Faktaboks

Charlotte Eilersgaard
Charlotte Juliane Sofie Eilersgaard
Født
25. marts 1858, Hjørring
Død
9. maj 1922, Helsingør
Arbejdsliv
Forfatter og redaktør
Familie

Forældre: kreaturhandler Lars Møller Jensen (1829-1905) og Anna Katrine Mettelmann (1831-1920).

Gift 27. august 1878 med redaktør Jacob Peter Martinus Julius E., født 24. marts 1855 i Ålborg, død 15. september 1948 i Middelfart, s. af skræddermester Jens Peter E. og Christiane Petersen.

Børn: Eiler (1879), Asger (1882), Svend (1884), Signe (1886 ).

Allerede som ganske ung havde Charlotte Eilersgaard skuffer fulde af sine egne digte. Hendes moder sørgede dog for at pille de nykker ud af pigen, og Charlotte Eilersgaard var selv helt stolt over, at det lykkedes. Efter skolegang i pigeskole i Hjørring og sprogundervisning i hjemmet blev hun gift som 20-årig. Hun delte sin mands engagement i partiet Venstre, men koncentrerede sig i ægteskabets første år om hjem og familie. Da børnene blev større, meldte digtertrangen sig atter, og i 1893 fik hun skuespillet Ulige Kaar opført på Ålborg Teater.

Det blev begyndelsen på et forfatterskab, der kom til at omfatte over 20 værker, fortrinsvis epik og dramatik. Både romaner og skuespil foregår oftest i borgerskabets dagligstuer og tematiserer de ændringer i familielivet, som kvindefrigørelsen førte med sig. Her var hendes synsvinkel dobbelt. På den ene side så hun det som et fremskridt, at kvinder fik politisk indflydelse og mulighed for selverhverv. På den anden side mente hun, at alle var bedst tjent med, at mødre kunne gå hjemme hos deres børn. Et entydigt træk er til gengæld, at hendes sympati altid er placeret hos den kuede og forsømte part. Det gælder fx i skuespillet Gertrud, 1896, som handler om en ugift kvinde, der kues af sin despotiske moder, og romanen De Værgeløse, 1903, hvor en faders ambitioner på sine børns vegne truer med at ødelægge deres liv. En del af hendes skuespil forblev utrykte, men mange blev opført enten i København eller på provinsscener i større byer. Størst succes fik hun med Jægermesterinden, der udkom som roman i 1907, og året efter blev dramatiseret og opført som lystspil på Folketeatret. Det handler om en ung, handlekraftig kvinde, der overtaler sine forældre, en jægermester og hans husholderske, til at gifte sig med hinanden og således bringe orden i forholdene. Charlotte Eilersgaard betragtede sit forfatterskab som en advokatvirksomhed, hvor man kunne arbejde for forskellige synspunkter, men altid måtte gå helt ind for den sag, man i øjeblikket arbejdede med. Det præger hendes værker, der ikke er kunstnerisk gennemarbejdede, men som viser et stort engagement og kan ses som debatindlæg i tidens kvindepolitiske diskussioner.

I 1898 var Charlotte Eilersgaard flyttet til Middelfart, hvor hendes mand havde overtaget Middelfart Avis. Fra 1905 og til sin død var hun redaktør på Aarup Avis, en aflægger af ægtefællens blad, og hun blev medlem af Foreningen af Venstreblade i Danmark. Desuden var hun engageret i Dansk Røde Kors som præsident for den lokale dameafdeling. I 1903 blev hun formand for den nystiftede kreds i Middelfart af Dansk Kvindesamfund (DK). Hun mente, at kvinders valgret var det væsentligste for foreningen, og at den burde samle alle de kræfter, der arbejdede for valgret. Derfor var hun stærkt forbeholden, da Landsforbundet for Kvinders Valgret i 1908 dannede en lokalafdeling. Sagen gav anledning til en del polemik i den lokale presse og til indlæg i DKs blad Kvinden og Samfundet. Charlotte Eilersgaard engagerede sig også i det internationale valgretsarbejde, bl.a. deltog hun i The International Council of Women’s kongres i Berlin i 1904. I den forbindelse skrev hun en kort afhandling Die Frauenbewegung in Skandinavien i Hillgers illustriertes Frauen-Jahrbuch. Da valgretten for danske kvinder var vundet i 1915, argumenterede hun for, at kvinderne skulle gå ind i de eksisterende, politiske partier og samarbejde med mændene. Hun var således i opposition til bl.a. Gyrithe Lemche, som ønskede et kvindeparti. Charlotte Eilersgaard udtalte, at nu var der ikke brug for DK længere og nedlagde sit formandshverv for Middelfartkredsen, men modtog dog en udnævnelse til æresmedlem af kredsen.

Charlotte Eilersgaard var fortsat en yderst produktiv forfatter og udgav stort set hvert år en roman eller et skuespil, stadig kredsende om den uløste konflikt mellem emancipation og moderskab. Det gælder romanen Sprængt!, 1917, der handler om en kvindes ret til at hellige sig sit moderskab i stedet for en karriere som foredragsholder, mens Plejedatteren, 1918, tematiserer unge pigers ret til uddannelse og forsvarer de kvinder, der ønsker selverhverv. Adskillige af Charlotte Eilersgaards værker blev oversat til andre sprog, og både skuespil og romaner fandt i samtiden et stort publikum.

Beskrivelser og portrætter af Charlotte Eilersgaard

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Middelfart Byarkiv.
  • Husmoderens Blad 18/1922. Middelfart Avis 11. maj 1922.
  • Privatarkiv i Middelfart Byarkiv.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig