Som datter af rigsmarsk Tyge K. og Anne Rosenkrantz tilhørte Elsebe Krabbe tidens førende adelsslægter. Hun blev, som det var skik, fra sit fjerde til sit 13. år opdraget hos mormoderen Birgitte Olufsdatter Thott sammen med sine brødre Erik og Mogens K. Da mormoderen døde i 1528, kom hun efter et år i hjemmet til en ældre søster, hvor hun var de næste fem år. Under den historiske herredag i København i sommeren 1533, hvor rigsrådet efter Frederik 1.s død skulle tage stilling til både kongevalg og religionsspørgsmål, fejrede Tyge K. i Vor Frue Kirkes kapel sin datters trolovelse med den allerede da ansete Peder Skram til Urup. Det skete i nærværelse af rigets bisper og mest betydningsfulde adelsmænd. To år senere, midt under den efterfølgende Grevens Fejde 1534-36 blev brylluppet holdt på Helsingborg Slot, som Tyge K. havde i forlening. Umiddelbart efter måtte Skram imidlertid til søs, hvor han deltog i en række vellykkede flådeoperationer, der skaffede ham tilnavnet Danmarks Vovehals. 1536-55 efterfulgte han svigerfaderen som lensmand på Helsingborg Slot; derpå opholdt ægteparret sig mest i Halland, hvor godset Skedal, som Elsebe Krabbe havde bragt ind i ægteskabet, var beliggende, og hvor Skram fra 1558 var forlenet med det strategisk vigtige Laholm Slot. Med sin mand levede Elsebe Krabbe “som en gudfrygtig, ærlig, husrådig og velforstandig kvinde”, hedder det i hendes ligprædiken. Og de øvrige kilder til hendes levned modsiger ikke denne karakteristik af tidens ideale hustru. Hun blev i sit ægteskab moder til 18 børn. De 15 nåede voksenalderen, men kun en søn og syv døtre overlevede forældrene. Under Syvårskrigen 1563-70 med Sverige mistede de således på et år fire af deres sønner.
I Hans Thomesens Den danske Psalmebog fra 1569 er optaget en salme af Elsebe Krabbe. Den er skrevet som en takkesalme, efter at det i 1565 var lykkedes ægtefællen at afværge et svensk angreb på Laholm, hvor også Elsebe Krabbe deltog i forsvaret. Af større skriftlige arbejder fra hendes hånd kendes nu kun en skildring af hendes mands liv og bedrifter, som hun i 1563 skrev til sine børn. Den blev senere fortsat af datteren Olive Skram. De to kvinders familieoptegnelser drejer sig om ægtemanden, faderen og admiralen Peder Skram, men vi får også et par glimt af Elsebe Krabbe, der viser hende som en stærk og handlekraftig kvinde. Det indtryk bekræftes af nogle bevarede breve til veninden Birgitte Gøye, hvori hendes lutheranske sindelag kommer til udtryk. Af nu tabte skrifter efterlod Elsebe Krabbe sig en ordsprogssamling, der er blevet benyttet af Peder Syv i andet bind af hans Aldmindelige Danske OrdSproge, 1688, nogle bønner, en levnedsbeskrivelse og gravskrift over en adelsmand samt genealogiske optegnelser. Rasmus Hansen Reravius’ mindeskrift over Elsebe Krabbe har ingen oplysninger om hendes litterære og historiske interesser, men koncentrerer sig efter tidens skik om en karakteristik af hendes gudfrygtighed og en skildring af hendes sidste levedage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.