Eva Smith

Juristen Eva Smith voksede op i et politisk miljø, og det mærkes på hendes glæde ved og evne til at argumentere. Som medlem af Hækkerupklanen blander hun sig gerne i den offentlige debat, og hun kan forklare selv indviklede juridiske problemkomplekser i et let forståeligt sprog. Med dette usædvanlige formidlingstalent, en skarp tanke og et smittende humør har hun sat sit tydelige præg både på sine studenters juridiske “opdragelse”, menigmands forståelse af retlige begreber og politikernes lovovervejelser. I kraft af sin evne til at kombinere karrieren og et familieliv med hele seks børn har hun desuden virket som inspirator og forbillede for kvindelige jurastuderende.

Efter studentereksamen fra Falkonergårdens Gymnasium 1961 begyndte Eva Smith at læse sociologi og psykologi på Københavns Universitet, men syntes ikke, at studiebetingelserne var, som hun ønskede. Valget faldt derfor på jurastudiet, hvorfra hun tog kandidateksamen i 1974. Hun blev ansat på universitetet som kandidatstipendiat og fra 1985 som lektor. 1986 forsvarede hun disputatsen Vidnebeviset 1986. Afhandlingen analyserer anvendte forhørsmetoder ud fra såvel et retssikkerhedsmæssigt som et efterforskningsmæssigt synspunkt og fremsætter forslag til ændringer, der kan give større sandhedsværdi i vidneforklaringerne og dermed et bedre bedømmelsesgrundlag for retten. Den fokuserer især på, hvorledes forhørsformen påvirker vidnerne, og i hvilket omfang der kan opstilles almene kriterier for troværdighed. Eva Smith blev med denne afhandling den anden kvindelige dr.jur. i Danmark efter Inger Dübeck. Eva Smith var den første i Norden, der skrev disputats om vidnebeviset, og 1990 udnævntes hun til den første kvindelige juraprofessor ved Københavns Universitet. Også pædagogisk betrådte hun jomfruelig jord. Fx blev de studerende efter en “tilfældig” persons visit i undervisningslokalet konfronteret med en række personer, hvorefter de skulle afgive vidneforklaring, og de fik også levendegjort problemstillingerne ved hjælp af videooptagelser. Foruden i vidnespørgsmål har vordende jurister haft lejlighed til at nyde godt af Eva Smiths pædagogiske evner i faget proces. Hun har bl.a. udgivet lærebøgerne Straffeproces og Civilproces, der siden slutningen af 1980’erne er udkommet i flere udgaver.

Eva Smiths centrale placering afspejler sig i en lang række faglige tillidsposter. Hun er bl.a. formand for Det Kriminalpræventive Råd og medlem af Retsplejerådet, Politikommissionen og Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg, Desuden sidder hun i Socialforskningsinstituttets bestyrelse, Undervisningsministeriets Samfundsuddannelsesråd og ekspertgruppen under The Framework Convention for the Protection of National Minorities. Ud fra den opfattelse, at man som offentligt ansat jurist simpelthen har pligt til at deltage i samfundsdebatten, bruger hun sin lette adgang til medierne til at påpege uretfærdigheder og søge at rette op på urimeligheder. Emnefeltet spænder fra dommerundersøgelser af politiske sager til tv-reklamer, menneskerettigheder, varetægtsfængsling og børns rettigheder. Men hun vover sig også ud over sit professionelle revir og har under sit ægteskabelige navn Eva Asmussen udgivet tre børnebøger. Blandt disse er I et fremmed land, 1989, der er oversat til svensk.