Faktaboks

Else Fischer-Hansen
Født
29. april 1905, København
Død
30. maj 1996, København
Arbejdsliv
Maler
Familie

Forældre: grosserer Holger Knud Hansen (1874-1931) og Anna Sofie Andrea Fischer (1874-1951).

Gift 6. maj 1931 med maler Egon Geert Mathiesen, født 25. november 1907 i Esbjerg, død 14. august 1976 i København, s. af skræddermester Mathias Bertel M. og musikpædagog Anna Marie Geert.

Børn: Mariane (1934).

Else Fischer-Hansen, der aldrig var elev på Kunstakademiet, fandt først ud af, at hun gerne ville male, da hun var omkring 20 år. Hun havde på det tidspunkt prøvet lidt af hvert og ville en tid være væverske, mens faderen ønskede, at hun uddannede sig til translatør i fransk. I stedet besluttede hun sig for at blive maler og rejste til Italien, hvor hun i et år studerede malerkunst. Derefter gik hun på croquisskole i Nice for at lære at tegne. I 1928 malede hun nogle billeder, som hun sendte til Kunstnernes Efterårsudstilling. Billederne blev antaget, og de følgende år udstillede hun regelmæssigt samme sted.

Allerede i midten af 1930’erne valgte Else Fischer-Hansen at forlade det naturalistiske maleri for at arbejde i et abstrakt formsprog, inspireret af naturen. I 1936 begyndte hun at male, hvad hun kaldte “psykologiske billeder”, dvs. abstraktioner med udgangspunkt i et landskab eller et stykke musik. Denne udvikling havde baggrund i, at hun i halvandet år var hospitalsindlagt på grund af en alvorlig sygdom. Her følte hun sig udelukket fra alt og var nødt til at bruge sin fantasi i abstraherende tegninger. Men i billedet Komposition, 1931-33, der blev udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1933, kan man se, at hun allerede da hovedsagelig arbejdede med farveindtryk, uden direkte genkendelige motiver. Derimod kan man på Figurkomposition fra samme udstilling stadig skimte to pigeprofiler på en farvet baggrund. Maleriet Onsdag, 1941, består af tre ovaler, som kan minde om hoveder, mens Komposition, 1946, er en mosaik af farvefelter uden det igangsættende motiv. Selvom de fleste af Else Fischer-Hansens billeder virker helt abstrakte, tager de oftest udgangspunkt i virkeligheden, fx en varm eftermiddag med regn, når luften gennemtrænges af tung fugtighed, eller ruskregn om efteråret. Det er disse atmosfæriske indtryk, vejret og lyset, som ligger til grund for mange af hendes malerier, ikke som registrerende iagttagelser, men som følelsesbetonede oplevelser. Hun omsatte sine sanseindtryk og erindringer i en poetisk vision af former og farver. Nogle af billederne har en ganske særlig lethed, farverne kan virke gennemsigtige, næsten immaterielle. I andre værker finder man derimod en eksplosion af stærke farver. I enkelte værker lader det igangsættende motiv sig genkende: byen med dens ophobning af stærkt forenklede huse og tage eller havudsigten med vandet, himlen og solen, som hun kunne opleve det ved sit hus i Rågeleje. Andre billeder består udelukkende af et samspil af farvefelter eller farvestrøg som i et musikstykke. Hendes farveglæde giver associationer til nogle af den franske maler H. Matisses billeder, mens andre værker kan minde om schweizeren P. Klees intime og poesifyldte univers med sarte og raffinerede farvenuancer.

I 1940’erne var Else Fischer-Hansen tæt på mange af de kunstnere, der senere blev tilknyttet den internationale kunstnersammenslutning Cobra. Hun deltog således i den berømte Teltudstilling ved Dyrehaven i 1941, hvortil hun malede udstillingens abstrakte runde skilt. I teltet udstillede bl.a. Else Alfelt, Ejler Bille, Henry Heerup, Egill Jacobsen, Asger Jorn samt hendes ægtefælle, den begavede og følsomme kolorist Egon Mathiesen, som hun 1931 var blevet gift med. 1946 var hun gæst på Høstudstillingen, og året efter deltog hun i udstillingen Abstrakt Kunst i Danmark. 1950-54 var hun gæst på Grønningen. Først mange år senere, i 1980, kom hun til Koloristerne, en sammenslutning som passede fint til hendes store koloristiske talent og poetiske sensibilitet. Hun havde flere gange separatudstillinger, ofte sammen med ægtefællen, herunder i Kunstforeningen 1957 og på Sønderjyllands Kunstmuseum i 1975. Else Fischer-Hansen har udført flere abstrakte udsmykninger, bl.a. en keramisk dekoration 1959 ved Crome og Goldschmidts hovedindgang på Strøget, bestående af lyse, glidende farverytmer, og 1968-71 en stor farvemosaik til Københavns Amtssygehus i Herlev. Else Fischer-Hansen skrev også børnebogen Fut-Fut, 1937. Hun modtog flere æresbevisninger, bl.a. Eckersbergs Medaille 1979 og Thorvaldsens Medaille 1986. En række af hendes malerier findes i danske museer landet over.

Beskrivelser og portrætter af Else Fischer-Hansen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig