Birte Høeg Brask

Birte Høeg Brask, også kaldet Trille, blev tidligt vakt for den socialistiske og kulturradikale sag. Det var et engagement, der holdt livet ud og var baggrunden for, at hun ydede en omfattende indsats i det illegale arbejde under den tyske besættelse. Hertil føjede sig en levende interesse for børnepsykiatri og en pionerindsats for autistiske børn. Hun voksede op på Vesterbro og var yngst af tre søstre. Hun var begavet, sprang flere klasser over og blev student i 1936 fra Falkonergårdens Gymnasium. I gymnasietiden var hun aktiv i det venstreorienterede Dansk Gymnasiastforbund og blev i 1934 valgt til ekspeditør af organisationens blad Vi Gymnasiaster. Efter studentereksamen begyndte hun at læse medicin på Københavns Universitet. Her mødte hun Kjartan Munck, der også studerede medicin, var kommunist og aktiv i studenterbevægelsen. De giftede sig unge i 1937 og fik i 1939 sønnen Ole.

Med Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 blev Birte Høeg Brasks kommunistiske og antinazistiske arbejde forbudt, og hun blev for alvor aktiv i det illegale arbejde i efteråret 1941. I første omgang drejede det sig især om illegalt bladarbejde, og hun sørgede sammen med sin mand bl.a. for distributionen af den første større illegale publikation i det besatte Danmark Danske Toner. Organisatoren bag publikationen var Børge Houmann, og kort tid efter blev Birte Høeg Brask under dæknavnet Mads hans nærmeste medarbejder. De kom til at arbejde og leve tæt sammen under jorden resten af besættelsestiden. Samarbejdet udviklede sig til et samliv, der varede livet ud. Houmann var en af hovedmændene i opbygningen af den kommunistiske modstandsbevægelse og blev efter formanden Aksel Larsens arrestation den centrale lederskikkelse i Danmarks Kommunistiske Parti. Desuden var han en drivende kraft i den tværpolitiske modstandsorganisation Frit Danmark. Hans betydning i modstandskampen er kendt og anerkendt. Mindre kendt er det, at Birte Høeg Brask spillede en helt afgørende rolle i dette mangefacetterede modstandsarbejde. Hendes indsats var enestående. Hun organiserede skjule- og mødesteder, opsporede steder til illegal trykkevirksomhed, udførte et omfattende kurerarbejde, sørgede for den nødvendige forplejning og fungerede som vagt ved illegale møder. Det var også hende, der åbnede døren for Houmann til vigtige samarbejdspartnere af anden politisk observans. Mange nætter tilbragte hun med at lytte til Kremls Klokker, den sovjetiske radio, der bragte vigtige nyheder, som hun tog stenografiske referater af for senere at renskrive dette udenlandsstof, der herefter kunne bringes i de illegale blade Land og Folk og Ugens Nyt. Hendes sans for sikkerhed var stor og betød, at både hun og Houmann slap gennem hele Besættelsen uden at blive arresteret. Det var ikke så lidt af en bedrift. For at hun kunne hellige sig det illegale arbejde fuldt og helt, blev sønnen Ole sat i pleje fra 1942 og til Befrielsen. Det var en beslutning, som hun senere bl.a. i kraft af sin børnepsykiatriske indsigt så tilbage på med smerte.

Efter krigen genoptog Birte Høeg Brask sit medicinstudium og blev kandidat allerede i 1946. Hun søgte i 1948 til psykiatrien og derefter til børnepsykiatrien, som hun i 1957 blev speciallæge i. Sideløbende uddannede hun sig i psykoanalyse og legeterapi og udførte et bijob ved Red Barnets mentalhygiejniske rådgivning for småbørn i perioden 1951-58. Da det første Børnepsykiatriske Hospital uden for København blev åbnet i Århus, blev Birte Høeg Brask i 1958 som leder af afdelingen for psykotiske børn assisterende overlæge her, og i 1970 overtog hun jobbet som administrerende overlæge, som hun bestred indtil sin pensionering i 1988. Hun fik en stor betydning i opbygningen af børnepsykiatrien gennem 1960’erne og 1970’erne og for udbredelsen af kendskabet til især psykotiske børn. Særligt banebrydende var hendes arbejde for og med autister. Hun opbyggede tværfaglige behandlerteam og var drivkraften i etableringen af små specialafdelinger for psykotiske børn, som hun indrettede, så de mest muligt kom til at ligne egentlige hjem. Ved siden af var hun lektor i børnepsykiatri ved Århus Universitet, bestred en række bijob og påtog sig desuden mange offentlige og kollegiale tillidshverv relateret til hendes børnepsykiatriske ekspertise.

Ved Birte Høeg Brasks 70-års fødselsdag i 1988 tilegnede fagfæller hende Et skrift om psykotiske børn, året efter blev hun udnævnt til æresmedlem af Dansk Selskab for Børnepsykiatri. Selvom hun bidrog til den børnepsykiatriske forskning med videnskabelige artikler og bl.a. omredigerede Margrete Lomholts Børnepsykiatri og oversatte Anna Freud til dansk, karakteriserede hun sit forhold til forskningen som et ulykkeligt kærlighedsforhold. Administration og undervisning tog tid og kræfter, og hertil kom, at hun bidrog både intellektuelt, praktisk og finansielt til Houmanns forlag Sirius. Da hun ved pensioneringen håbede på at kunne hellige sig forskningen, blev han syg og måtte plejes. Birte Høeg Brask var en stor inspirator for kolleger inden for børnepsykiatrien, ikke alene i kraft af sin viden, men også på grund af sit engagement, sin uhøjtidelighed og evne til at lytte, spørge og give andre plads. Selv var den spinkle kvinde med de levende brune øjne et meget beskedent menneske.