Dagmar (Valdemar 2. Sejrs dronning)

Dagmars døbenavn var Margareta. Hun var datter af hertugen, den senere første arvekonge af Böhmen. Han skilte sig ca. 1197 fra hendes moder for at indgå nyt giftermål med en prinsesse af Ungarn. Moderen tog med sine fire børn tilbage til sin broder, markgrev Dietrich af Meissen. Det er givetvis herfra, Dagmar kom til Danmark som kong Valdemar Sejrs brud i 1205. Da var Valdemar 35 år og havde to uægteskabelige sønner med to forskellige kvinder. Dagmar skulle sikre den legitime, kongelige arvefølge. Efter fire års ægteskab fødte hun sønnen Valdemar den Unge. Markgreven af Meissen, der ligesom Valdemar holdt sig fri af faste alliancer i magtkampene i Tyskland mellem de stridende kejserslægter, kunne have en interesse i en forbindelse til Valdemar, mens denne med ægteskabet ikke satte sin uafhængighed af de forskellige magtgrupperinger over styr. Et udtryk for forbindelsen kan ses i, at både Dagmars fader og markgreven var vidner, da kejser Frederik 2. i 1214 bekræftede Valdemars erobringer i Nordtyskland.

Den konkrete viden om Dagmars liv er minimal. Rydårbogen fra ca. 1250 nævner, at hun medvirkede til løsladelsen i 1206 af en af Valdemars mest standhaftige modstandere, biskop Valdemar af Slesvig. Årbogen siger endvidere, at hun kaldtes Dagmar på grund af sin skønhed; ifølge traditionen skulle Dagmar nemlig betyde “dagens mø”, men navnet er sandsynligvis en forvanskning af det slaviske Dragomir. Traditionsstof har i det hele taget præget Dagmars eftermæle. Folkeviserne om hende, der er nedskrevet i 1500-tallet og tvivlsomme kilder, fremstiller hende som idealet af en kristen dronning: mild, tålmodig, from og elsket af alle, den positive i modsætning til Valdemars anden hustru Berengaria. Traditionens højdepunkt er vel beskrivelsen af hende i B.S. Ingemanns roman Valdemar Sejr fra 1826. Efter den mest kendte folkevise skulle Dagmar være død i barselseng i Ribe. Hun er begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Et byzantinsk relikviekors fra omkring år 1000, angiveligt fundet i kirken i 1683, blev hurtigt knyttet til hendes navn: Dagmarkorset.