Estrid Torkild-Hansen

Estrid Torkild-Hansens fader havde ledende poster i andelsbevægelsen og landboorganisationerne. At Estrid Torkild-Hansen ønskede en højere uddannelse som basis for et bredere samfundsengagement var derfor ikke en tanke, familien fandt fremmed. Efter at være blevet student fra Marselisborg Gymnasium 1911 begyndte hun at studere jura i København Hun tog embedseksamen 1918 i en tid, hvor det stadig var vanskeligt for kvinder at blive ansat i centraladministrationen, men hun fik en stilling som assistent i Københavns Overpræsidium og opnåede derefter ansættelse 1920 som en af de første kvindelige akademiske sekretærer i Undervisningsministeriet. Hun beholdt sit job efter giftermålet med studiekammeraten Carl T.-H. i 1925, og deres samliv blev præget af begge parters flittige arbejde.

I Undervisningsministeriet gjorde Estrid Torkild-Hansen en smuk og lang karriere, som hun selv mente foregik på samme præmisser som dem, der gjaldt for hendes mandlige kolleger. Hun blev fuldmægtig i 1931 og kontorchef 1938 på kontoret, der beskæftigede sig med ikke-akademiske uddannelser, dvs. alt fra seminarier, fagskoler af forskellig slags, højskoler samt ungdoms- og aftenskoler. Foruden de løbende sager deltog hun i en række udvalg og kommissioner om spørgsmål af mere generel betydning for uddannelsessektoren og i udarbejdelsen af nye lovregler. Ved departementschef Kaj Paludan-Müllers afgang 1953 var hun ansøger til stillingen. Kontorchef Agnete Vøhtz, der havde de akademiske uddannelser i ministeriet som sit felt, blev imidlertid foretrukket, og Estrid Torkild-Hansen blev udnævnt til kommitteret i skolesager. Hun fortsatte hermed til 1963, da hun lod sig pensionere som 72-årig. Ungdommens forhold og en nyordning af ungdomsuddannelserne stod særligt på programmet i den periode, da hun var tæt på beslutningsprocesserne. Byernes unge manglede undervisning ud over folkeskolen, og de fik tillige en øget fritid, som man ønskede at udfylde med nyttig, personlighedsdannende aktivitet. Estrid Torkild-Hansen deltog i planlægningen af dette, bl.a. i Ungdomskommissionen af 1945. Særlig efter Anden Verdenskrig begyndte den socialdemokratiske uddannelsespolitik med ønsket om en demokratisering af uddannelserne at slå igennem, og hun var med i den kommission, der arbejdede med ungdommens adgang til den højere uddannelse 1946-49, og i kommissionen om ændring af uddannelsen i folkeskolen 1947-51. Disse forbedringer af uddannelserne stillede nye krav til lærerne, og hun fulgte spørgsmålet om rekruttering til læreruddannelsen i Udvalget vedrørende Lettelse i Adgangen til Læreruddannelsen 1947-48 og i Seminariekommissionen 1947-51. Også lærernes videreuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole arbejdede hun med fx i en betænkning fra 1943. Desuden var hun medlem af den danske UNESCO-nationalkommission 1949-67.

Estrid Torkild-Hansen var den ansvarlige for ministeriets kontakt med husholdningsområdet. Huslig uddannelse var i 1930’erne og 1940’erne en sag, som både kvinde- og husmoderorganisationer og staten gik ind for at udbygge og i et vist omfang gøre obligatorisk for unge piger. Husholdning udgjorde en stor del af ungdoms- og aftenskoleundervisningen, som Estrid Torkild-Hansen fulgte nøje. Hun var medlem af Husholdningskommissionen af 1938, som planlagde et sammenhængende uddannelses- og oplysningsprogram fra folkeskole til højeste videnskabelige niveau, og af Husassistentkommissionen af 1942, der belyste manglen på kvalificeret arbejdskraft til husholdningerne. Desuden var hun formand for Undervisningsministeriets Husholdningsudvalg 1942-63, der formidlede samarbejdet mellem de mange forskellige organisationer og undervisningsinstitutioner på området. Endelig ledede hun fra oprettelsen i 1945 og frem til 1963 repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, der gav fagområdet den længe ønskede akademiske overbygning. Hun havde også flere tillidshverv af mere privat karakter, bl.a. i komitéen for Dronning Caroline Amalies Asylskole 1941-65 og som medlem af bestyrelsen for Foreningen til Provinsbørns Ferieophold i København 1942-65.

Estrid Torkild-Hansen skabte sig en tidlig kvindelig embedskarriere. Hun havde solid støtte både fra sit barndomshjem og i sit barnløse ægteskab til at koncentrere sig om uddannelse og arbejde. I Undervisningsministeriet beskæftigede hun sig med ungdoms- og fritidsundervisning, som blev kraftigt udbygget i en tid, hvor man så folkeoplysning som forudsætning for demokrati og faglig uddannelse som en nødvendighed for industrisamfundet. Som kvindelig embedsmand fik hun overdraget husholdningsområdet og kom ved sin gode kontakt med organisationerne til at virke samlende på et vidtspredt område. Hun ydede ved stor flid og professionelt akademisk arbejde en væsentlig indsats for, at kvinders uddannelse fik en central placering i Undervisningsministeriet. Samtidig var hun med sit gode eksempel med til at bane vejen for flere kvinder i statsadministrationen. Estrid Torkild-Hansen blev ridder af Dannebrogordenen 1951, ridder af 1. grad 1954 og kommandør 1961.