Else Schøtt

“De kvindeskikkelser Else Schøtt har fremstillet står alle med et mærkeligt rent poesiens skær over sig, de er forlenede med varme og inderlighed, ofte med en egen vemodig grundtone.” Sådan karakteriserer teaterhistorikeren Torben Krogh Else Schøtt, og kapelmester Gerhard Schepelern supplerer: “Hverken humor eller de store lidenskaber var hendes sag,” men “hun var altid ægte i sit udtryk og fornem og smagfuld i sin sang.”

Else Schøtt tog realeksamen 1912 og uddannede sig derefter privat i sang hos Albert Høeberg og Lona Gyldenkrone. Efter en vellykket koncertdebut i 1919 gennemgik hun Det Kgl. Teaters operaskole. Hun debuterede som Elsa i Lohengrin i 1923 og var derefter fast tilknyttet nationalscenen indtil sin afsked i 1951. Else Schøtt fremhæves altid for den flid og samvittighedsfuldhed, hvormed hun indstuderede og forsvarede de roller, hun fik tildelt. Det blev ofte hendes utaknemmelige lod at skulle dublere sin store samtidige Tenna Kraft. Som årene gik blev Else Schøtt imidlertid i høj grad værdsat på sine egne præmisser.

Else Schøtt videreuddannede med stor energi sin stemme hos udenlandske lærere som Louise Reuss-Belce i Berlin og E. Burian i Prag. Dramatisk hjælp fik hun hos den svenskfødte operettesangerinde Anna Pettersson Norrie. Det blev til mange operaroller i det lyrisk-dramatiske fag, bl.a. i Mozarts, Verdis og Wagners værker. Blandt de danske roller var Fru Ingeborg i Drot og Marsk og Mikal i Saul og David. I 1941 fik Paul von Klenaus Dronningen sin danske premiere, den første tolvtoneopera på Det Kgl. Teater. Heri fik Else Schøtt ifølge anmelderen Henry Hellsen sit livs rolle i det både musikalsk og dramatisk krævende titelparti som den engelske dronning Elisabeth 1., en præstation, der blev stærkt rost af en enstemmig presse. Også i Maries rolle i den tjekkiske nationalopera Den solgte brud af B. Smetana fik Else Schøtt en smuk succes. Med dette parti gæstespillede hun i Prag. Andre gæstespil førte hende til Stockholm og Lübeck.

Else Schøtt har kun indsunget to 78-plader, der begge stammer fra 1926. Den ene viser, bl.a. i Toscas Bøn en stor, smuk og bred lyrisk-dramatisk sopran. Den bliver ført med sikker musikalsk smag, men uden den personlige timbre, der fæstner sig i erindringen. Den anden plade indeholder to romancer, bl.a. Viol af komponisten Julius Bechgaard. Else Schøtt var en yndet koncertsanger, og sangen her viser en fin indlevelse i liedkunsten. Længe før sin afgang fra teatret var hun begyndt at undervise, og hun var i en lang årrække en af Musikkonservatoriets mest fremtrædende sangpædagoger. Blandt hendes elever er Ruth Guldbæk og Tove Hyldgaard. 1934-51 gjorde Else Schøtt en stor kollegial indsats i bestyrelsen for Det Kgl. Teaters Skuespil- og Operapersonale, ligesom hun 1960-68 sad i bestyrelsen for Solistforeningen af 1921. Hun blev kgl. kammersangerinde 1934 og modtog Ingenio et arti 1942. I 1945 fik hun Tagea Brandts Rejselegat.