Faktaboks

Bodil Graae
Født
29. december 1925, Ålborg
Død
2018
Arbejdsliv
Redaktør og journalist
Familie

Forældre: gårdejer, salgsinspektør Jensenius Nielsen (1892-1975) og Dagny Graae (født 1900).

Gift 17. april 1954 med journalist Finn Sonne Bergholt, født 10. juli 1927 i Rødding sogn, død 1992 i Slagelse, s. af læge Axel Larsen og læge Kirstine Bergholt-Hansen. Ægteskabet opløst 1967.

Børn: Sidsel (1959), Jacob (1961).

Bodil Graae
Sammen med journalistkollegerne Janne Houman og Gytte Rue startede Bodil Graae i 1980 den løst strukturerede fredsforening Kvinder for Fred. En kronik som hun skrev til Politiken om projektet virkede igangsættende og blev oversat til flere sprog. Snart havde Kvinder for Fred paralleller i de øvrige nordiske lande. Foreningens første initiativ var en underskriftsindsamling, der krævede “nedrustning for en varig verdensfred”, og at midlerne til våben blev brugt til mad. Ved åbningen af FNs internationale kvindekonference 1980 i København kunne Bodil Graae på organisationens vegne overrække en halv mio. underskrifter. Foto fra 2004.
Bodil Graae
Af /Ritzau Scanpix.

Efter almindelig forberedelseseksamen tog Bodil Graae korrespondenteksamen i tysk og engelsk, hvorefter hun i 1945 blev journalistelev på den konservative Horsens Avis, der var anerkendt som en god læreplads. I 1947 flyttede hun til Roskilde, hvor hun blev ansat på Roskilde Tidende, der var tilknyttet Det Radikale Venstre og på det tidspunkt var byens største avis i kraft af et omfattende og kvalitetsbetonet lokalstof. Her blev hun i ni år som allround reporter og skrev under signaturene bg og Pop. I 1948 havde hun suppleret sin uddannelse med det journalistkursus, der fra 1946 blev udbudt ved Århus Universitet og som senere blev til Danmarks Journalisthøjskole. Hun var i 1960’erne på studieophold i flere europæiske lande samt i Indien, Thailand, Israel og Pakistan. Desuden har hun studeret historie ved Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter.

I 1956 blev Bodil Graae programsekretær i Danmarks Radio (DR) og redaktør af radioens kvindestof, hvor hun afløste Inga Dahlsgård. I de følgende år stod hun for programserien Kvindernes Eftermiddagsprogram, der snart tog navneforandring til Familiespejlet i takt med, at traditionelt kvindestof som husførelse og opdragelse veg pladsen for eller udvidedes til mere generelt samfundsmæssige problemstillinger med kvindespecifik vinkel. I adskillige år var hun leder af familie- og samfundsredaktionen under radioens Kultur- og Aktualitetsafdeling, hvor hun dels prægede programindholdet i retning af den moderne kvindebevidsthed, dels indførte en konsensussøgende ledelsesform med flad struktur. I 1987 gik hun af i protest mod, at DRs ledelse ændrede redaktionsstrukturerne, så de faste redaktionelle enheder blev nedbrudt.

Sammen med journalistkollegerne Janne Houman og Gytte Rue startede Bodil Graae i 1980 den løst strukturerede fredsforening Kvinder for Fred. En kronik som hun skrev til Politiken om projektet virkede igangsættende og blev oversat til flere sprog. Snart havde Kvinder for Fred paralleller i de øvrige nordiske lande. Foreningens første initiativ var en underskriftsindsamling, der krævede “nedrustning for en varig verdensfred”, og at midlerne til våben blev brugt til mad. Ved åbningen af FNs internationale kvindekonference 1980 i København kunne Bodil Graae på organisationens vegne overrække en halv mio. underskrifter. I forlængelse af sin journalistiske og redaktionelle indsats har hun udgivet en række debatbøger om især ligestillings- og fredsspørgsmål, bl.a. To køn – ét samfund, 1967, sammen med Houman, Indlagt på lukket afdeling, 1978, og Kvinderne og freden, 1980. Desuden har hun haft tillidsposter som amtskredsformand i Dansk Journalistforbund, som medlem af bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds Roskildekreds samt som medlem af Danske Kvinders Nationalråds radio- og tv-udvalg. I 1977 modtog hun den journalistiske hæderspris Krygerprisen for programmet Familiespejlet.

Beskrivelser og portrætter af Bodil Graae

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Søren Hein Rasmussen: Sære alliancer, 1997. Politiken 26. december 1994. Vejle Amts Folkeblad 19. december 1977.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig