Birgit Grodal

Birgit Grodal blev student 1962 fra Nørre Gymnasium og cand.scient. i matematik og fysik i 1968 fra Københavns Universitet, men beskæftigede sig allerede under studiet med matematisk økonomi. Det var derfor naturligt, at hun efter eksamen kom til Økonomisk Institut, hvor man i Karl Vind havde et verdensnavn som professor i matematisk økonomi. Både Vind og Birgit Grodal hører til den skole af økonomer, der ved matematikkens hjælp søger at gøre de økonomiske udsagn helt præcise. Målet er med samme naturvidenskabelige metoder som bl.a. teoretisk fysik at opstille formelt logiske beskrivelser af en økonomis funktion, fx eksakte betingelser for, hvornår en markedsøkonomi giver en optimal udnyttelse af ressourcerne. Denne skole har rødder tilbage i det forrige århundrede, men først efter Anden Verdenskrig er den blevet dominerende inden for økonomisk teori, takket være bl.a. den fransk-amerikanske Nobelpristager G. Debreu. Allerede i 1970 fik Birgit Grodal Københavns Universitets guldmedalje for afhandlingen En kritisk oversigt over den eksisterende teori om atomløse økonomier. Og guldmedaljer er ikke noget, økonomerne strør om sig med; den sidste var givet i 1944 til Bent Hansen, der siden blev professor ved University of California i Berkeley, USA. Teorien om atomløse økonomier baserer sig på en antagelse om, at der er så mange agenter i økonomien, at de hver for sig ingen indflydelse har, men kan repræsenteres af de uendelig mange punkter i et interval på talaksen. 1972 blev Birgit Grodal lektor og fem år senere som 34-årig professor, den anden kvindelige økonomiprofessor efter Ellen Andersen, udnævnt 1973.

Birgit Grodal er ikke kendt af en større dansk offentlighed, da hun har skrevet meget lidt, der er forståeligt for ikke-eksperter. Hendes ideal er en streng faglighed og præcision i udsagnene, der vanskeligt lader sig realisere i aviser og populære tidsskrifter, og hun har holdt sig uden for den løbende økonomiske debat, der efter hendes mening består af en uklar blanding af løst tolket økonomisk teori, diskutable statistikker og politiske holdninger. Hendes hovedværker er publiceret i vanskeligt tilgængelige internationale tidsskrifter som Econometrica, Journal of Mathematical Economics og Economic Theory. Hun er derimod en af de få danske økonomer, der har markeret sig internationalt, foruden gennem sine publikationer ved forskningsophold og gæsteforelæsninger ved bl.a. det belgiske forskningscenter CORE og universiteterne i Berkeley og Bonn. 1981 blev hun valgt som fellow i det eksklusive Econometric Society, den internationale sammenslutning af teoretiske økonomer, hvor hun og Vind er de eneste danskere, og hun har i flere perioder siddet i selskabets styrelse. Desuden har hun været i styrelsen for European Economic Association 1986-94, medredaktør af Journal of Mathematical Economics 1972-85 og siden 1988 medlem af Academie Europeae.

Selvom Birgit Grodal er teoretiker, er hun ikke af den verdensfjerne type. Fra begyndelsen af 1970’erne har hun haft en central position i dansk økonomisk forskningsstyring. Hun hørte til de yngre lærere, der tog magten, da studenteroprøret i 1968 havde løbet professorvældet over ende. Siden blev hun en af de mest magtfulde professorer ved Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet som formand for Det Statsvidenskabelige Fagråd 1977-80, institutbestyrer ved Økonomisk Institut 1982-84 og medlem af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1983-91. Hun har lagt megen energi i uddannelsen af fremtidens forskere og været en entusiastisk specialevejleder for mange vordende topøkonomer, ligesom de ph.d.-studerendes interesser altid har stået hendes hjerte nær. Det var derfor også naturligt, at hun som medlem af styrelsen for Nordisk Forskeruddannelsesakademi 1991-94 kom til at stå i spidsen for de fællesnordiske ph.d.-kurser. Blandt hendes tillidshverv uden for universitetsmiljøet kan nævnes posten i bestyrelsen for Statens Jordbrugsøkonomiske Institut 1992-96 og som offentligt udpeget bestyrelsesmedlem i Nykredit fra 1995.

Birgit Grodals strenge krav til faglighed har også præget hendes få indlæg i den kønspolitiske debat. Fx skrev hun i 1998 i anledning af forslaget om 40 ekstraordinære professorater til kvinder en kronik sammen med sin mand professor Torben G. Her vendte hun sig mod positiv særbehandling af kvindelige forskere: “Hvis man har tillid til, at kvinder har lyst til og evner til at uddanne sig til forskere, er en smule tålmodighed en ringe pris at betale for, at ligestillingen ikke opnås som en kønspolitisk kulisse opnået ved tilsidesættelse af faglige krav, men derimod opnås på basis af kvinders faglige kvalifikationer og evne til at klare sig i fri konkurrence.” Birgit Grodal er en kompromisløs tilhænger af et højt fagligt niveau og en energisk fighter for sine synspunkter. Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1990.