Ellen Rovsing

I 1905 blev den 16-årige Ellen Rovsing optaget på Det Kgl. Teaters elevskole, hvorfra hun debuterede i 1908 i Tunge Veje af F. Philippi. Samme år blev hun engageret ved Dagmarteatret i ungpigefaget. Sin første store rolle fik hun i 1914, da hun overtog Bodil Ipsens parti som Madeleine i det franske skuespil Min Ven Teddy. Det egentlige gennembrud kom dog først året efter med titelrollen i Støvlet-Kathrine, iscenesat af ægtefællen Egill Rostrup. I 1917 erstattede hun Ellen Rindom som Indras Datter i Svend Gades epokegørende opsætning af Strindbergs Et Drømmespil, men hun nåede i første omgang kun frem til generalprøven, hvorunder hun noget dramatisk blev syg. Rostrup skrev tillige flere stykker med hendes medvirken for øje, fx Bodil van Hauch i 500% og i 1920 Der var en Svend med sin Pigelil, hvori hun spillede den unge rebelske og samfundsbevidste Inga. Det blev på Det Ny Teater, Ellen Rovsing i de følgende år spillede en del hovedroller i det mere moderne repertoire, indtil hun i 1923 overgik til Casino. Her spillede hun med stor appel Margrethe i Skyldig eller uskyldig? af Julius Magnussen, og på Dansk Skolescene viste hun et komisk talent som Grete i Johan Herman Wessels Kærlighed uden Strømper i 1930.

Fra 1929 og mange år fremover lagde Ellen Rovsing sine hovedkræfter i Danmarks Radio, hvor hun var både oplæser og skuespiller. Især blev rollen som hustruen Gerda i Jens Lochers fortsatte lystspil Familien Hansen på det nærmeste synonym med Ellen Rovsing. Serien sendtes søndag efter søndag frem til 1949, hvor den ophørte på grund af Hr. Hansens, alias skuespilleren Aage Schmidts pludselige død. I alt 903 udsendelser blev det til, og Familien Hansen blev radioens mest aflyttede dramatik. Ellen Rovsing stod også for instruktionen, der med sin naturlige og spontane spillestil kom til at danne skole for radiodramatik i øvrigt. Skuespillerne nåede med radioen ud til langt flere mennesker end teatret nogensinde kunne gøre sig håb om. Familien Hansen og de to skuespillere vandt en for den tid næsten uhørt popularitet, og Kjeld Abell skrev i 1935 en dialog til den: Familien Larsen spillet af Familien Hansen.

Men Ellen Rovsing gjorde sig bemærket på andre områder også. I 1931 var hun debuteret som forfatter med romanen Den rige Fugl, og i de følgende år skrev og oversatte hun nogle noveller og dramatik til radioen. Men størst betydning for eftertiden fik hendes studier af det russiske sprog. Hun blev herved i stand til sammen med ægtefællen at oversætte og bearbejde K. Stanislavskijs En Skuespillers Arbejde med sig selv, 1940, og dermed gøre den navnkundige russiske instruktør og teatermands idéer og metoder tilgængelige på dansk. I 1944 fulgte hans digre erindringsværk Mit Liv i Kunsten, og i 1951 kom så Skuespillerens ydre teknik, denne gang i samarbejde med sønnen Asmund Rostrup. For at udbrede kendskabet til Stanislavskijs "system" afholdt ægteparret tillige en række studiekredse for skuespillerne, og endnu i slutningen af 1990'erne spiller disse værker en væsentlig rolle som lærebøger i teatrets kunst og historie. Også på film er det muligt at opleve Ellen Rovsing. I 1920'erne medvirkede hun i flere Dickensfilmatiseringer, bl.a. som Mrs. Cargery i Store Forventninger, 1921, og som Miss Murdstone i David Copperfield, 1922. Endvidere havde hun en lille rolle i Millionærdrengen fra 1936. Også instruktørfaget kastede hun sig ud i på sine ældre dage, dog kun på amatørbasis.