Bente Beedholm

Bente Beedholm blev den første kvindelige rektor for Arkitektskolen, den første kvindelige direktør for Dansk Arkitekturcenter og for Danske Arkitekters Landsforbund. Som en dygtig og pligtopfyldende administrator har hun opnået gode resultater, og som ansat i arkitektfagets institutioner har hun banet vejen for et godt forhold til ministerier og offentlige myndigheder, hvilket hun har nydt stor respekt for. Gennem mange indflydelsesrige poster har hun også deltaget aktivt og engageret som debattør.

Bente Beedholm voksede op i et middelklassehjem i Hjørring, hvor familien boede, til hun var ni år. Derefter flyttede den til Nykøbing F., og Bente Beedholm blev student fra Nykøbing Katedralskole i 1958. I familien var der ingen tradition for arkitektfaget. Faderen var kontorchef i Arbejdsformidlingen, men tegnede, broderede og fotograferede i sin fritid. Bente Beedholm overvejede først at læse litteratur, men i 1958 startede hun på Arkitektskolen, hvor hun mødte arkitekt Jens Danstrup Jørgensen, som hun 1963 blev gift med. Under studiet tog hun 1961-62 orlov for bl.a. at arbejde hos arkitekt Kjeld Ussing. I 1964 tog hun afgang fra professor Erik Herløws afdeling, hvor hun havde beskæftiget sig med bygningsdesign. De sidste to år af studietiden arbejdede hun på Vilhelm Groth Hansens Tegnestue og efter afgang hos arkitektfirmaet Bornebusch, Brüel & Selchau ved projekteringen af Herlev Sygehus 1964-68.

Inspireret af 1960’ernes friheds- og oprørsbevægelser og af ægtemanden sociolog Eddie Webster, som Bente Beedholm var blevet gift med i 1966, begyndte hun at interessere sig for den tredje verdens planlægningsproblemer. Hun søgte som Danida-ekspert til Kenya, hvor hun blev ansat som stadsarkitekt i Thika. Efter knapt et år i Kenya blev hendes ægteskab opløst, og hun blev alene med sønnen Mikkel, som hun havde født 1967. Som stadsarkitekt var hun 1969-72 med til at planlægge store boligområder. Efter hjemkomsten til Danmark 1972 blev hun ansat på Institut for Udviklingsforskning, hvor hun skrev en evalueringsrapport om planlægning i Kenya. Herefter blev hun fra 1973 lærer på Arkitektskolen ved afdeling for byggeteknik, hvor hun bl.a. arbejdede sammen med arkitekt Hanne Marcussen. Det byggetekniske fagområde blev valgt ud fra pragmatiske overvejelser. Som lærer stod Bente Beedholm for en realitetsbetonet arkitekturopfattelse i modsætning til mange af studenteroprørets mere vidtløftige projekter. I midten af 1970’erne var hun flere gange i Afrika. I 1976 blev hun inviteret til Angola i fem måneder som arkitekt og planlægningskonsulent, og 1977-78 var hun i Nigeria i følge med sin senere ægtefælle arkitekt Hans Haagensen, som arbejdede dér. Meningen var, at Bente Beedholm skulle være hjemmegående, men efter kort tid fik hun ansættelse som chefarkitekt hos Fola Olumide and Associates i Ibadan, hvor hun bl.a. var med til at projektere en katedral. I 1978 vendte hun tilbage til Arkitektskolen som lærer, og 1980-82 var hun seniorstipendiat med et projekt om byggesektorens industrialisering, der beskæftigede sig med den byggetekniske undervisning i arkitektuddannelsen. Som prorektor 1982-85 arbejdede hun tæt sammen med den daværende rektor Tobias Faber. Ved Fabers afgang blev hun ny rektor i 1986 efter et kampvalg med Hanne Marcussen. Bente Beedholm betragtede mere jobbet som en administrativ opgave end som et kald, og hun startede med at rydde op i skolens undervisnings- og stillingsstruktur. Hun fik samlet skolen, etableret et godt forhold til Kulturministeriet og var med til at starte diskussionen om Kunstakademiets udflytning til Holmen. I 1990 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

I 1990 forlod Bente Beedholm Arkitektskolen for at blive direktør for Dansk Arkitekturcenter, en stilling, hun varetog indtil 1993. Som direktør førte hun centeret igennem en meget svær periode, hvor stedet stod økonomisk svagt. Efter at hun var blevet headhuntet til stillingen som direktør for Danske Arkitekters Landsforbund (DAL), var hun med i et udvalg, der sørgede for centerets fremtidige finansielle grundlag og videreførelse. Som direktør for DAL fra 1993 har Bente Beedholm arbejdet på at skabe en debat om arkitekturpolitik og at synliggøre standen udadtil, men især indadtil. I den anledning har hun været medinitiativtager til bogudgivelser, kursusvirksomhed, foredrag, debatter og arrangementer. Bente Beedholms store interesse for film har bl.a. givet sig udslag i, at hun 1987-93 var næstformand i bestyrelsen for Det Danske Filminstitut. Endvidere har hun fra 1991 været medlem af bestyrelsen for Øresundsforbindelsen, af Miljøministeriets udvalg om Københavns Havn og af Det særlige Bygningssyn under Planstyrelsen. Siden 1992 har hun siddet i udvalget for Holmen. Bente Beedholm har politisk tæft og en god situationsfornemmelse, og hun har opnået resultater gennem personlige kontakter og et stort netværk. På tomandshånd kan hun karakteriseres som hjertelig og humoristisk.