Christina Åstrand

Christina Åstrand voksede op i en musikalsk aktiv familie. Hendes mormoder var pianist, faderen trompetist i Århus Symfoniorkester. Christina Åstrand begyndte selv at spille violin som fireårig på Århus Folkemusikskole, hvor violinisten Tove Detreköy netop havde etableret et hold, der undervistes efter Suzuki-metoden. Hun gik først to år hos Tove Detreköy og fortsatte samme sted hos hendes mand Bela Detreköy, der også spillede ungarsk musik med sine elever. Efter Suzuki-metodens pædagogik, hvor eleverne lærer at spille efter gehør ved at gentage små melodier efter læreren, opøvede Christina Åstrand gode evner for koncentration, klang og kvalitetssans og lærte at gennemføre de opgaver, hun satte sig for. Sammenspillet og samværet med de andre elever blev et væsentligt element til forståelsen af musikken. Flere af hendes jævnaldrende blev senere hendes kolleger, fx Lars Bjørnkjær, der blev koncertmester i Det Kgl. Kapel, og Johannes Søe Hansen, der blev hendes kollega i Radiosymfoniorkestret. For at fremme sammenspillet dannede Christina Åstrands fader et børneorkester, der også havde mindre turnéer til udlandet. Herved blev der mulighed for, at hun også kunne spille sammen med sin yngre søster Therese Å., der senere blev cellist.

Allerede da Christina Åstrand var 13 år, blev hun optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Året efter afsluttede hun folkeskolen. På konservatoriet blev Tutter Givskov en central violinlærer og inspirator for hende gennem mange år. Ved siden af studierne spillede Christina Åstrand i mange mindre ensembler, assisterede i orkestre m.v. Efter diplomeksamen i 1988 rejste hun et år til Paris og studerede som privatelev hos G. Poulet, et ophold, der både udvidede hendes repertoire og udviklede hende kunstnerisk og personligt. Efter sin hjemkomst sprang hun 1990 på et afbud ind som solist i Aarhus Symfoniorkesters opførelse af den russiske komponist Sofia Gubaidulinas violinkoncert Offertorium, 1980-86. Opførelsen af det store værk, der er bygget over temaet fra Bachs Musikalisches Opfer, var en skandinavisk førsteopførelse og vakte stor opmærksomhed. Den følgende uge afholdt det nystiftede ensemble Århus Sinfonietta sin første offentlige koncert. Her var Christina Åstrand koncertmester, og i samarbejde med dirigenterne Søren K. Hansen og E. Howarth samt komponisten Hans Abrahamsen udvikledes et spændende samarbejde, hvor ny dansk og udenlandsk musik opførtes på et meget højt kunstnerisk niveau. Endnu samme år afholdt hun sin egentlige debutkoncert fra konservatoriets solistklasse.

Som 24-årig vandt Christina Åstrand i 1993 i fællesskab med Johannes Søe Hansen pladsen som koncertmester i Radiosymfoniorkestret. Den formidlende rolle mellem dirigent og orkester passede hende godt. Ved siden af koncertmesterstillingen optrådte hun som solist, bl.a. spillede hun med Radiosymfoniorkestret i 1999 G. Ligetis violinkoncert og Per Nørgårds violinkoncert Helle Nacht. Begge blev efterfølgende indspillet på cd. Christina Åstrand har i kortere perioder også deltaget i andre ensembler, bl.a. i en tidlig periode i Århus Strygekvartet og senere to sæsoner i eliteorkestret Collegium Musicum. Sammen med ægtemanden Per Salo, der er pianist i Radiosymfoniorkesteret, dannede hun en duo, der også har lavet flere cd-indspilninger, bl.a. horntrioer af Ligeti og Brahms i samarbejde med hornisten Jakob Keiding. Med sit sikre og klare violinspil er Christina Åstrand blevet kendt for sit arbejde med samtidens kompositionsmusik og sin evne til både at lede og indgå i sammenspil med andre. Hun blev 1988 tildelt Jacob Gade-Prisen og er desuden hædret med Reinh. van Hauen-Prisen, Hafnia-Prisen, Musikanmelderringens Kunstnerpris, og Tagea Brandts Rejselegat, den sidste i 2000. Sammen med resten af Radiosymfoniorkestret modtog hun Kong Frederik IX’s Fortjenstmedalje ved en mindekoncert i 1999 for den musikelskende konge.