Bodil Kaalund

Bodil Kaalund modtog sine første kunstneriske impulser fra faderen, der var maler. I 1942 flyttede familien fra Silkeborg til Lyngby, hvor Bodil Kaalund har boet lige siden. I barndommen blev hun grebet af religiøs malerkunst, og som 14-årig ville hun illustrere Thomas Kingos salme Far, verden, Far vel. På en rejse til Norge i 1946 fik hun afgørende inspiration til at gå i gang med maleriet, da hun så billeder af E. Munch. Umiddelbart derefter fik hun sin første malerkasse med oliefarver.

I 1948 debuterede Bodil Kaalund som 18-årig på Kunstnernes Efterårsudstilling med to landskaber fra Røsnæs, hvor familien havde sommerhus. Året efter tog hun studentereksamen fra Lyngby Statsskole. 1950-54 gik hun på Kunstakademiets malerskole hos Kræsten Iversen og en kort overgang hos Elof Risebye på freskoskolen. På Kunstakademiet mødte hun den grønlandske tegner og forfatter Jens Rosing. Gennem ham fik hun en livslang interesse for Grønlands kunst, og i sit arbejde for at øge kendskabet til grønlandsk kunst i Danmark og i udlandet samt støtte kunstnere i Grønland har Bodil Kaalund ydet en stor indsats. I 1968 rejste hun til Grønland på foranledning af kulturminister Bodil Koch for at arrangere kunstudstillingen Fra Eckersberg til Jorn. Som et modstykke hertil var hun året efter medarrangør af en udstilling med grønlandsk kunst Fra Aron til i dag på kunstmuseet Louisiana, der blev skelsættende for anerkendelsen af grønlandske kunstnere. Fra 1969 til 1971 samarbejdede hun med den grønlandske kunstner og forfatter Hans Lynge om oprettelsen af Grafisk Værksted i Nuuk (Godthåb), senere Grønlands Kunstskole, som blev indviet i 1972. I 1979 skrev hun bogen Grønlands kunst (engelsk udg. The Art of Greenland, 1983), der var det første større værk af sin art. I 1997 kom Aron fra Kangeq om sælfangeren og billedkunstneren af samme navn og Lysets maler (grønlandsk udg. Qaamarnup qalipaasua, 1997) om Lynge.

Bodil Kaalunds egen billedkunst har taget udgangspunkt i alt fra opstillinger af dagligdags ting til rejseoplevelser og motiver fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Ingenting har været for småt eller for stort til at fortælle om tilværelsens mangfoldighed. Efter at have fået sit kunstneriske gennembrud med billedet Korsnedtagelsen på en separatudstilling arrangeret af Ung dansk Kunst i 1966 blev Bodil Kaalund en af de første kvinder, der kom til at udsmykke kirker. I 1972 udførte hun et cirkulært billede på altervæggen i Erslev Kirke på Mors med motivet Kristus i Getsemane have. Udsmykningen er i mørke farver og holdt i en fortællende stil iblandet mystik. I 1977 begyndte hun udsmykningen af Lemvig Kirke. Det blev et arbejde, som fik følger på mange områder, og hun knyttede stærke bånd til egnen. På prædikestolen er der motiver med Jesu lignelser, bl.a. den gode hyrde, der også benyttes andre steder, og på pulpiturerne motiver bl.a. fra skabelsen, fortællingen om Adam og Eva samt den sidste nadver. Altertavlen viser Kristi indtog i Jerusalem. Under arbejdet blev hun inspireret af Hans Adolph Brorsons salmer, hvilket fremgår af illustrationerne til Op! al den ting som Gud har gjort, der i 1982 blev udgivet som bog og grafisk mappe. I 1985 illustrerede hun Kingos salmer og digte i bogen Som dend Gyldne Sool frembryder. Det fortællende og forkyndende i Bodil Kaalunds altertavler er ofte gengivet som en fortættet handling, fx brødet, der brydes og rækkes videre, hvor kun hænderne er synlige. Hendes hovedværk blandt kirkeudsmykninger er Kristi himmelfart, udført i 1984 i ekspressionistisk stil til Solbjerg Kirke på Frbg. De gyldne og hvidgule farver, som stråler ud som flammer bag Kristus, er inspireret af farverne i en overskåren blodappelsin, og de glødende rød-brune farver i de omkringståendes klæder er medvirkende til at give indtryk af et bål.

I 1984 påbegyndte Bodil Kaalund sin største bedrift, arbejdet med at illustrere den i 1992 autoriserede Bibel. Det blev til i alt 159 akvareller, som senere dannede grundstammen i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der blev indviet i 1994. Mange af akvarellerne hentede motiver fra Limfjordsegnen og Vesterhavet. Det er karakteristisk, at et af de motiver, som ikke kom med i Bibelen, var billedet af Martha, som Bodil Kaalund havde symboliseret i form af grydeskeer. I den forbindelse kan også nævnes billedet Nålestykke, hvor synåle monumentaliseres. Det blev udført til en udstilling i anledning af Kvindeåret i 1975. Også til Grønland har Bodil Kaalund udført værker, bl.a. en bispekåbe fra 1980, der fik de fire evangelistsymboler som motiv. Bispekåben til Københavns biskop er også bemærkelsesværdig. Motivet tager teologisk udgangspunkt i 1. Joh., 5 og forestiller dåben og pinseunderet symboliseret ved farver, hvor blå symboliserer vandet, den røde farve blodet, mens ånden symboliseres ved hvid, gul, orange, brun og violet. Bodil Kaalund har udstillet både i ind- og udland, og hun har modtaget mange legater og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfond 1988-91. Gennem årene har hun beklædt en række tillidsposter, bl.a. som medlem af Dansk-Grønlandsk Kulturfond 1969-91, af Akademiet fra 1972, af Akademirådet 1975-80, hvor hun var formand for malergruppen, og af Selskabet for Kirkelig Kunst 1980-91.