev de to kvinder fast ansat på Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik, hvor de fik fælles atelier. Det var Pietro Krohn, den kunstneriske direktør på stedet og deres tidligere lærer på Tegneskolen for Kvinder, der ansatte dem til at udføre dekorationsarbejdet til Hejrestellet. Stellet, der var fabrikkens første fremstød i underglasurmaling, blev udstillet på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888 og på verdensudstillingerne i Paris 1889 og 1900 og blev en stor succes. Deres første arbejder dannede således grundlag for den senere store underglasurafdeling, der blev kendetegnende for fabrikken med den blåfarvede dekoration under blank, gennemsigtig glasur. Endvidere var de nogle af de første kvindelige kunstnere, der arbejdede som dekorationsmalere, og som også selv leverede udkast til modeller. Fanny Garde arbejdede især med underglasurmaleri, senere også med det krakelerede porcelæn. Hun blev en af fabrikkens mest virksomme kunstnere, teknisk sikker og med udpræget sans for materialet. Hun skabte tillige en række arbejder af gennembrudt porcelæn med stiliserede danske blomstermotiver, fx Vase med Juleroser, 1897, og Vase med Brombær, før 1907. Desuden udførte hun omfattende arbejder inden for fabrikkens brugsporcelæn, hvor Mågestellet, designet i 1890’erne, er det mest kendte og stadig produceres. Den naturalistiske dekoration, med den hvide flyvende fugl på en blå himmel, kan have japanske forbilleder, mens selve stellets skælform med den reliefagtige nettegning blev skabt allerede i 1880’erne af August Hallin.

Fanny Garde var aktiv hele livet og bevarede en glødende interesse og begejstring for kunst, som hun også formåede at formidle til yngre kolleger. Hendes arbejder er repræsenteret på flere museer i ind- og udland. Gennem årene deltog hun i flere udstillinger, bl.a. Dänische Ausstellung i Berlin 1910-11, Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920, og verdensudstillingen i Paris 1925, hvor hun fik guldmedalje.

Beskrivelser og portrætter af Fanny Garde

  • Erik Lassen: En københavnsk porcelænsfabriks historie, 1978. Vore Damer 24/1917, 21/1918.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig