Birgitte Alsted

Birgitte Alsted, der voksede op i Odense, begyndte allerede som fireårig at improvisere på klaveret, delvis inspireret af moderens klaverundervisning. Da hun var otte år, begyndte hun at spille violin. I 1962 kom hun ind på Musikkonservatoriet med violin som hovedfag og debuterede herfra i 1971. I årene 1967-69 studerede hun i Warszawa hos professor Irena Dubiska. Gruppen for Alternativ Musik, der blev dannet i 1970, fik stor betydning for Birgitte Alsteds løbebane som komponist. Gruppen eksperimenterede med alternative koncertformer som happenings og kollektiv improvisation og opførte medlemmernes egne kompositioner på usædvanlige steder, fx på Nørreport Station og i Zoologisk Have. I 1971 fik Birgitte Alsted opført sit første værk Klumpe for baryton og kammerensemble i gruppens regi. Samme år begyndte hun at undervise ved Hørsholm kommunale Musikskole, senere på Skt. Annæ Gymnasium og i Københavns Musikskole. Hun fungerede også som assistent i Radiosymfoniorkestret og Radiounderholdningsorkestret.

Allerede tidligt i sin karriere kom Birgitte Alsted i kontakt med scenisk kunst. Således skrev hun i 1975 musik til et skuespil af Iljitsch Johannsen Smedierne i Granada. Værket, der i sin koncertversion fik mange opførelser, bl.a. i Rom, førte til en del bestillingsarbejder for teatret. Til Marie Lalander og Corona Danseteater skrev Birgitte Alsted musik til tre forestillinger Tredie tilstand, 1979, Timileskoven, 1980, og Turning Point, 1985. Andre teateropgaver var Antigone på Gladsaxe Teater i 1983, Frokost i det grønne, 1985, og Drømmespil, 1987-88, i samarbejde med Brigitte Kolerus på Teatret ved Sorte Hest. Birgitte Alsted arbejdede også sammen med Rimfaxe Teater og Fønix Teater.

I forbindelse med scenemusikken kom Birgitte Alsted i kontakt med et medium, som fik stor betydning for hende, nemlig elektroakustisk musik, hvis byggeelementer helt eller delvist består af elektronisk bearbejdet lyd. Et af de vigtigste værker i den forbindelse er Vækst fra 1989, første gang opført sammen med et lysbilledshow af fotografen Helle Nørregård og en violinstemme spillet live. Vækst kom til at repræsentere Danmark ved Internationalt Forum for Elektroakustisk Musik og blev også sendt i Danmarks Radios (DR) tv-program. Værket, der består af fire dele, er konciperet ud fra menneskets fire manifestationstrin, det fysiske, det emotionelle, det mentale og det spirituelle, og kan ses som et udtryk for Birgitte Alsteds mangeårige beskæftigelse med dybdepsykologi. Fordybelsen i de spirituelle inspirationskilder førte naturligt til, at Birgitte Alsted vendte sig mod tekster fra Bibelen, hvor specielt Jobs Bog kom til at få betydning. Den dannede grundlag for et storslået elektroakustisk værk Sorgsang, der blev bestilt af DR i et teknisk samarbejde med Dansk Institut for Elektroakustisk Musik og udsendt i 1995. I Sorgsang bruger Birgitte Alsted elektronisk bearbejdede lyde af forskellig herkomst som byggesten i kompositionsprocessen, fx den menneskelige stemme i form af recitation og sang, naturlyde som frøer samt kulturlyde som klokker. En ny version af værket Sorgsang II blev uropført på Steno Planetarium i Århus i 1995 under ledsagelse af en diaskomposition af Nørregård. Værket blev endvidere opført på International Society for Contemporary Music i København i 1996 og udsendt på cd året efter. Ved en portrætkoncert af Birgitte Alsted i Vor Frelsers Kirke i 1996 kunne man opleve Sorgsang II med deltagelse af den butoh-inspirerede danser Kitt Johnson. Ved samme koncert fik Sorgsang III for baryton og orgel til tekster fra Klagesangene fra Det Gamle Testamente sin uropførelse. Siden er der kommet tre andre værker med samme titel til tekster bl.a. af komponisten selv.

Blandt Birgitte Alsteds seneste værker er To sange til døden for akkordeon, 1990, Imitaopposition for orgel, 1992, Spring I for damekor, 1994, skrevet i anledning af 50-året for Anden Verdenskrigs afslutning, Haiku-Wärme, 1995, bestilt af Wärme-Kvartetten, samt Hun Askepot, en performanceopera opført af Boxiganga Teater under Århus Festuge i 1996. Et vigtigt forum for opførelsen af Birgitte Alsteds værker har været foreningen Kvinder i Musik (KIM), som hun var medstifter af i 1980, og i hvis bestyrelse hun siden har siddet. I dette regi er hendes værker bl.a. blevet opført i Frankrig, Norge og Italien.

Birgitte Alsteds komponistkarriere er forløbet stort set parallelt med udviklingen i den europæiske avantgardemusik fra 1950’erne og fremover. Fra en fascination af nye klangmuligheder samt sporadisk brug af improvisatoriske fremgangsmåder i 1970’erne, over en større melodisk følsomhed i 1980’erne for endelig at søge mod en spirituel udvidelse af musikkens inspirationskilder i 1990’erne. Men Birgitte Alsted har dog altid gået sine egne veje i overensstemmelse med sin intuition og grundlæggende klangfølsomhed. Ofte har hun arbejdet tæt sammen med andre kunstarter, fx eksperimenterende dans og billedkunst, og hun har skrevet musik til egne digte og omvendt. Hun har arbejdet både med akustiske instrumenter og med computer og bånd. Ud over komposition og udøvende musikergerning har hun arbejdet med kollektiv improvisation, ikke mindst med børn, fx i forbindelse med Det Unge Tonekunstnerselskabs børnemusikuger. Birgitte Alsted har i tidens løb modtaget en række legater og priser, bl.a. et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 1980 og Komponistforeningens Jubilæumspris i 1996. Hun har været medlem af Komponistforeningen siden 1974 og har haft mange tillidshverv, bl.a. i Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Musikudvalg, Københavns Kommunes Musikskole og i Dansk Kunstnerråd.