Faktaboks

Elisabeth Deichmann
Født
12. juni 1896, København
Død
9. august 1975, Beverly Farms, Massachusetts, USA
Arbejdsliv
Akademiker, forsker, museumsinspektør og professor
Familie

Forældre: distriktslæge Henrik D. (1871-1939) og maler Christine Elisabeth Lund (1869-1945).

Elisabeth Deichmann var enebarn og blev født i København, men tilbragte en væsentlig del af sin barndom i Vestgrønland, fortrinsvis i Sisimiut (Holsteinsborg), hvor hendes fader var en velanskreven distriktslæge. Fra ham arvede hun sin interesse for naturhistorie; han havde deltaget i to Grønlandsekspeditioner i 1890’erne og publiceret om insektlivet. Fra moderen, hvis akvareller af bl.a. grønlændere stadig er højt værdsat, stammede Elisabeth Deichmanns optagethed af kunst og kultur. Hun og kolonibestyrerens niece var de eneste dansktalende børn på stedet. De to jævnaldrende piger undervistes af Elisabeth Deichmanns moder, levede et frit liv med vinterlig hundeslædekørsel og udgav det smukt håndskrevne og -tegnede blad Slædehunden i fire eksemplarer; ét tilgik landsfogeden i Nuuk, hvor en kopi er bevaret i biblioteket.

I 1910 vendte familien tilbage til Danmark. Efter studentereksamen i 1914 fra Marie Kruses Skole begyndte Elisabeth Deichmann at studere zoologi ved Københavns Universitet. Først interesserede hun sig for danske kugleedderkopper og publicerede en afhandling herom 1920, men inspireret af Th. Mortensen kastede hun sig hurtigt over dennes store samlinger fra Stillehavet af søpølser, der er beslægtet med søstjerner og søpindsvin. Efter en afhandling 1921, bl.a. om søpølsernes usædvanlige forplantningsforhold, blev hun året efter magister i zoologi. Hun blev dermed blot den anden kvinde herhjemme med en naturhistorisk konferens, mere end 30 år efter at insektforskeren Sofie Rostrup som Danmarks pioner på området i 1889 havde fået sin magistergrad. Efter en toårig ansættelse ved Zoologisk Laboratorium på Landbohøjskolen rejste Elisabeth Deichmann 1923 til Washington for at studere søpølser i det nationale museum og fortsatte med dansk fondsstøtte til Hopkins Marine Station i Californien; også et kort studieophold på Cuba og et længere i Panama blev det til. Efter hjemkomsten 1925 begyndte hun at undervise som timelærer på Aurehøj Gymnasium i Hellerup og fortsatte sideløbende på Zoologisk Museum sit arbejde med søpølser. Men da hun året efter blev stillet over for et tilbud om fast ansættelse på Aurehøj og ikke umiddelbart kunne regne med en stilling på museet, valgte hun at emigrere til USA. Her havde hun følt sig hjemme og fået mange venner, og her var der mulighed for en fortsat virksomhed som forsker. Medvirkende har vel også været de faglige uoverensstemmelser med Th. Mortensen, som fremgår af en omfattende og i øvrigt venskabelig korrespondance mellem dem.

Allerede i 1927, året efter sin emigration, fik Elisabeth Deichmann på det højt anskrevne Radcliffe College på Harvard nær Boston sin ph.d.-grad på et arbejde om de vestatlantiske søpølser; afhandlingen fik en pris som årets bedste. Den udvidede, trykte form kom i 1930 og er på 180 sider. Den er baseret på et kæmpe museumsmateriale og rummer den første gennemgribende behandling af 80 arter, der hidtil kun var sporadisk kendt. 1928-35 var Elisabeth Deichmann knyttet til det store Museum of Comparative Zoology ved Harvard som Agassiz Fellow. Trods universitetets stærke modstand mod ansættelse af kvinder blev hun i 1931 assisterende kurator ved museet, var fra 1942 til pensioneringen i 1962 afdelingsleder og blev 1966 udnævnt til adjungeret professor. Det meste af tiden var hun helt uden teknikerhjælp til pasning og udlån af museets vældige havdyrsamlinger, de næststørste i USA. Foruden stråledyr og pighuder kom hendes ansvarsområde endda senere også til at omfatte krebsdyrene. Som supplement til den beskedne løn påtog hun sig sammen med Glover M. Allen at oversætte Herluf Winges trebinds værk om pattedyrslægters indbyrdes slægtskab. Trods det meget pligtarbejde lykkedes det hende at publicere 31 fortrinsvis deskriptive afhandlinger om søpølser og syv om octokoraller, de fleste dog af mindre omfang. Mest omfattende er monografien fra 1936 på godt 300 sider om de vestatlantiske læderkoraller; den var fra først af en revision af en afdød forskers manuskript med beskrivelse af næsten 200 nye arter, som Elisabeth Deichmann reducerede til 20. Knap så voluminøse er to bearbejdelser fra henholdsvis 1941 og 1958 af et stort ekspeditionsmateriale af søpølser fra Stillehavet vest fra Panama; her beskrives 12 nye slægter og 21 nye arter. Elisabeth Deichmanns store glæde var undervisningen ved sommerkurser på Hopkins og studierejserne til Trinidad, Bermuda og Canadas øst- og vestkyst.

Elisabeth Deichmann, der i USA fik kælenavnet Liska, forblev ugift. I 1936 blev hun amerikansk statsborger, og efter faderens død i 1939 boede moderen hos hende i sine sidste år. Hendes hjælpsomhed over for fordums landsmænd, studerende, zoologkolleger eller andre, var legendarisk, og hun var i mange år aktiv i American Scandinavian Foundations afdeling i Boston, bl. a. som vicepræsident og præsident. For sin indsats for danske søfolk under Anden Verdenskrig modtog hun Kong Christian X’s Frihedsmedalje og blev 1963 ridder af Dannebrogordenen. Elisabeth Deichmann var i alle henseender et stort, varmt og udadvendt menneske. Hendes højde og drøjde lå bag tilnavnet The Great Dane, og på museet havde hun sin specielle Liska’s Chair, en stol af passende dimensioner. Hun blev bemærket, når hun promenerede i sine folderige gevandter og store smykker og med den diminutive hund i snor, eller når hun skruede sig på plads bag rattet i sin elskede folkevogn. Hun var en brillant fortæller og bevarede med sine lange breve forbindelsen med de mange venner og kolleger verden over. Hovedparten af brevene bevares på Det Kgl. Bibliotek, hvor der også forefindes en utrykt selvbiografi.

Beskrivelser og portrætter af Elisabeth Deichmann

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Zoologisk Mus.
  • Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 139/1976. Bulletin of Marine Science 26/1976.

Tilknytning til organisationer

  • Museum of Comparative Zoologi
  • American Scandinavian Foundations

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig