Birgitte Bølle

Birgitte Bølle fik Orebygård på Lolland i arv efter faderen, og da ægtefællen Christoffer Gøye var ejer af Aunsbjerg og 1560 arvede Gunderslevholm efter sin broder Eskil og dernæst Clausholm, Bregentved og Bollerup i 1573 efter søstersønnen Oluf Mouritsen Krognos, blev det barnløse par efterhånden særdeles velstillet. Det afholdt dem dog ikke fra at indvikle sig i mange retstvister både mod naboer og familien. Navnlig Gøye var aktiv i den henseende. Mest kendt er nok sagen mod Krognos som forstander for Herlufsholms Skole, hvis stiftelse Gøye forsøgte at få omstødt. En del af rigdommen blev brugt til en prægtig hovedbygning på Orebygård, som stod færdig i 1587. Bygmesteren var formentlig Hans van Steenwinkel den Ældre. 1581 grundlagde Birgitte Bølle et hospital med fem pladser i Sakskøbing. Det kunne måske tænkes at have været aflad for Gøyes undladelsessynder. Ved arven efter søstersønnen havde han nemlig siddet testamentariske bestemmelser om oprettelse af hospitaler ved de efterladte gårde overhørig. Ægtefællernes omfattende brevveksling rummer mange indbydelser fra standsfæller til barsler, bryllupper, begravelser og andre begivenheder, hvilket måske snarere skal tilskrives deres rigdom end selskabelige talenter.

Birgitte Bølle hørte sammen med sin ligeledes barnløse svigerinde Birgitte Gøye til de adelsfruer, der opfostrede standens døtre. Der var tilsyneladende ikke faste regler for, hvornår adelsbørn kom hjemmefra. Hvis moderen døde, skete det almindeligvis umiddelbart derefter. Giftede faderen sig igen, kom børnene ofte tilbage til hjemmet. Da dele af oplæringen var kønsbestemt, var det ikke ualmindeligt, at sønnerne blev sendt hjemmefra, hvis de blev faderløse, mens døtrene blev hos moderen. Fosterforældrene var ofte moderens eller faderens søskende. Trods striden om Herlufsholm, som Birgitte Gøye og hendes mand mand Herluf Trolle havde stiftet, synes Birgitte Bølle at have haft et udmærket forhold til svigerinden. Hun takkede således flere gange Birgitte Gøye for gæstfrihed, gaver, lægemidler og andre tjenester og inviterede hende til Gunderslevholm på besøg. Detaljerede indberetninger fra Birgitte Bølles fogeder og brevvekslingen med ægtefællen viser, at hendes interesse for godsdrift ikke stod tilbage for hans. En samtidig slægtebog omtaler Birgitte Bølle, der var halvsøster til Tycho og Sophie Brahes fader, som “de Brahers gale moster”. Hvorledes dette skudsmål skal forklares, er usikkert. Men det kunne tænkes, at sygdom var årsagen. Der er en del vidnesbyrd om Birgitte Bølles svage helbred. Hun led bl.a. af rosen, en meget ubehagelig betændelsessygdom med høj feber.