Bodil Nyboe Andersen

Efter at være blevet student 1959 fra Rungsted Statsskole blev Bodil Nyboe Andersen cand.polit. fra Københavns Universitet i 1966 med det næsthøjeste karaktergennemsnit i 1929-studieordningens historie. Indtil sidste fag var det uklart, om hun ville få det højeste overhovedet, men faderen P. N.A.s rekord fra 1939 holdt. Hun blev ansat i Økonomiministeriets økonomiske sekretariat, der var centraladministrationens enerådende økonomiske tænketank. Der var hun til 1968, da faderen blev økonomiminister. Det var uholdbart, at en yngre økonom i sekretariatet var datter af ministeren, og hun skiftede til Økonomisk Institut på Københavns Universitet midt i studenteroprøret. Her var hun ansat 1968-80, fra 1971 som lektor. Professorvældet var under afvikling, og i de følgende år kom magten ved økonomstudiet og på Økonomisk Institut i høj grad til at ligge hos de yngre ikke-professorale lærere, og i denne gruppe var Bodil Nyboe Andersen sammen med de senere professorer Ellen Andersen og Birgit Grodal ledende. Det var i høj grad dem, der fik gennemført studiereformen af 1970, der forvandlede studiet fra at være en embedsmandsuddannelse med mange jurafag og praktiske statistiske øvelser til et moderne økonomstudium med redskabsfag i matematik og matematisk statistik. Bodil Nyboe Andersen var også i centrum af instituttets sociale liv. Mange julefrokoster i begyndelsen af 1970’erne endte i hendes lejlighed på Sortedams Dosseringen.

Bodil Nyboe Andersen har publiceret en række klare artikler, bl.a. fik hun i 1966 Zeuthen-Prisen for en artikel om den danske pengeefterspørgsel. Men det var det pædagogiske og det administrative, der havde hendes hovedinteresse. I modsætning til mange universitetslærere blev hun aldrig grebet af utålmodighed og opgivenhed over for mindre begavede og flittige studerende. En af hendes største bedrifter har nok været som vejleder at gøre habile økonomer ud af en lang række studerende, som utvivlsomt ellers var endt i det, der er blevet kaldt specialesumpen. Hendes noter og lærebøger var også højt værdsatte for deres klare og logiske stil, bl.a. Udenrigsøkonomi, 1973, der afløste faderens lærebog af samme navn fra 1955. Hun var desuden økonomerne en flittig og saglig repræsentant i konsistorium 1977-80. Uden for universitetet sad hun i styrelsen for Dansk Udenrigspolitisk Institut 1972-78, i bestyrelsen for Egmont H. Petersens Kollegium 1972-80 og i egnsbestyrelsen for Sparekassen SDS 1977-80. Det lå i kortene, at hun skulle være den første kvindelige økonomiske vismand. Men i 1981 skiftede hun til bankverdenen, da hun afløste sin fader som medlem af direktionen i Andelsbanken, der havde tradition for, at et af direktionsmedlemmerne havde en samfundsøkonomisk baggrund og var hentet udefra. Hun havde gennem hele sin næsten tiårige ansættelse et meget nært samarbejde med sin direktionskollega A.C. Jacobsen. De gennemførte en omfattende modernisering og effektivisering af banken, så den i slutningen af 1980’erne havde en særdeles god indtjening og var meget velkonsolideret.

Som direktør i Andelsbanken blev Bodil Nyboe Andersen centralt placeret i den danske bankverden, og hun var bestyrelsesmedlem i Bankforeningen 1985-90, Pengeinstitutternes Betalings Service 1988-90 og Storebæltsforbindelsen 1987-91. Hun fik herigennem en meget bred viden om den praktiske finansielle verden, som supplerede den teoretiske viden, årene på universitetet havde givet hende. Hendes evne til at fremstille økonomiske spørgsmål enkelt og forståeligt gjorde hende til en efterspurgt foredragsholder ved mange folkelige møder rundt i landet i denne periode. Ved Andelsbankens fusion i 1990 blev hun medlem af koncerndirektionen i Unidanmark og Unibank. Samme år skiftede hun så igen spor, idet hun blev direktør og kronprinsesse i Nationalbanken.

Da Erik Hoffmeyer i 1995 trak sig tilbage efter 30 år som formand for direktionen, var hun selvskreven som hans afløser. Skal man sammenligne hendes stil med rækken af markante forgængere siden 1933, C.V. Bramsnæs, Svend Nielsen og Hoffmeyer, synes hun at opfatte sig mere som den første blandt ligemænd end de gamle høvdinge. Der er en tydeligere arbejdsdeling i direktionen, og andre medarbejdere udtaler sig mere til pressen end tidligere. Hendes særlige kendetegn er den stringente logik og pædagogiske klarhed, som hun har taget med sig fra universitetstiden. Den har fået hende til at skære arbejdsdelingen mellem politikerne og Nationalbanken ud i pap. Banken har ét centralt mål, nemlig at holde en fast valutakurs, og til det mål har den ét instrument, nemlig pengepolitikken. Denne entydighed hænger sammen med, at det europæiske fastkurssamarbejde og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er blevet de dominerende vilkår for dansk pengepolitik i 1990’erne, hvor inflationen ikke har givet anledning til samme bekymring som i andre perioder. “Det hører næsten med til spillereglerne, at vi er blevet en slags lobbyister for betalingsbalancen,” har Bodil Nyboe Andersen udtalt. Tidligere opfattede Nationalbanken hele økonomien som sit ansvarsområde, og hun kan stadig finde på at tage til orde mod økonomisk letsindighed og overmod: “Vi skal huske det gamle råd om, at det er i de gode tider, at man skal oparbejde, hvad jeg vil kalde et fornyet økonomisk råderum.” Siden indførelsen af fælles mønt og oprettelsen af Den Europæiske Centralbank i 1999 har hun på grund af de danske forbehold ikke kunnet deltage i forhandlingerne på lige fod med Euro-landenes nationalbankdirektører, og der er ingen tvivl om, at hun har det svært med at stå udenfor, når de for dansk økonomi centrale forhold diskuteres.

Bodil Nyboe Andersen var Danmarks eneste kvindelige bankdirektør og blev en af de første kvindelige nationalbankdirektører i verden. Det har hun imidlertid ikke tillagt nogen større betydning. “I det daglige arbejde tænker ingen på, at jeg er kvinde. Og jeg hører altså ikke til dem, der mener, at der generelt er forskel på mandlige og kvindelige ledere,” har hun sagt. Ud over sin erhvervskarriere har hun også fået tid til at opdrage to børn, hvoraf den ældste Kasper Holten i 1999 som 26-årig blev udnævnt til operachef på Det Kgl. Teater. Hun har ved flere lejligheder understreget, at det at have børn er det største i livet, og viser således, at der måske alligevel er forskel på kvinder og mænd i erhvervslivets top. Bodil Nyboe Andersen blev i 1989 kåret til Årets Erhvervskvinde og udnævnt til ridder af Dannebrogordenen 1993.