Ebba Wilton

Ebba Wilton var sin generations fineste koloratursopran, og hun blev især beundret for sin ubesværede syngemåde og store musikalitet. Disse kvaliteter kan stadig beundres på den række optagelser, hun har efterladt sig. Som operakunstner minder hun en del om Augusta Lütken og den lidt ældre italiensk-amerikanske nattergal Amelita Galli-Curci, hvis stemme takket være grammofonen blev populær verden over.

Ebba Wiltons talent viste sig tidligt, og allerede som femtenårig havde hun sine første optrædener. Sin sanglige uddannelse fik hun på Musikkonservatoriet hos Poul Bang og hos tenoren Einer W., som hun giftede sig med. Endvidere gennemgik hun Det Kgl. Teaters operaskole. Debuten som Nattens Dronning i 1924 i Tryllefløjten vakte stor opsigt: "Fuglefrit svang hun sig i sine to Arier op i de højeste Toneregistre. Som om det var det rene Legeværk, formede hun med sin fine Røst Koloraturer og Staccati, og med helt blændende Elegance dvælede hun på det svimlende f." Pladeoptagelsen af Nattens Dronnings arier afslører imidlertid, at Ebba Wilton næppe havde dækning for den dramatiske side af partiet, da både hendes stemme og temperament var udpræget lyrisk. Så lå Maries humørfyldte koloraturer i Regimentets Datter mere lige for. Også her gjorde Ebba Wilton stor lykke, og succesen fulgtes op med Mozart-partier som Susanna i Figaros Bryllup og Zerlina i Don Juan. En rolle, som hun i særlig grad kunne udfylde vokalt, var Vilhelmines høje koloraturparti i E. Dupuys Ungdom og Galskab. Senere kom lidt bredere partier som Gilda i Rigoletto og Constance i Bortførelsen fra Seraillet til. Ebba Wilton tilhørte den sangertype, hvor selve vokaludfoldelsen var i fokus, og det dramatiske kom i anden række. Men hun leverede ikke kun bravursang. Pladerne viser, at hun var en bevægende romancefortolker med en fornem tekstbehandling, fx er Fini Henriques Det døende barn fremført uden svulst. Hendes poetiske evner kom desuden operaroller som Aase i Peter Heises Drot og Marsk og Micaëla i Carmen til gode. Ebba Wilton gennemførte også en del gæstespil i udlandet. Hun tog sin afsked i forbindelse med sit 25-års jubilæum i 1949. Der foreligger i alt 14 pladeindspilninger med arier og sange, optaget 1924-28, en del af dem er i 1993 overført til cd. Ebba Wilton blev udnævnt til kgl. kammersangerinde i 1941.