Faktaboks

Ellen Thomsen
Født
10. januar 1906, København
Død
14. marts 1990, København
Arbejdsliv
Akademiker, forsker og doktor
Familie

Forældre: lektor Niels Marius August Nielsen (1875-1958) og Agnes Jespersen (1876-1961).

Gift 15. april 1930 (b.v.) med professor Niels Mathias Peter T., født 9. oktober 1896 i København, død 3. juli 1976 samme sted, s. af viktualiehandler Thomas T. og Madsine Madsen.

Det var Niels Nielsen, den senere professor i geografi, der som Ellen Thomsens lærer i gymnasiet vakte hendes interesse for naturhistorie. Efter studentereksamen 1925 indledte hun magisterstudiet og var samtidig volontør på Zoologisk Museum, et arbejde, der senere førte til publicering af et par småarbejder om blæksprutter. Under studiet blev hun i 1930 gift med Math. T., der var professor i zoologi ved Landbohøjskolen. Han forestod nogle undersøgelser af især stuefluens og stikfluens biologi, et forskningsprojekt, Ellen Thomsen begyndte at deltage i umiddelbart efter sin konferens 1933. Fire år senere publicerede ægteparret en afhandling om fluers og fluelarvers temperaturpræference, en af de første eksperimentaløkologiske undersøgelser i Danmark. 1938 gav Ellen Thomsen en eksakt beskrivelse af blodets kredsløb i fluevingen.

I 1939 var ægteparret på et studieophold hos insektfysiologen V.B. Wigglesworth i London og inspireredes her til studier af det endokrine system hos insekter. Mens hendes mand arbejdede med fluens anatomiske struktur, var Ellen Thomsen næsten ene om den krævende eksperimentelle del. Som forsøgsdyr valgtes spyfluen, og de første undersøgelser koncentreredes om corpus allatum, en kirtel, der ligger i fluens hoved bag hjernen og har intern sekretion. Med en selvudviklet, imponerende teknik kunne Ellen Thomsen skære fluen op i nakken, fjerne kirtlen og lukke såret med paraffin, hvorefter fluen levede videre i bedste velgående. Resultaterne forelå i 1942 i disputatsen An Experimental and Anatomical Study of the Corpus Allatum in the Blow-Fly, Calliphora erythrocephala Meig. Ellen Thomsens undersøgelser pegede på corpus allatums betydning som et organ, der producerer et ikke-kønsspecifikt, overordnet ægmodningshormon, altså med en funktion, der er analog med hypofysens hos hvirveldyrene.

I godt en snes senere arbejder, halvdelen i samarbejde med ægtefællen eller andre, publicerede Ellen Thomsen sine fortsatte studier af funktionen af fluers endokrine kirtler og en gruppe neurosekretoriske celler i deres hjerne. Hendes forfinede teknik omfattede nu også transplantationer og sammensnøring af kun få hundrededele mm tykke nervetråde. Den konsekvente og logiske planlægning og udførelse af forsøgene blev altid efterkontrolleret, hvilket gjorde hendes slutninger sikrere end andre forskeres. Blandt vigtige resultater kan nævnes klarlæggelsen af samspillet mellem corpus allatum og de neurosekretoriske celler. Hun konstaterede bl.a., at corpus allatum ophører med at stimulere ægmodningen, hvis de nævnte celler fjernes operativt. Hendes forsøg tydede desuden på, at cellerne styrer dannelsen af fordøjelsesenzymer i tarmen, og hun bekræftede, at corpus allatum producerer det juvenile hormon, der bl.a. er af generel betydning for larveudviklingen.

Ellen Thomsen var ansat som videnskabelig assistent ved Landbohøjskolens zoologiske laboratorium 1934-67. I perioden 1951-62 var hun desuden undervisningsassistent ved Københavns Universitets zoologiske laboratorium. 1963 blev hun stipendiat under Carlsbergfondet. Efter Mathias T.s afsked 1966 fik ægtefællerne stillet en arbejdsplads til rådighed på universitetet, og her fortsatte Ellen Thomsen med sit videnskabelige arbejde, også efter at hun 1976 var blevet enke. Allerede 1945 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat, og i 1982 overrakte Margrethe 2. hende Videnskabernes Selskabs højeste udmærkelse, dets guldmedalje, for hendes fremragende indsats som forsker.

Beskrivelser og portrætter af Ellen Thomsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Zoologisk Mus.
  • Berlingske Aftenavis 17. marts 1945.
  • Levnedsberetning i Københavns Universitets festskrift 1943.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig