Sofie Rostrup

Sofie Rostrups moder var i slægt med digteren Steen Steensen Blicher, og hendes fader, der var sognepræst, støttede den begavede datters trang til boglige studier ved at læse latin og græsk med hende. Men naturhistorien vandt overtaget. I 1879 tog hun eksamen som lærerinde fra Beyers, Bohrs og Femmers Kursus. Hendes hovedgerning blev entomologien, men af økonomiske årsager fortsatte hun de næste 40 år med at undervise på kbh.ske pigeskoler, hvor hun blev kendt som en kyndig og afholdt naturhistorielærer. 1884 blev hun student, privat dimitteret, og 1889 magister i naturhistorie. Hun tilhørte dermed den tidligste generation i Danmark af kvindelige akademikere og var den første danske kvinde, der tog magisterkonferens i et naturvidenskabeligt fag. Det var hendes højt beundrede lærer, professor J.C. Schiødte, der inspirerede hende til at vælge insekter som emne for konferensafhandlingen, og velsagtens hendes svigerfader, den ansete plantepatolog Emil R., der sporede hende ind på at vælge samspillet mellem insekter og planter som speciale. 1896 publicerede hun Danske Zoocecidier, en fortegnelse over godt 400 danske gallearter, på grundlag af sin kæmpesamling af de hidtil upåagtede galler, der er monstrøse udvækster på planter, fremkaldt ved en anden organismes påvirkning. I Grønlandske Phytoptider, 1900, behandlede hun galmiderne på Grønland. Gallesamlingen forærede hun 1921 til Zoologisk Museum.

Men det blev forskningen i skadedyr og deres bekæmpelse, først i relation til landbrugets og senere også havebrugets nytteplanter, der blev Sofie Rostrups livsopgave. Her måtte hun så at sige begynde på bar bund, og hun står således som grundlægger af en gren af anvendt videnskab, som har haft enorm samfundsøkonomisk betydning. Med ministeriel støtte foretog hun fra 1896 rejser rundt i landet som hjælper for sin svigerfader i dennes konsulentvirksomhed. Formålet var ved selvsyn at bedømme skadedyrsangreb og planlægge bekæmpelse. Allerede i 1900 forelå resultatet i form af hendes indholdsrige og praktiske håndbog Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr; den kom i fem danske, delvis omarbejdede udgaver, og 1931 i tysk oversættelse.

Vejrforhold var i 1905 årsag til særligt voldsomme insektangreb, især af fritflue og kålmøl. Angrebene åbnede landmændenes øjne for skadedyrs betydning, og 1907 oprettede De Samvirkende Danske Landboforeninger en plantepatologisk forsøgsvirksomhed med Sofie Rostrup som tilknyttet zoolog. Den blev i 1913 til Statens plantepatologiske Forsøg (SPF), der tre-fire år senere blev udbygget til også at omfatte havebrugets planter. 1919 blev Sofie Rostrup udnævnt til bestyrer for den zoologiske afdeling. Fra kummerlige forhold flyttede SPF 1922 til en god og rummelig ny bygning med omgivende forsøgsmark, beliggende over for Sorgenfri Slot i den fordums frugthave. Her var Sofie Rostrup travlt beskæftiget med at forfatte artikler og rapporter, besvare talrige forespørgsler fra konsulenter og landmænd og arbejde i forsøgsmarken. For at overkomme det hele tog hun også aftenerne i brug, og ferierne udnyttede hun til de nødvendige rejser. Disse ture ud i landet, med tog eller helst på den trofaste gammeldags cykel, var af største betydning. Her lavede hun sine skarpsindige analyser af insektangrebene og deltog i krævende markvandringer i al slags vejr, i planteavlsmøder, kurser for landbrugskonsulenter, udstillinger osv. Og her mødte hun de menige praktikere, hvis skepsis over for denne cigarrygende dame fra København med notesbøger og reagensglas blev gjort til skamme af damens venlige og ligefremme optræden og saglige argumenter.

Foruden håndbogen om landbrugets skadedyr skrev Sofie Rostrup sammen med svampeforskerne C. Ferdinandsen og F. Kølpin Ravn den tilsvarende Haveplanternes Sygdomme og deres Bekæmpelse, 1921. Hertil kommer ca. 50 artikler, fortrinsvis i Tidsskrift for Planteavl. Mest udførligt har hun behandlet fritfluen: relationerne til havresorter, overvintringsforhold, den meget indviklede livscyklus m.v. Blandt andre væsentlige skadedyr har hun studeret kålmøl og kålflue, brakflue, bedelus, rævehalemyg og de bladlopper, der forårsagede den meget ødelæggende og hidtil gådefulde krusesyge på gulerødder. Også Sofie Rostrups undersøgelser af kløverål, havreål og andre rundorme og deres racer har været af fundamental betydning for forståelse af biologien, bekæmpelsen og smitten mellem markerne. Endelig skal nævnes de årlige oversigter over plantesygdomme, månedsoversigterne med hurtig besked om indtrufne angreb samt mængden af smånotitser i diverse landbrugsblade.

Desværre forblev Sofie Rostrups banebrydende studier af skadedyr længe næsten ukendte i ikke-nordiske lande, fordi de udelukkende publiceredes på dansk. Først fra 1924 blev artikler i Tidsskrift for Planteavl forsynet med et engelsk resume, og oversættelsen til tysk af Vort Landbrugs Skadedyr måtte afvente fremkomsten i 1928 af den stærkt reviderede 4. udg.; i Anzeiger für Schädlingskunde resumerede Math. Thomsen i anledning af Sofie Rostrups 70-års fødselsdag 1927 hendes videnskabelige indsats. Ved siden af de krævende opgaver inden for forskning og skolevæsen strakte Sofie Rostrups vitalitet tillige til et livslangt virke som eksaminator i naturhistorie ved almindelig forberedelseseksamen for privatister på Kbhs. Universitet og som censor i jordbrugszoologi på Landbohøjskolen.

I 1929 var Sofie Rostrup en af de første modtagere af Tagea Brandts Rejselegat. Samme år blev hun æresmedlem af den entomologiske forening i Sverige og 1937 af Entomologisk Forening herhjemme. I anerkendelse af hendes banebrydende indsats, der forenede faglig kompetence med evnen til at skabe og fastholde kontakten med det praktiske landbrug, blev hun ved sin afgang som 70-årig hædret med Fortjenstmedaljen i guld. Sofie Rostrup var en markant og livsbekræftende personlighed, frisindet, varmhjertet og med en livfuld og højt påskønnet ligefremhed. Som kvindelig akademiker med mand og barn skilte hun sig ud i sin samtid, som forsker og formidler ydede hun en beundringsværdig indsats.