Faktaboks

Else Roesdahl
Født
26. februar 1942, Sønderborg
Arbejdsliv
Akademiker, professor og forsker
Familie

Forældre: læge Harald Eyvind R. (1912-94) og læge Anna Helene Refslund Thomsen (født 1912).

Gift 29. juni 1974 med kontorchef Erich Lange, født 4. juni 1944 i Hillerød, s. af revisor Johannes L. og Inger Sofie Jensen.

Børn: Jens (1980).

Else Roesdahl og hendes søskende, der bl.a. tæller forfatteren Vibeke Vasbo, voksede op i Sønderjylland, som moderens slægt var nært knyttet til og havde kæmpet for gennem flere generationer. Skolegang og uddannelse havde en høj prioritet i lægehjemmet, og efter studentereksamen fra Sønderborg Statsskole 1960 fortsatte Else Roesdahl på Københavns. Universitet, hvor hun i 1969 tog kandidateksamen med historie som hovedfag og nordisk arkæologi som bifag. Året efter blev hun tilknyttet Århus Universitet som stipendiat. Fast ansættelse fik hun dog først, da hun 1981 blev lektor i det endnu unge fag middelalderarkæologi, siden avancerede hun til docent og endelig 1996 til professor. I årene 1981-85 var hun den eneste fastansatte lærer ved Afdeling for Middelalderarkæologi. Hendes første større afhandling handlede om vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Hun havde selv deltaget i professor Olaf Olsens supplerende undersøgelser der, og hun var medarbejder ved den endelige publikation i 1977. Hvor Olaf Olsen i det første bind pointerer det militære aspekt, ser Else Roesdahl, der stod for det andet bind med titlen Oldsagerne og gravpladsen, Fyrkat og de andre vikingeborge som kongelige administrationscentre, som ved deres store materialeforbrug er udtryk for kongelig magt og prestige. I 1980 udkom Else Roesdahls første bestseller Danmarks vikingetid, der afløste Johs. Brøndsteds Vikingerne, 1960, og som også kom på engelsk. Fundmaterialet var kraftigt forøget siden Brøndsted, og Danmarks vikingetid blev allerede 1987 overhalet af hendes egen Vikingernes verden, der ofrer mere plads på forholdene uden for Norden. Bogen er udkommet i seks udgaver i flere oplag, oversat til engelsk, polsk, italiensk og finsk, og udsendt som lydbog. Else Roesdahl har desuden skrevet talrige artikler, mest om vikingetid og ældre middelalder. I 1995 kom den lille, men tankevækkende bog Hvalrostand, elfenben og nordboere i Grønland, der anlægger et økonomisk syn på mysteriet om nordboernes forsvinden.

Else Roesdahls personlige net af kontakter er særdeles veludbygget, og hun har ydet en meget væsentlig indsats ved organiseringen af vandreudstillinger som Vikingerne i England og hjemme i Danmark 1981-82, der bl.a. kunne ses i York, England. Siden stod hun for den meget store Viking og Hvidekrist, der først blev vist i Grand Palais, Paris, og i Berlins Altes Museum og til slut i København 1992-93, hvor den udgjorde Nationalmuseets meget effektfulde åbningsudstilling efter renoveringen. De 617 objekter, de fleste virkelige topstykker hentet fra over 80 samlinger i 15 lande, belyste næsten alle aspekter af den nordiske kultur i perioden 800-1200. Else Roesdahl var projektleder og redigerede selv det pragtfulde katalog, hvoraf de første 200 sider optages af talrige afhandlinger af de fremmeste eksperter, deriblandt hende selv. I forlængelse af udstillingen arrangerede Else Roesdahl og Preben Meulengracht Sørensen det internationale symposium Den nordiske fortid i europæisk kultur, der havde Middelalderen og nyere tid som tema. Foredragene blev udgivet 1996 under titlen The Waking of Angantyr. 1999 kom den bredt anlagte Dagligliv i Danmarks middelalder, som hun både redigerede og selv leverede flere bidrag til. Der har ofte været bud efter Else Roesdahl, når faglige tillidsposter skulle besættes, fx sad hun 1984-92 i Fortidsminderådet og var 1988-90 tillige medlem af Det Arkæologiske Nævn. Rækken af hædersbevisninger tæller bl.a. Søren Gyldendal-Prisen 1988 og en æresdoktorgrad fra Trinity College, Dublin, 1995. 1992 blev hun ridder af Dannebrogordenen.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig