Esther Laub

Esther Laub voksede op på den 254 tdr. land store Sludegård, der i over 100 år var blevet drevet af hendes familie som fæstegård under baroniet Holckenhavn mellem Nyborg og Svendborg. Faderen, der var uddannet landbrugskandidat, kom fra en slægt af præster, musikere og militærfolk, som havde sit udspring i Frørup præstegård, og moderen var datter af forvalteren ved det nærliggende gods Glorup. Esther Laub og hendes søskende, to andre piger og en dreng, der blev ingeniør i USA, færdedes hjemmevant såvel i det landlige embedsmiljø som i det store landbrug. Kort efter faderens død overtog Esther Laub i 1906 Sludegård. Hun var oplært af sin fader og førte fx gennem flere år gårdens regnskaber. Desuden tilbragte hun et halvt år på Dalum Landbrugsskole som malkepige og tog et kursus som kontrolassistent. Hun arbejdede i halvandet år som den første kvindelige kontrolassistent for Kontrolforeningen Guldborgland. Den første kontrolforening blev oprettet i 1895, og assistenternes opgave var at undersøge og føre regnskab over malkekøernes foder, mælkens mængde og fedtindhold. I årene 1916-25 drev Esther Laub foruden Sludegård den nærliggende Langæblegård, som hun forpagtede. Hun ledede således en ganske betydelig bedrift og evnede også at føre tilsyn med tjenestepigernes husarbejde. Da fæstevæsenet 1919 blev afviklet, købte hun Sludegård. Som landbruger og hesteopdrætter blev hun en kendt og anset kvinde. Hun var aktiv i en kvægavlerforening og i flere landbo- og hesteavlerforeninger og deltog dermed i den faglige organisering og udvikling inden for landbruget, som ellers var stærkt domineret af mænd.

Sammen med forpagteren af det nærliggende Broholm Helga Sehested fik Esther Laub 1920 en opfordring til at være medstifter af Foreningen af kvindelige Landbrugere. Hun havde haft et navn i kvindesaglige kredse, siden hun ved valget i 1913 blev medlem af Frørup sogneråd for Venstre. Det var det andet kommunevalg, efter at kvinder havde op- nået kommunal valgret 1908, og mange forventede, at Esther Laub som nummer et på den sejrende liste ville blive Danmarks første kvindelige sognerådsformand. Men Frørup sogneråd valgte en mandlig formand, og Lovise Nielsen fra Ebeltoft landsogn blev den første kvinde i spidsen for et sogneråd. Esther Laub sad i sognerådet til 1921, og ved rigsvalgene i 1918, 1920 og 1924 valgtes hun som suppleant til Landstinget.

I 1930, da det blev trange tider for landbruget, solgte Esther Laub slægtsgården og flyttede 1935 til København, hvor hun levede resten af sit 97-årige liv. Kvinder har aldrig fået nogen fremtrædende selvstændig placering som ejere i dansk landbrug, men Esther Laub var med til at prøve nye muligheder af og gøre kvindelige landbrugere synlige. Ved hendes død stiftedes i hendes navn et legat til støtte for en dreng eller pige fra Frørup sogn.