Ellen Rindom

Ellen Rindom debuterede i 1894 17 år gammel på Folketeatret. Kort tid efter blev hun engageret i provinsen, hvor hun turnerede med teaterdirektør August Rasmussens selskab. Disse rejseår fik stor betydning for hendes udvikling og selvstændighed, og hun fik en uddannelse, der dengang ikke stod meget tilbage for københavnerteatrenes. 1900 vendte hun tilbage til Folketeatret og havde stor succes som titelpersonen i operetten Frk. Nitouche. Tre år senere kom hun til Århus Teater og var dér en af hovedkræfterne, indtil hun i 1905 slog sig endeligt ned i København Hun blev en af Casinos yndede heltinder i folkekomedien, og efter et par år fulgte hun med Casinos direktør Fritz Petersen til Dagmarteatret. Ved dette teater, hvis publikum stillede større forventninger til menneskeskildring og nuanceret spillestil, udviklede Ellen Rindom sin individuelle personlighed og skabte sig en fortjent plads blandt hovedstadens fremmeste skuespillere. Hun høstede en stor personlig sejr og grundfæstede sin popularitet, da hun i 1914-15 spillede gadetøsen Eliza i B. Shaws Pygmalion og med stor dygtighed personificerede udviklingen frem til verdensdamen.

Da Ellen Rindom atter i 1917 lod sig se på Folketeatrets scene, var det som seriøs karakterskuespiller. Hun spændte vidt, men virkede måske mest overbevisende, når hun skulle gengive de stille eksistenser, hvor hendes evne til at opsamle de mange små detaljer og karaktertræk gjorde de jævne koner, som titelrollen i G. Hermanns Jette Geberts og den udslidte arbejderkone i J. Galsworthys Lige for Loven både levende og forunderligt hjertegribende. Således fremstillede hun i Gustav Esmanns I Stiftelsen alderdommens nådesløse ensomhed, så gråden sad tilskuerne i halsen, og hendes spil som den blinde moder i En Mo’rs Øjne, skal have gjort det stærkeste indtryk. Hele sin karriere arbejdede Ellen Rindom strengt med sig selv for at opnå den hudløse indlevelse, der danner rollens karakter, og hun, der selv havde oplevet, hvor uvenligt teaterverdenen kan tage imod unge debutanter, var uselvisk og hjælpsom over for yngre kolleger. Den 8. maj 1922 spillede Ellen Rindom en af sine store succeser, den barokke pantelånerske Fru Holznagel i Harald Tandrups Den berømte Frue. Det blev hendes sidste møde med publikum, dagen efter valgte hun døden, kun 45 år gammel. Robert Neiiendam skriver i Folketeatret 1845-1945: “Men trods al den Glæde, hendes kunstneriske Arbejde bragte hende, var Livet blevet hende en Byrde.”